Rita Karlsen, HRS
I årevis har fotografen, forfatteren og antirasisten Jacob Holdt hevdet at vi alle er rasister. Grunnholdningen til Holdt er bygget opp gjennom hans erfaringer på 1970-tallet da han, med kamera, reiste rundt i USA. Det møtte han mangt og mye, ikke minst Ku Klux Klan – medlemmer, en rasistorganisasjon han selv tok (taktisk) del i.
Da hadde Holdt allerede over lengre tid turnert rundt med lysbildeshow om den amerikanske rasismen.
Det Holdt neppe hadde regnet med var at en av hans argeste motstandere i Danmark skulle bli en innvandret somalier ved navn Ahmed Mohamud. Selv uttrykker Mohamud stor glede over å få ta del i et fritt demokrati som setter frihetsverdiene høyt, ikke minst fordi Mohamud selv er homofil. Mohamud mener at Holdt rent historisk lever i 1950-årene, og skrev et åpent brev til han i jp.dk i begynnelsen av desember:
Kære Jakob Holdt. Respekt for dit arbejde med minoriteter.
Du kæmper for homoseksuelles rettigheder. Du kæmper for de sortes rettigheder. Du har lavet «Amerikanske Billeder», som har cirkuleret verden rundt og givet dig anerkendelse. Til lykke med det. Som bøsse og sort kan jeg kun være tilfreds med, at du og dine ligesindede har været med til at kæmpe for rettigheder, som jeg til dagligt dårligt nok tænker over. Dog er ”gay bashing” stigende; meget tyder på, at det er unge, utilpassede indvandrere, der står bag. Jeg synes nu – bedømt ud fra, hvad du skriver – at du rent historisk stadig lever i 1950’erne. I en tid da en neger ikke kunne gå i fred i det offentlige rum, og en bøsse var noget, man gik på jagt med, som fodboldlandstræneren Richard Møller Nielsen (helten fra EM 1992) engang har udtalt.Nyder det danske frisindJeg har en anden opfattelse af dit fædreland, end du har. Som indvandrer nyder jeg danskernes tolerance og frisind hver eneste dag. På job og i det offentlige rum, med andre ord: Alle steder. I næsten alle dine kronikker fremstilles danskerne som værende et uvidende og primitivt folkefærd. Det er en forbier (JP 14/11) at bruge et eksempel med en irakisk flygtning, der hævder, at han ikke har talt med danskere i 13 år som illustration af manglende tolerance i det ganske land. Du fortæller ikke, om vedkommende har gået i skole her eller har været i arbejde, eller under hvilke omstændigheder manden ikke har haft mulighed for at tale med en dansker. Det er legitimt i din verden at udskælde 5,3 millioner danskere, eller hvor mange vi er blevet efterhånden, fordi der er nogle indvandrere, der føler sig uvelkomne/diskriminerede.Men man skal til gengæld og for guds skyld ikke generalisere, når man taler om indvandrere.Danskerne skal lære at se individet, som gemmer sig bag hver indvandrer. Medierne skal helst kun beskæftige sig med de positive historier om indvandrere. Javel.Helt ude i skovenDet er helt ude i skoven at hævde, at muslimske kvinder har valgt tørklædet/ghettoen på grund af Dansk Folkeparti. Hvis nu der ingen kritik af islam var i det ganske land, ville vi ingen ghettoer have, og det hele ville gå op i en højere enhed.Hver gang man diskuterer islam, så bruger du racismekortet. For det er den eneste måde, du kan argumentere på – set med mine øjne. Som om islam var for en bestemt race. I skrivende stund viser TV 2 et lille klip, hvor nogle tørklædeklædte piger hygger sig i en pigeklub. De fleste af pigerne har aldrig fået lov til at besøge en klub, hvor der er både drenge og piger. Det hedder adskillelsespolitik, JH (læs evt. en bog af samme navn af Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt). Deres forældre går nemlig ind for adskillelse af drenge og piger, som islam foreskriver. Er det også Dansk Folkeparti, der har tvunget disse piger i rene pigeklubber? Søren Espersens artikel (JP 26/10) omtaler islamisering af Europa, og hvilke konsekvenser det kan have, at en del muslimske fundamentalister gerne vil pådutte alle os andre deres livsform.Det kan man så være enig eller uenig i, men det har intet med racisme at gøre.
Holdt var raskt ute og forsvarte sitt standpunkt; vi undertykker av kjærlighet (fordi vi skal skjerme våre barn), ikke av hat (til de vi selv har lært å frykte). 12.12 skrev Holdt i &eceArchive=o’ target=_blank href_cetemp=’http://jp.dk/arkiv/?id=1541367&eceExpr=jacob%20Holdt%20+%20racisme»%20/>&eceArchive=o’>jp.dk:
Fra mit arbejde med racisme i mange lande har jeg lært, at den værste og mest skadelige er den, som netop optræder i oplyst og frisindet form. F.eks. var det nogle af Jordens bedst uddannede og mest elskværdige hvide, som holdt Sydafrikas sorte i et jerngreb i apartheidtiden. På samme måde er det i USA de mere frisindede hvide, som – ikke af had, men i kærlighedens navn for at beskytte deres børn fra det, de selv lærte at frygte – flytter deres børn ud af skoler og kvarterer med ”for mange” sorte – og derved presser millioner af sorte ind i ghettoer og manglende selvværd. Derved ender de med ingen (indfødte) sorte venner at have og søger i skyldfølelse hele tiden venner blandt ressourcestærke sorte indvandrere (som dig, Ahmed) for at kunne se sig selv i øjnene og sige: »My best friend is black.« Denne ”oplyste”, undvigende racisme minder meget om den danske med tilsvarende resultater – bortset fra, at amerikanerne elsker min kritik, mens danskerne bliver surmopsede.
Men Mohamud lar seg ikke avspise med å bli definert som ”surpomp”. I dagens &eceArchive=o’ target=_blank href_cetemp=’http://jp.dk/arkiv/?id=1541367&eceExpr=jacob%20Holdt%20+%20racisme»%20/>&eceArchive=o’>jp.dk svarer Mohamud:
Jeg var i Berlin for et stykke tid siden, og dit navn, Jacob Holdt, stod skrevet på en reklamesøjle i forbindelse med en udstilling af dig og nogle andre, som jeg ikke kendte. Mens jeg kiggede på dit navn, tænkte jeg på, hvor nemt det egentlig er at være hvid vestlig europæer med de rigtige holdninger.
Nogle dage forinden havde jeg været ude for en ubehagelig oplevelse, mens jeg var i et tog omgivet af bøsser iført farvestrålende tøj og et endnu mere strålende humør på vej til Copenhagen Gaypride. En tørklædeklædt kvinde spyttede på mig og råbte ukvemsord efter mig, og jeg steg af toget med tårer i øjnene.Du hævder i JP 12/12, at vores integrationsproblemer skyldes, at pæredanske forældre tager deres børn ud af skoler med tosprogede elever og derfor efter din mening er skyld i den «oplyste», undvigende racisme. Det kan man vist kalde en forenkling af en kompliceret problematik. Som en, der er præget af flere kulturer, kan jeg oplyse, at de fleste indvandrere prøver at navigere rundt i det danske samfund med to kulturer i bagagen. Min erfaring er, at man ikke både kan favne alt, hvad ens konservative kultur dikterer, og leve et harmonisk liv i Danmark. Jeg mener i modsætning til dig, at der kræves to til en tango, og jeg synes, der bør stilles krav til alle parter.
Mohamud prøver også å forklare Holdt at da han selv kom til Danmark, var det nettopp en somalisk mann som nesten skremte vettet av han:
Kort efter ankomsten (Mohamud kom til Danmark i 1997, min anm) fik vi besøg af en somalisk mand. Han fortalte, at der i Folketinget sad et racistisk parti, som slet ikke kunne lide indvandrere og tilføjede: »Og I skal passe på, når I rejser med toget. Aldrig stå ved skinnerne uden at have kigget jer godt for. Danskerne kunne finde på at skubbe.« Ordene sendte chokbølger ned ad ryggen på mig. Heldigvis fik manden ikke ret, men jeg tænker stadig på den historie, når jeg befinder mig på en perron.
Strategien med å fortelle alle innvandrere at (de eldre) danskene egentlig ikke vil ha noe med dem å gjøre, er en strategi som Mohamud mener nettopp har en rasistisk effekt:
Ved du hvad, Jacob Holdt? Ved at fortælle de tusindvis af nydanskere, du møder på din vej, at de fleste ældre danskere ikke ønsker at omgås dem, får du kun den modsatte effekt af det, du ønsker. Nemlig at de føler sig uvelkomne.Jeg er nødt til endnu en gang at slå fast, hvad jeg skrev sidst. Islam er ikke en race.I skrivende stund kommer jeg til at tænke på Hans Kirks berømte roman ”Fiskerne”. Et af romanens væsentlige temaer er tro og religion og de konflikter, det fører med sig, når den indremissionske tro konfronteres med den mere fri grundtvigske tro. Det kunne minde om de konflikter, vi har i dag mellem den fundamentalistiske sharia-lov og den sekulære lov.
Det hadde jo vært å håpe at en mann som Holdt, som har jobbet med rasismespørsmål store deler av sitt liv, kunne ta inn over seg noe av den erfaring som Mohamud prøver å formidle. Skjønt jeg har mine tvil, jeg tror aldri jeg har møtt noen som er så skråsikre i sine analyser og meninger som nettopp de såkalte antirasistene. Svart-hvit-tenkningen bruker mange effekter og kaster lange skygger.