Muslimske ektepar skal skrive under på at de garanterer hverandres like rett til å kunne få skilsmisse, hvis de søker om familegjenforening gjennom ekteskap i Danmark. Og muslimske imamer og trosforkynnere med vielseskompetanse skal ha obligatorisk undervisning i dansk ekteskapslovgivning og danske prinsipper om likestilling mellem kjønnene.
Slik lyder noen av konklusjonene som Institut for Menneskerettigheder nettopp har avlevert integreringsminister Bertel Haarder (V), skriver Berlingske.dk.
»Det er Instituttets opfattelse, at staten har en forpligtelse til at sikre, at muslimske kvinder i praksis sidestilles med mænd i adgangen til skilsmisse, når de opholder sig i Danmark,« fastslår lederen af den nationale afdeling i Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofod Olsen.
Det sker i et 30 sider langt notat om de religions-relaterede problemer, som herboende muslimske kvinder kan løbe ind i, når de vil skilles.
Bertel Haarder er godt tilfreds med anfalingerne.
»Jeg er glad for notatet. Det er meget hjælpsomt, og jeg er glad for, at instituttet anbefaler forslaget om en særlig skilsmisseerklæring. Desuden er det godt, at notatet inddrager Kvindekonventionen og ikke kun ser på religionsfriheden,« siger integrationsministeren med henvisning til, at Institut for Menneskerettigheder har valgt at prioritere hensynet til kampen mod kønsdiskrimination højere end hensynet til religionsfriheden.
Ifølge notatet er de foreslåede indgreb til fordel for muslimske kvinders ret til skilsmisse således ikke i strid med religionsfriheden. Det ville det til gengæld være, hvis myndighederne direkte pålagde imamerne at anerkende skilsmisse.
Bertel Haarder vil nu se, om anbefalingerne kan gennemføres politisk.
»Jeg vil drøfte notatet med partiernes ordførere allerede i denne uge,« siger ministeren, der sidste efterår bad Institut for Menneskerettigheder vurdere, om Danmark kan kopiere Norge, hvor politikerne sidste år netop indførte de særlige skilsmisseerklæringer.
I Norge er tiltaget imidlertid trukket tilbage på grund af kritik fra menneskerettighedsfolk, muslimske kredse og andre trossamfund.
Den herboende imam, Fatih Alev, har ingen problemer med instituttes forslag, men – understreger han – de løser ikke problemet.
»Selv om man skriver under på, at man respekterer den civilretlige skilsmisse, har vi stadig den religiøse dimension. En muslimsk mand kan holde fast i ægteskabet, fordi parret ikke er religiøst skilt,« siger Fatih Alev.
Han understreger, at det ikke er imamerne, der er problemet i forhold til kvindernes adgang til skilsmisse.
»Men mange imamer er bange for at anerkende en skilsmisse, fordi de frygter repressalier fra mandens side. Derfor er der behov for en intern muslimsk kommission, der kan træffe afgørelser om religiøse skilsmisser. På den måde kan den enkelte imam dele ansvaret med andre,« siger Fatih Alev.