Norsk strid om islamLørdagsinterview: Forfatteren og bloggeren Hege Storhaug er blevet kaldt islamofob og højrepopulist. Nu synes hun, at hun har vinden i ryggen.Af ANDERS RAAHAUGE, Jyllands-Posten 28. februar 2009.I Norge har statsminister Jens Stoltenbergs regering netop måttet indkassere to betydelige øretæver i værdi-spørgsmål, der i uventet grad kunne mobilisere nordmændene.Regeringen, der består af Arbejderpartiet og Centerpartiet, måtte i slutningen af januar hive et lovforslag af bordet, som gennem indskrænkning af ytringsfriheden ville beskytte religioner og ideer mod nedsættende omtale.Næste ydmygende nederlag led man sidste fredag, da man måtte opgive en planlagt indførelse af hijab-tørklædet som mulig del af den norske politi-uniform. Begge tilbagetog skyldtes, at den kritiske folkestemning fik en styrke, så man ikke turde gennemføre planen.Modstanden kanaliseres ikke gennem de norske aviser, men kommer til orde i blogosfæren. Læsset blev især trukket af hjemmesiderne www.document.no og www.rights.no, som er netsted for organisationen Human Rights Service (HRS).De to sejre i hurtig rækkefølge demonstrerede tydeligt nettets evne til at mobilisere græsrødderne i Norge. Forfatteren og journalisten Hege Storhaug er en hovedkraft bag HRS og landskendt islam -kritiker. Hun vil måske fortælle os, hvad der set fra hendes vinkel foregår i fjeldlandet.Er der en norsk stemning, der vender? »Ja, ja, det vender da så helt klart,« svarer Hege Storhaug.»To fulde retræter for regeringen på tre uger. Med den seneste sag om politiuniformerne oplevede vi et regulært kvantespring. Vi har nemlig aldrig haft værdidebatten heroppe, modsat jer i Danmark, der er mange hestehoveder foran os. Her kan regeringen ikke engang se forskel på en præst i den norske kirke og Yusuf al-Qaradawi (førende sunnimuslimsk imam, der hylder Hitler. red.).I 2007 udgav jeg bogen «Tilslørt. Avslørt», hvori jeg kaldte tilsløring for kvindeundertrykkende.Det udløste et kæmpe-ramaskrig, særligt fra intellektuelt hold og fra journalister og redaktører.Nu, halvandet år efter, slås det officielt fast, at hijab er kvindeundertrykkende. Noget af et spring på så kort tid.Nu tør folk endelig træde frem og sige, hvad de egentlig mener.« Hvorfor er deres meninger så kritiske? »Nordmændene begynder at se stadigt flere tegn i deres hverdag på, at værdierne er truede. De ser tegnene i skolerne, på hospitalerne, i gaderne, i butikkerne, overalt.De er bekymrede for det norske samfunds fremtid.Regeringen er ikke fulgt med. I har en minister som Karen Jespersen, som står fast på værdierne uanset stormene.Vi har ikke én eneste minister af den støbning.Det er som om, vores socialdemokrater vil påtvinge befolkningen uønskede værdier.I Sovjetunionen ville politikerne være sjæle-ingeniører og skabe et nyt menneske.Sådan også her. Socialdemokraterne i Norge tror, at de nærmest har et guddommeligt mandat til at give os et helt nyt samfund, et nyt fællesskab, hvor vores grundlæggende værdier skubbes til side. Men folk finder sig ikke i det længere.« Og det mærkes på hjemmesiderne? »Ja, det mærkes tydeligt i blogosfæren, som nu virkelig rokker ved magtforholdene i medierne.De etablerede mediers manipulationer er folk ved at være rigtig lede ved.Det, som sker i Norge nu, er antagelig på mange måder det samme, som skete omkring årtusindskiftet i Danmark, og da Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, nemlig at det folkelige fællesskab begyndte at smuldre gennem en høj familieindvandring.Danskerne tabte troen på SRregeringens visioner om et harmonisk, multikulturelt samfund, for de oplevede et øget pres på frihedsværdierne.De sagde fra ved valgurnerne i 2001. Her er noget lignende måske ved at ske.Svaret får vi i tiden, som kommer, og ved Stortingsvalget til september.« Du er højrepopulist og islamofob, siger dine modstandere.»Nogle af mine bedste venner er muslimer, typisk persere, som er flygtet fra Irans diktatur. De ved, hvad mangel på frihed er, og de bliver skræmt af udviklingen i Norge, hvor vi hidtil ikke har stået fast på vore værdier. Deres stemmer kan blive afgørende for en værdimæssig opvågning i Norge, særligt hvis medierne lukker dem ind og ikke, som i dag, lader islamisterne føre massivt an i spalterne.Jeg synes ganske enkelt ikke, at vi skal være tolerante over for intolerancen. Vi skal hegne om vore grundværdier, som er ligestilling, ligeværd, ytringsfrihed, trosfrihed.De er umistelige for ethvert samfund, der har haft kræfter til at indføre dem.» Islamofobi», ja. Det er et kort, der sidder meget løst i Norge. Det kommer fra konservative, repressive kræfter i det muslimske miljø – og det kommer fra venstrefløjen.Jeg tager det ikke så tungt. Og jeg har mærket mig, at det har fået mindre kraft.« Som det gik racisme-kortet i 1990′ erne? »Ja. Men det er forfærdeligt med denne racisme-snak, for man ødelægger kraften i et ord ved at strø sådan om sig med det. Jeg gik faktisk ind i hele dette felt ud fra et stærkt engagement mod racisme.Den oplevede jeg nemlig på nært hold, da jeg boede i Pakistan i to år. Dér findes skinbarlig racisme. Jeg kom fra min naive, beskyttede baggrund i Sørlandet, opdraget i stærk, anti-racistisk ånd, og mødte et pakistansk samfund, hvor jeg i tillæg til kvindeundertrykkelsen oplevede racisme. Man blev kategoriseret på en værdiskala efter ens hudfarve. Jo lysere, jo mere værdi har du.Fænomenet kommer nok af, at landet har så mange etniske grupper – fra pasthunerne i nord, der kunne gå for at være nordmænd, til negroide mennesker på landets sydkyst ud mod Afrika.Jeg havde veninder, som græd, hvis de fødte et pigebarn, der var mørkere i huden end gennemsnittet.Ja, der er megen racisme i denne verden, men kom ikke og fortæl mig, at den er stærkest i vore samfund. Her opdrages man strengt til at se ligeværd mellem alle mennesker.Det er desværre ikke tilfældet i flertallet af muslimske kulturer.«.Politiet er grænsenHege Storhaug er spændt på fremtiden, efter hvad hun kalder »regeringens to brølere«. »Det bliver interessant at se, hvordan de muslimske talsmænd i Norge vil reagere, nu da de for første gang møder modstand. Sikkert aggressivt.Hidtil har de haft alt for stort spillerum. Norske politikere og mediefolk har en trist tendens til at bøje hovedet, når de møder en indvandrer med muslimsk baggrund. Og det er jo diskrimination. Man betragter dem ikke som ligeværdige samtalepartnere, men behandler dem som børn.De har nu for første gang tabt en kamp i Norge. De fik hijab på vore sygehusene, på vore skoler, i vores forsvar – og nu var det bare at gå et nyt skridt sammen med regeringen og få det i politiet. Men de forstod ikke, hvilken hellig ko politiet er her. Her står et massivt Norge op og siger nej.« Betyder politiets uniformer da noget særligt i forhold til andre uniformer? »Helt klart. Politiet skal være værdineutralt. Der m&a
ring; ikke være mindste tvivl om , at ordensmagten kun repræsenterer staten, og at ingen fremviser politiske eller religiøse præferencer.Det bliver spændende nu, om de norske aviser i fremtiden vil tage mere hensyn til folkets holdninger, eller om de fortsætter i deres snæversynede spor. For de er helt uden føling med flertallet af nordmænd. Og dem vil de i fremtiden mærke mere til, for nordmændene føler sig mere trygge nu ved at stå fast på deres værdier.Nu er det tilmed blevet nemt for os på HRS at få underskrifter fra intellektuelle og forfattere såsom Uni Lindell, Ingvar Ambjørnsen og Anne B. Ragde. Og på gaden får vi klap på skulderen. Folk er så taknemmelige. Og hver gang, vi har været ude i medierne, så kommer pengene ind fra alle sider. Det overrasker os, hvor generøse folk er.« Staten er jo også ganske generøs, selvom I vælter regeringens lovforslag.HRS får rundhåndet statstøtte? »Ja, vi får i underkanten af 2 mio. norske kroner årligt.Det er et klart lystglimt, at centrale kræfter i Arbejderpartiet mener, at vi er en vigtig stemme.«.Fakta: PÅ NETTETNorske Document og Human Rights Service på nettet har pendanter i Danmark, f. eks. Budstikken Hodja Islamkritisk Netværk Nomos blog Sapphos løbende Snaphanen Trykkefrihedsselskabet Uriasposten.HOVEDPUNKTERDen norske regering har måttet opgive to lovforslag efter en heftig offentlig værdidebat.Journalist og forfatter Hege Storhaug har været en hovedkraft i modstanden.Hun mener, at Norge nu er moden til en værdikamp, som Danmark indledte omkring årtusindskiftet.HEGE STORHAUGFødt 1962. Journalist, forfatter og informationschef i Human Rights Service, som hun også er medstifter af.Hun har engageret sig i menneskerettighedsspørgsmål og er især kendt som forkæmper for børns og kvinders rettigheder i forhold til traditionelle muslimske holdninger og praksis såsom tilsløring, omskæring/kønslemlæstelse og børneægteskaber.Har boet to år i Pakistan. Opholdet beretter hun om i bogen «Mashallah. En reise blant kvinner i Pakistan». Hege Storhaug har desuden skrevet bøgerne:
«Hellig tvang. Unge norske muslimer om kjærlighet og ekteskap».» Feminin integrering. Utfordringer i et fleretnisk samfunn».» Men størst av alt er friheten. Om innvandringens konsekvenser».» Tilslørt. Avslørt. Et oppgjør med norsk naivisme».» Jeg er Mia».