Til tross for finanskrisen er deler av dansk arbeidsmarked fortsatt i beit for arbeidere. Regjeringen ønsker med en ny arbeidspakke å åpne for flere arbeidsinnvandrere. Men en undersøkelsen avdekker at det danske folk ikke er enige med sin regjering.
47 prosent av danskene kaller det en dårlig idé å gjøre det mer attraktivt for utenlandsk arbeidskraft å komme inn på det danske arbeidsmarkedet, mens kun 21 prosent mener det er en god idé. Det fremgår av en undersøkelse som Zapera har foretatt for Ugebrevet A4 blant 1 016 representativt utvalgte dansker i alderen 18-70 år.
Til gjengjeld mener hele 84 prosent av befolkningen at det vil være en god idé å sikre at flere av innvandrerne i Danmark kom i arbeid.
At et flertall av danskene ønsker at innvandrerne skal komme i jobb, helle enn å åpne for ytterligere arbeidsinnvandring, finner LO-formann Harald Børsting naturlig, da innvandrere har lavere yrkesdeltakelse enn andre.
– Det er da noget, folk tænker over, og derfor synes de også, at man godt kan gøre noget for at skaffe dem i arbejde, før man begynder at invitere flere. Og det sjove er jo, at den borgerlige regering, som nu vil have øget indvandring, i integrationsdebatten har forsvaret deres manglende resultater med, at der var for mange udlændinge, sier Børsting.
Det er arbeidsgiverer som har presset på for å få flere arbeidsinnvandrere til landet. I arbeidsgiverorganisasjonen Dansk Industri (DI) legger arbeidsmarkedspolitiske sjef Mette Rose Skaksen vekt på at det ikke er de samme grupper av innvandrere det er snakk om. For henne tyder undersøkelsens resultat på at det settes likhetstegn mellom de innvandrere som Danmark i dag allerede har, og dem som det er snakk om å lokke til landet. Et slikt likhetstegn finner hun sterkt uheldig:
– Når vi i dag taler om indvandring, så er det en kontrolleret, beskæftigelsesmotiveret indvandring af folk med efterspurgte kompetencer. Ikke som i firserne store mængder af flygtninge, som kom, uden at vi havde et system til at håndtere dem, og som nu er svære at integrere. I dag, når udlændinge kommer til Danmark, er det fordi, de har fået job, og dermed har de sprunget det vigtigste led over, når det handler om integration, sier Skaksen.
Skaksen tror at danskenes holdning til importert arbeidskraft vil endres i en praktisk hverdag, når folk skjønner at arbeidsinnvandrere er med på å holde liv i deres arbeidsplass. Men for LO-lederen er det ikke så viktig hvem som utfører arbeidet, bare at det foregår etter danske lønns- og arbeidsvilkår. Samtidig mener han at det ikke bruk for ytterligere utenlandsk arbeidskraft, det er bedre å få innvandrere i Danmark i arbeid.
– Vi foreslår, at man helt systematisk og målrettet sikrer, at de indvandrere, som har en uddannelse fra hjemlandet, får omsat deres uddannelsesbeviser til danske. Ifølge vores beregninger vil det øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft med 8.000 personer. Typisk faglærte, som skal have en tillægsuddannelse for at få et dansk svendebrev. Det foregår i dag tilfældigt og ikke i særlig stort omfang, sier han.
LO-lederen legger også vekt på at den arbeidskraft som regjeringen vil tiltrekke seg med de nye reglene, er fra land utenfor Europa. Samtidig vil begrensingene som i dag gjelder for de østeuropeiske EU-landene, bortfalle fra mai neste år. Det gjør det enda mer attraktivt å ta i bruk de innvandrere som allerede er i landet, nettopp fordi jo lengre vekk man kommer fra Europa, jo vanskeligere blir det å finne arbeidskraft tilpasset det danske samfunnet.
– Jeg tror, det bliver svært at rekruttere faglært arbejdskraft fra tredjelande. For når man kommer længere væk fra end Europa, bliver matchningen svær. At sammenligne en elektriker fra Danmark og Indien giver næppe mening. Og hvis vi alligevel skal gennem den øvelse, kan vi lige så godt gøre det med dem, vi har i landet i forvejen, sier han.
Mehmet Necef, kultursosiolog og lektor på Center for Mellemøststudier, mener derimot at danskene har svart slik de gjør i undersøkelsen fordi de frykter økt konkurranse, samtidig med at mange er irritert over innvandrere som velger økonomiske stønader heller enn å være i jobb. Det er derfor ikke dype overveielser over hva som er godt for virksomheter og samfunn, som styrer deres svar. Men samtidig mener han det er på sin plass å tenke i annet enn økonomi:
– Der er en gruppe indvandrere, som er tung og dyr at integrere på arbejdsmarkedet, og som er blevet en kastebold mellem det offentlige og arbejdsgiverne. For hvem skal nu betale? Men alt er ikke økonomi. Det handler også om samfundets sammenhængskraft. Når nogen holdes udenfor, skaber det en dårlig luft også for deres børn, og så fortsætter problemerne. Derfor bør vi, som befolkningen peger på, gå mere systematisk til værks over for denne gruppe, sier Necef, og fortsetter:
– Jeg forstår godt tilbageholdenheden over for import af arbejdskraft, fordi konsekvensen kan være, at det går ud over den herboende arbejdskrafts beskæftigelse. Vi kan og bør også uddanne de mennesker, der er i Danmark. Omvendt er import af kvalificeret arbejdskraft en god idé for mange virksomheder, hvis det alene handler om, hvem der er bedst til at løse de design- og vidensrelaterede opgaver, som er Danmarks fremtid.