Islam

Ta dem på ordet

Norske medier generelt, og Aftenposten spesielt, har så godt som ukritisk forholdt seg til islamisten Yusuf al-Qaradawi. Etter at Qaradawi har ønsket seg et nytt Holocaust utført av muslimer, har Hege Storhaug etterlyst en selvransakelse fra Aftenposten. I dag forteller Helle Merete Brix, forfatter av blant annet boken om det muslimske brorskapet i Europa, hvorfor det er så viktig å ta både Qaradawi og Tariq Ramdan på ordet. For det er med dem som det var med Khomeini og Hitler: Det hele sto å lese i deres bøker.

Etter at Aftenposten på nyhetsplass fortalte om Yusuf al-Qaradawis omfavnelse av Hitlers Holocoust, var samme avis raskt ute med en fordømmelse. Men Hege Storhaug undrer seg fortsatt på om det ikke er tid for en selvransakelse i Aftenposten, for hvordan kunne den samme avisen løfte han frem som en lederstjerne for muslimer i dagens Europa – for øvrig ikke ulikt den ukritiske omfavnelse Aftenposten gjør av Tariq Ramadan. Men mens Aftenposten forblir taus i sakens anledning, så er Helle Merete Brix, forfatter av boken ”Mod mørket – Det Muslimske Broderskap i Europa” , straks mer meddelsom hva gjelder Qaradawis syn og verdier. Brix lot seg ikke overraske av Qaradawis Holocaust-uttalelser, ei heller av medias ukritiske holdninger.

Tag Qaradawi og islamisterne på ordetAf Helle Merete Brix for HRS

Holocaust, det er Allahs straf over jøderne, og Hitler satte jøderne ”på plads”. Hvorfor blev jeg ikke forundret over at høre, at denne udtalelse var en af Yusuf al-Qaradawis seneste? Fordi den 81-årige Qaradawi i tidens løb er kommet med så mange uhyrlige udtalelser, at dette blot er endnu en. Qaradawi, der er født i Egypten og livet igennem har bevaret en tæt tilknytning til Det Muslimske Broderskab, har således tidligere udstedt en fatwa, der legaliserer selvmordsterrorisme mod israelske civile. Han har også fremsat udtalelser som: ”Der er ingen dialog mellem os og jøderne, kun gennem sværdet og geværet”. Han anbefaler også omskæring af kvinder, her citerer han en hadith, hvoraf det fremgår af Muhammed skulle have sagt til en jordemoder: ”Formindsk klitoris´størrelse, men overskrid ikke grænsen, for det er bedre for hendes helbred og foretrækkes af ægtemænd”. Om homoseksualitet har Qaradawi sagt, at det ikke blot er en ”perverteret handling”, den bør naturligvis være strafbar. Man kan så diskutere, hvad straffen skal være, mener Qaradawi: ”Skal den være den samme som for utroskab (altså stening, red.), eller skal både den aktive og passive part dræbes? Skønt sådanne straffe kan forekomme grusomme, er de blevet foreslået for at opretholde renheden i det islamiske samfund og holde det fri for perverterede elementer”. Tv-stjerne på al-Jazeera Alt dette kunne man tage med større sindsro, hvis Qaradawi blot var en marginaliseret skikkelse, som få muslimer lyttede til. Men det er ikke tilfældet. Når Lars Gule i Aftenposten klassificerer Qaradawi som en af vor tids mest indflydelsesrige sunni-muslimske lærde, har han helt ret.Qaradawi fremsatte sin udtalelse om jøderne og Hitler på al-Jazeera, hvor han også har sit eget tv-program, ”Sharia og livet”. Programmet sendes hver søndag 21.05 Mekka-tid på al-Jazeera, medmindre Qaradawi er bortrejst i vigtige, islamiske forretninger. Programmet ses af omkring 10 millioner og er et af TV-stationens mest populære programmer. Det var også på al-Jazeera, der har 50 millioner seere, at Qaradawi i 2006 udråbte den franske filosofilærer Robert Redeker til ”Øjeblikkets islamofob”. Siden har Redeker ikke kunnet leve et normalt liv. Dødstruslerne begyndte hurtigt at melde sig, og Redeker måtte gå under jorden. Hvordan har Qaradawi i så mange år kunnet slippe af sted med at fremstå som moderat? En væsentlig årsag er, at undersøgende journalistik meget ofte går uden om sprængfarlige emner som islam og indvandring. Det har nok også hjulpet med, at den mest kendte islamiske prædikant i Europa, Tariq Ramadan, der også fejlagtigt fremstår som moderat, har igen og igen har fremhævet Qaradawi som den der bedst kan indfri muslimernes krav til en rollemodel.Tariq Ramadans forord Selv uden kendskab til arabisk har det i årevis været muligt at vide, hvad Qaradawi egentlig står for. I 1997 oprettede Qaradawi Internetportalen Islamonline, det er her man for eksempel kan finde Qaradawis ovennævnte udtalelser og fatwaer om kvindelig omskæring og homoseksualitet. Qaradawi er også formand for Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning. I 2002 udkom den første samling af rådets fatwaer på fransk. Tariq Ramadan skrev et rosende forord. Således et rosende forord til en fatwa, der legaliserer dødsstraf for frafald i en islamisk stat.

Tilladt og forbudt i islamMen allerede i 1959 udkom Qaradawis måske vigtigste bog, ”The Lawful and the Prohibited in Islam” på arabisk. Året efter kom den i engelsk udgave. Den kan fås i enhver islamisk boghandel med respekt for sig selv. Jeg har selv både et engelsk og et fransk eksemplar i min bogreol. Det engelske er indkøbt i Bayswater kvarteret i London. Det franske eksemplar er købt over internettet hos Det Muslimske Broderskabs boghandel i Lyon. Tawhid hedder boghandlen – Tawhid betyder enhed – der findes også en filial i Paris´ 11. Arrondissement. Her kan man også få den franske udgave af den ovennævnte fatwa-samling. Når ”The Lawful and the Prohibited in Islam” er blevet så populær skyldes det, at den i enkle vendinger, selvfølgelig underbygget med citater fra koran og hadith, forklarer sharia for de muslimske mænd, der måske ikke har tid til grundige studier af emnet. I bogen kan man finde et væld af emner beskrevet, adoption, rentetagning, hårfarvning, kvinders status m.m. Det er i denne bog, Qaradawi for eksempel forsøger at give en videnskabelig forklaring på, hvorfor hunden er et urent dyr i islam. Smittes mennesker, kan de udvikle bylder, der er på størrelse med et spædbarns hoved. Som regel, påstår Qaradawi i bogen, er der ingen anden udvej end at skære de inficerede områder væk. Bogen har selvfølgelig også et væld af anvisninger om, hvordan mænd og kvinder skal leve sammen. Manden er på grund af sine ”naturlige evner” hjemmets og familiens leder. Kvinden skal have lov at forlade hjemmet i nødvendige ærinder, det kan være bøn eller studier. Men kvinden kan ikke forlade hjemmet uden mandens tilladelse. Færdes hun uden for hjemmet, skal hun naturligvis gå tildækket. På denne måde kan man skelne hende fra ikke-muslimske kvinder og ikke-praktiserende muslimske kvinder. Nok værd at tænke over i den aktuelle norske og danske debat om hijab. Qaradawi citerer flittigt fra de hadith, der forklarer at helvede er fyldt med dårlige og forførende kvinder. Det er bedre for mænd at blive slået med glødende tænger end at røre ved en kvinde, der ikke er tilladt for dem. Bogen indeholder også en passage om mænds ret til at slå deres koner. På grund af denne passage blev bogen i en kort periode forbudt i Frankrig i 1995. Men i dag sælges den altså igen, og enhver kan købe bogen og læse at den muslimske ægtemand har krav på sin hustrus ”lydighed og samarbejde”. Er hun på vej til at blive ulydig og oprørsk, skal han forsøge med venlige ord og overtalelse. Dernæst kan han forsøge med at lade hende sove alene om natten. Men har det heller ingen effekt, har han lov til at ”slå hende let med hænderne, idet han skal undgå hendes ansigt og andre følsomme områder”. Der er mange andre citater af Qaradawi, som det er værd at interessere sig for. Citater om at Europa vil blive erobret, ikke gennem sværdet, men genne mission. Citater om ghetto-områdernes betydning. Citater om jøderne. Journalister og forskere begår en stor fejl ved ikke at tage Qaradawi og andre førende islamister på ordet. Fuldstændig som man i Iran i 1970erne forsømte at tage Khomeini på ordet. Eller endnu tidligere, i Tyskland: Hitler. Det hele stod at læse i deres bøger.