Den avdøde amerikansk-palestinske intellektuelle Edward Saids bok ”Orientalism” fra 1978 er et av de mest innflytelsesrike verk innenfor de humanistiske vitenskaper gjennom de seneste tre årtier. Den sentrale tese i Saids arbeide gikk ut på at Vestens bilde av Midtøsten var fordreid og fordomsfullt, og dét takket være 200 års koloniherredømme og rasisme. Saids tanker har avleiret sig overalt på universiteter i Vesten hvor man studerer fremmede kulturer. ”Orientalism” har gjennomsyret den vestlige oppfatning av Den tredje verden med skyldfølelse og selvkritikk. Det er Saids fortolkningsperspektiv som har preget de vestlige universiteters kulturstudier med slik en gjennomgripende trang til å skulle ”avsløre” hvordan makt og fordommer gjennomsyrer Vestens erkjennelse av ”de andre”. Ibn Warraq i intervju med Flemming Rose:
Fejl på fejl Hvad er det for fejl, Said begår?»Jamen, der er ingen ende på dem. Et sted siger han, at orientalisterne, altså forfattere med vestlig baggrund, der skriver om Østen, tilegnede sig reel viden om regionen, men han skelner ikke mellem specialister, rejseskribenter eller dilettanter. Andre steder hævder han modsat, at alle orientalisters viden om Østen grundlæggende var falsk og fordomsfuld. Samtidig er han af den opfattelse, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed. Men hvis han virkelig mener det, hvordan kan så klage over, at netop orientalisternes værker skulle være usande?« Er der andre eksempler?»Masser. Said gør opmærksom på, at de vestlige imperialister i Mellemøsten styrede regionen ved hjælp af den viden, som orientalisterne havde tilegnet sig, men hvordan skulle de dog på nogen måde kunne gøre det, hvis orientalisternes viden var af så ringe kvalitet? Desuden peger Said på, at orientalister og imperialister i fællesskab bærer ansvaret for de ulykker og forbrydelser, der blev begået, men hvis man tager de vigtigste og største orientalister, eksperter i Mellemøsten og islam, så var de tyskere, og tyskerne havde ingen kolonier i Mellemøsten, de var ikke imperialister.«
Men Said har vel ikke kun haft negativ indflydelse. Hans grundlæggende indsigt, at studiet af fremmede kulturer er farvet af ens egen baggrund og kultur og dermed styrende for erkendelsen er vigtig, er den ikke? »Nej, jeg mener, at Saids indflydelse har været en ren katastrofe, enormt skadelig for de humanistiske videnskaber i Vesten, og dertil skal man lægge hans destruktive indflydelse på arabisk kultur og selvforståelse. Said siger intet originalt. Alle kommer til studiet af en fremmed kultur med en bagage. Forestillingen om, at du i kraft af, hvem du er, dømmes ude, er det mest skadelige ved Saids arbejde. Påstanden om, at man under ingen omstændigheder kan frigøre sig af sin baggrund og opnå en eller anden form for objektiv indsigt, er helt ude i skoven. […] Said nægter at fokusere på budskabet, men diskvalificerer i stedet budbringeren. Han forholder sig ikke til argumenter og konkrete observationer. Der findes jo måder at kontrollere, om en observation er korrekt eller ej. Hvis 20 mennesker med forskellig baggrund har iagttaget det samme fænomen i en landsby, så er der sandsynlighed for, at det indeholder et element af sandhed, og når man bagefter får de samme iagttagelser bekræftet af indfødte forskere og forfattere, så er det efter mine begreber det rene nonsens at fastholde, at alle vesterlændinge, der har skrevet om Orienten er fulde af fordomme og derfor upålidelige. Det er rigtigt, at mange af dem var racister, men selv hvis en racist identificerer et faktuelt forhold, indebærer det ikke, at man automatisk kan afvise, hvad han siger, som usandt. Ifølge Said kan man som fremmed aldrig trænge ind i en anden kultur, ikke på grund af, hvad man gør, men i kraft af, hvem man er, og hvor man kommer fra. Det er omvendt racisme.«
SerlvmedlidenhedenDu kommer selv fra Den Tredje Verden. Kan du give eksempler på orientalisters arbejde, som har været værdifulde?»Værdien af orientalisternes arbejde er enorm. I nogle tilfælde er deres arbejde de eneste kilder til viden om aspekter af de lokale samfund. Tag f.eks. George Griersons “Linguistic Survey of India” fra 1912. Det er et fænomenalt stykke arbejde i seks bind, som stadig kan bruges. Du kan købe det i Indien i dag, og inderne er taknemlige for hans indsats. Jeg har takket være det værk selv fundet ud af ting om dialekt og litteratur i det område, jeg stammer fra. Den viden ville være gået tabt uden Grierson. Eller tag vestlige arkæologers arbejde i Egypten. Da islam kom til Egypten, afviste man alt, som havde eksisteret tidligere. Man interesserede sig ikke for præislamisk arkitektur. Det samme i Irak. Uden vesterlændinges intellektuelle nysgerrighed ville alt dette være gået tabt.”
Hvad har konsekvensen af Saids arbejde været i den arabiske verden?»Han har lært en eller to generationer af arabere selvmedlidenhedens destruktive kunst. Hans orientalisme legitimerede arabernes anklager mod Israel og Vesten for at være roden til alle deres problemer. Han gav dem intellektuelle argumenter for ikke at tage ansvar for deres egen kulturelle og økonomiske katastrofe. Desuden har han gjort det ekstremt vanskeligt at være kritisk over for islam inden for forskningen. Folk er skrækslagne ved tanken om at blive kaldt orientalister, og derfor har islamforskere ikke været i stand til at se på islam med samme kritiske, videnskabelige blik, som man har gjort i forhold til Det Gamle og Ny Testamente. Det er en stor ulykke. Said har bedrevet intellektuel terrorisme. I dag bruger man ordet islamofobi på samme måde som orientalisme. Man blokerer for kritisk udforskning af islam, behandler emnet på en underdanig og alt for ærbødig måde. F.eks. er man parat til at acceptere påstanden om, at Koranen er en åbenbaring fra Gud, selv om enhver ved sine fulde fem kan se, at det er en tekst skabt af mennesker. Endvidere har Said med sin bog opmuntret islamiske fundamentalister.«
Hvordan det?»Han har været med til at bestyrke fundamentalisterne i, at de har ret, eftersom orientalisterne jo kunne afvises a priori.«
Forsvar for VestenDu kalder din bog et forsvar for Vesten. Hvad er det i Vesten, som du gerne vil forsvare?»Jeg mener, at hele verden har brug for det, Vesten har opnået. Det civile samfund, lighed for loven, ytrings- og tankefrihed, friheden til kritisk udforskning af verden. Ingen anden civilisation har i samme grad udviklet en forestilling om loven som menneskeskabt, dvs. som noget, der ændrer sig i takt med samfundets behov og omstændigheder. Islamisk lov er givet én gang for alle, fordi det er en åbenbaring fra Gud, og derfor kan man ikke argumentere imod eller stille kritiske spørgsmål. Det vil blive stemplet som blasfemi og frafald. Derfor er det nødvendigt at forsvare vestlige principper. Jeg mener, at amerikanerne begik en stor fejl i Irak, da man undlod at gennemtvinge en sekulær forfatning og i stedet accepterede islamiske forskrifter. En religiøst neutral forfatning, en sekulær forfatning, er det bedste værn mod religiøs vold. Man gør på den måde religion til et privat anliggende, og staten forbliver neutral i forhold til de forskellige religiøse grupper.« Du forsvarede i sin tid Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne, men mener du ikke, at kritikerne har en pointe, når de siger, at man så vidt mulig bør undgå at krænke religiøse følelser og derfor burde have afholdt sig fra at trykke dem?»Nej. Hvad er det for en ret, man påkalder sig til ikke at blive krænket? Ingen er optaget af min ret, når jeg får Koranen sprøjtet i hovedet. Jeg opfatter Koranen som voldsomt krænkende.« Hvordan det?»Det er en ekstremt voldelig bog, den er fyldt med had til ikke-muslimer. Den opfordrer til drab på vantro og til ikke at have jøder og kristne som venner, den giver mænd ret til at tæve kvinder, og den foreskriver de grusomste straffe for tyveri. Det er kort sagt et barbarisk dokument, som er dybt krænkende.«
Kold krig på idéerDu har talt om nødvendigheden af en ny kold krig, en kamp på idéer for et oplysningsprojekt i den islamiske verden. Hvad mener du?»Vi er nødt til opmuntre til sekularisering af islamiske samfund. Det vil kun ske på måder, der minder om de processer, som Vesten har været igennem. Der er ingen vej udenom, og derfor er det også hyklerisk, når vestlige medier klager over manglende reformation af islam, samtidig med at de nægter at forholde sig til min og andres kritik. Men hvordan kan reformer finde sted, hvis ikke man tager fat på en diskussion af Koranen. Der sker først noget, når man konfronterer disse spørgsmål direkte.« Hvad tænker du konkret på?»Vi skal have en debat om, hvordan sekularisering fandt sted i Vesten, f.eks. bibelkritik som forudsætning for sekularisering, fordi man ikke længere kunne tage teksterne bogstaveligt. Spinoza erklærede i det 17. århundrede, at de fem Mosebøger umuligt kunne være skrevet af Moses, fordi han var død, da de blev skrevet. Hvis ikke vi bliver lige så kritiske i forhold til Koranen, vil folk fortsætte med at læse teksterne bogstaveligt. Koranen er skabt af mennesker, det er et dokument, hvis kilder kan spores gennem forskning. Et andet vigtigt element i Europas sekularisering er forestillingen om den personlige samvittighed, dét forhold at man ikke kan få folk til at ændre tro og overbevisning ved at tæve dem på plads. Man kan tvinge folk til ydre konformitet og samtykke ved at brække ribben og knogler, men folks indre overbevisning ændrer sig ikke. Man kan ikke skabe troende mennesker ved hjælp af vold og intimidering. Når man accepterer folks ret til at have egne overbevisninger, så er vejen banet for tolerance over for andre, og samfundet ender med at blive en markedsplads for ideer. Et konkret skridt i kampen for sekularisering i den islamiske verden ville være at kæmpe for kristnes og andre religiøse minoriteters rettigheder.«
Les hele artikkelen i Jyllands-Posten.dk