Det var en respektfull forsamling som lyttet da Enan Galaly talte til dem om hvordan han hadde gått veien fra oppvasken til hotellkonge. Forsamlingen vekslet mellom latter og taust alvor. Latteren kom i denne passasjen:
Jeg er fremmedarbejder. I er fremmedarbejdere, uanset om I vil det eller ej. Og uanset, at vi er blevet kaldt gæstearbejdere, nydanskere, tosprogede, danskere med anden etnisk baggrund eller noget andet pjat.
Så senket alvoret seg over forsamlingen:
Jeg er misundelig på jer. Ja, jeg har formue, og jeg nyder respekt, Men I har fået langt mere af Danmark, og har langt større muligheder, end jeg nogensinde har haft. I får undervisning, I får psykologhjælp. I får lejligheder og I får penge. Jeg har aldrig fået en pind.
Og hvorfor har Galaly gjort slik suksess? Da disse ordene falt gikk det et sus gjennom forsamlingen:
Men jeg har heller ikke haft tid til at sidde på café eller i basaren og diskutere politik fra andre lande. Jeg havde alt for travlt med at arbejde. I bliver sure på samfundet, hvis noget går jer imod. Men uanset, hvad I har oplevet, har jeg oplevet noget, der er værre. Forskellen er, at I kan finde på at slå, hvis I bliver sure. Jeg tænkte bare, at så måtte jeg arbejde dobbelt så hårdt for få respekt.
Hotellkongen sa at han aldri hadde vært i tvil om at han innvadret til et av verdens beste land. Men han hadde tvil om forsamlingen hadde forstått det:
Der er alt for mange, der ikke aktiverer sig selv. Hvorfor bliver I ikke bankdirektører? Hvorfor bliver I pizzabagere eller grønthandlere? Jeg kan ikke fordrage basaren, det er ikke der, man får uddannelse. I har alle muligheder for uddannelse og velstand i Danmark, der har opnået den højeste levestandard udelukkende ved menneskelige ressourcer. Der er ingen, der har bedt os om at komme til Danmark. Det er os, der har stået i kø for at komme her, og vi skal ikke lave noget om på Danmark. Vi skal arbejde sammen for at udvikle Danmark.
Man kunne tro at disse salvene ville bli møtt med misnøye og frustrasjon. Men den gang ei. Imam Yacoub fra Gellerup var ikke i tvil om at særlig mange unge tilhørere var begeistret for Galalys direkte og åpne tale:
Han kommer med erfaring og er ikke bare en rådgiver. Han er et levende eksempel på, at man kan klare sig, selv om man er indvandrer. De ved det godt, men han har vækket dem. Det var meget inspirerede.
Les hele artikkeln hos Århus Stifstidende