Meny

Ytringsfrihet

Den frie ytring innen kunsten

Hvor stort er problemet med ytringsfrihet innen kunsten? Temaet er ikke kartlagt, men hendelser de siste årene viser at det er ikke bare journalister og forfattere som kan risikere livet fordi noen ikke akspeterer samfunnets spilleregler om den frie ytringen. Mest kjent er drapet på Theo van Gogh i 2004, etter at han regisserte filmen Submission. Drapsforsøket på tegneren Kurt Westergaard og hans frihetsbegrensede livssituasjon generelt, er en annen verdensbegivenhet. Et for oss i Norge aktuelt eksempel, er at sangeren Deepika, nå Deeyah, grunnet trusler rømte Norge og Europa. Hun er nå frontfigur i organisasjonen Freemuse, som kjemper for musikeres frihet verden over. Helle Merete Brix har vært på konferanse om kunst og ytringsfrihet i København.

HRS

HRS

Publisert:

Kunst og ytringsfrihed

Af Helle Merete Brix, HRSKøbenhavn, HRS: ”Vi ved, der er et problem med kunst og ytringsfrihed. Men vi ved ikke, hvor stort det er”. Ole Reitov, programme manager i organisationen Freemuse, indledte konferencen om kunst og ytringsfrihed, der forleden løb af stabelen i København. I salen sad omkring 50 mennesker fra lande som Norge, Danmark, Hviderusland (Belarus), Afrika med mere. Konferencens titel var ARTSFEX, og formålet med den var at øge opmærksomheden om problemet. Freemuse og Dansk PEN havde organiseret konferencen.

I skrivende stund er der endnu ikke vedtaget en resolution om formalisering af det videre samarbejde fra den private del af konferencen, netværksmødet. Deltagerne repræsenterede blandt andre organisationer som European Composer and Songwriter Alliance, the European Federation for National Associations of Television and Cinema Directors, Index on Censorship og International PEN. HRS, der fulgte den offentlige del af konferencen fredag eftermiddag, følger sagen.Ikke et ord om islam Skal man opsummere indtryk fra den lidt løse konference må det blive følgende: Et vældig godt initiativ. Hvor vi i dag ved ganske meget om problemer med journalister og forfatteres ytringsfrihed, kniber det mere, når det drejer sig om kunstnernes problemer, altså faggrupper som billedkunstnere, musikere, sangere og skuespillere. Som flere paneldeltagere pegede på, optræder de sjældent i de rapporter om menneskerettighedsovergreb, som ellers kan give nyttige fingerpeg om situationen i det pågældende land. Det er glimrende at få kortlagt kunstner-problemet og få styrket arbejdet for dette på globalt plan.

Men man måtte som tilhører undre sig over, at problemet med islam eller islamismens rolle, omtrent ikke blev nævnt. En enkelt paneldeltager, Carole Karemera, generalsekretær i Arterial Network, nævnte problemer med religion og tradition og specifikke problemer i dagens Marokko og Tunesien. Og den konservative politiker Per Stig Møller, der var udenrigs-og senere kulturminister i den forrige danske regering, mindede i sit oplæg om, at ”vi havde problemer med de muslimske lande, der ville have forbud mod religioner”.

Men hvad med filminstruktøren Theo van Gogh, der blev myrdet på åben gade i 2004 i Amsterdam? Hvad med nylige fejlslagne angreb mod kunstnere som Lars Vilks og Kurt Westergaard? Blot for at nævne nogle eksempler. Det blev postuleret fra flere paneldeltageres side, at kunstnerne er meget optaget af arbejdet med at sikre ytringsfriheden for trængte kolleger. Det har Westergaard og Vilks nu ikke mærket meget til. Dertil kommer problemer med selvcensur blandt udøvende kunstnere. Islam sætter sit stempel på kunstneres ytringsfrihed ikke blot i muslimske lande, men i høj grad i dagens Europa. Fribyer til musikere Hertil skal det dog siges, at Freemuse, den ene af arrangørerne, i det daglige arbejde ikke synes præget af den politiske korrekthed, der er en svaghed i hvert fald i Dansk PEN. Man kan stadig forundres over, at PEN, der gør et nyttigt arbejde for forfatteres ytringsfrihed i ikke-europæiske lande, for eksempel har givet en så lunken opbakning til Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose

Freemuse udfører et vigtigt arbejde for musikeres ytringsfrihed på globalt plan, og enhver, der interesserer sig for emnet bør besøge den engelsksprogede, informative hjemmeside.

Efter konferencen vekslede HRS et par ord med den norske musiker Jan Lothe Eriksen, der er daglig leder af Riksscenen og project manager i de norske musikeres sammenslutning. Og i øvrigt også udnævnt til greve i Lars Vilks fiktive land Ladonien for sit bidrag til Ladoniens nationalsang.

Lothe Eriksen arbejder for, at ordningen med friby-forfattere, der administreres af ICORN i Stavanger, skal udvides til at omfatte blandt andre musikere. Altså at ikke blot forfattere og journalister, men også truede musikere og sangere skal kunne få ophold i to år i en sikker friby. Det er en god idé. Efter sigende er ICORN positivt stemt og måske bliver det en realitet om et par år. Lothe Eriksen arbejder også for, at der bliver en konference om kunstnere og ytringsfrihed i Norge i 2012. Burma og Belarus Der blev på Københavner-konferencen peget på alvorlige problemer i adskillige lande. Freemuse har netop afholdt en workshops i Afghanistan om problemerne for landets musikere og komponister. Der blev talt om Burma og Elfenbenskysten. Og hvor meget ved vi egentlig om kunstnernes forhold i den 3. verden? Det oplæg, der nok gjorde størst indtryk drejede sig om Hviderusland, Belarus, hvor diktatoren Aleksandr Lukasjenko regerer. To af grundlæggerne af Belarus Free Theatre, ægteparret Nikolai Khalezin og Natalia Koliada, var tilstede på konferencen. Koliada fortalte i sit oplæg, hvordan det er gået med denne teatertrup, der gav forestillinger i al hemmelighed i hovedstaden Minsk og andre steder og har opnået international anerkendelse og støtte.

Menneskerettighedsaktivister og kritiske kunstnere har det ikke nemt i Belarus. Khalezin og Koliada lever i dag i eksil i London. Andre er fængslet, i husarrest eller dræbt. Man kan læse en kommentar af Koliada i the Guardian her.

Og apropos Belarus: Forleden rendte HRS´s udsendte på Niels Ivar Larsen, redaktør af international debat på avisen Information og medlem af Dansk PENs bestyrelse. Han kunne fortælle om, hvordan han og de øvrige medlemmer af en PEN-delegation, for nylig var rejst af sted mod Belarus men blev nægtet indrejse. Delegationen, der blandt andre talte forlægger William Nygaard, blev nægtet indrejse efter at grænsemyndighederne i Belarus havde afkrævet en samlet betaling på 360 euro for fire visa.

Der er således nok at tage fat på, når det drejer sig om beskyttelse af ytringsfriheden og de, der blot kræver ret til at benytte sig af den. Lad os håbe, at der med det gode Københavner-initiativ med fokus på kunstneres ytringsfrihed, vil vokse noget frugtbart – og ikke for politisk korrekt – frem.