Danmark er i valgkamp. Det fører gjerne til bisarre utspill. Det radikale venstre (Norges Venstre), ved nestformann Morten Østergaard, sier at han er ”likeglad” med om kvinner stiller opp i valglokalet iført burka. Å nekte kvinner i burka å stemme, mener han ”er et frontalangreb på grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder”, melder Berlingske.dk. Jussprofessoren Kirsten Ketscher mener Østergaards utspill er ”valgkampens hidtil mest lavpandede udtalelse”. Bemærkningen eksponerer hans mangel på indsigt i islamismens fremtrædelsesformer. Den er ydermere en støtte til en kvindeundertrykkende praksis, som jeg ellers skulle have troet, at de radikale ville holde sig for gode til. Burkaen er et afskyeligt islamistisk klædningsstykke. Dets funktion er en usynliggørelse af kvinder. Kvinder må ikke kunne ses i det offentlige rum. De accepteres ikke som samfundsborgere. At forsvare kinders ret til at gå i burka som en demokratisk ret er derfor en selvmodsigelse. Der findes ingen demokratiske burkaer.
Ketscher mener islamismen er en ”snikende gift i et demokratisk samfunn”:
Islamismen er en snigende gift i et demokratisk samfund. Vi ser, hvordan islamistiske påfund hærger Europa og forfører ubefæstede sjæle som Morten Østergaard og minsandten også Bendt Bendtsen (partiet De Konservative sin leder, vår merknad). Et forbud mod burka i stemmelokalet og andre steder er ikke »et frontalangreb på grundlæggende frihedsrettigheder«, som Østergaard svinger sig op til at sige. Det er derimod burkaen, der er et frontalangreb på kvinders grundlæggende frihedsrettigheder og deltagelse i et demokratisk samfund. At forsvare kvinders ret til at stemme i burka i demokratiets navn er en pervertering af demokratibegrebet. Jeg vil med sindsro vove påstanden, at et burkaforbud aldrig ville blive tilsidesat af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Tværtimod vil vi formentlig se stadig flere burka- og tilsløringsforbud i Europa og andre vestlige samfund, netop som et led i et forsvar af demokratiet.
Ketscher siterer Lars Saabye Christensen om hva toleranse handler om:
Men her i den hjemlige andedam skal vi altså finde os i at høre på, at danske politikere konkurrerer om, hvem der kan udvise mest tolerance over for den intolerance, som er burkaens væsen. Den norske forfatter og Nordisk Råds Litteraturprisvinder Lars Saabye Christensen har udtalt, at tolerance er et gensidigt forhold (OBOS-bladet 4/2007). Kun den, der selv viser tolerance, kan gøre krav på andres tolerance. Det er klogt og rigtigt sagt.
Ketscher mener politikere som Østergaard (og dem er det mange av) stigmatiserer muslimer generelt:
I England har en muslimsk tandlæge netop fået en advarsel for at forlange, at hans kvindelige muslimske patienter skulle tildække sig i tandlægestolen. Han reklamerede oven i købet med en særlig rabat til til tildækkede kvinder! Et medlem af tandlægenævnet havde muslimsk baggrund. Han udtalte til BBC, at det var sådanne excesser, der gjorde livet svært for andre muslimer og bevirkede, at de generelt blev associeret med ekstreme og atypiske holdninger.Det store problem med tolerancen over for burka og islamisme er derfor, at man stigmatiserer det store flertal af helt almindelige ikke særligt religiøse danskere med muslimsk baggrund. Østergaard og Bendtsen gør ikke dem en tjeneste ved at forsvare burkaen som en demokratisk rettighed.
Innlegget til Kirsten Ketcher stod på trykk i Berlingske Tidende 2. november 2007.