Psykolog og forfatter Nicolai Sennels er utdannet cand. psyk. aut. Som psykolog har han i en årrekke arbeidet med kriminelle muslimer på Sønderbro, en sikret institusjon for unge kriminelle i Københavns Kommune. I 2008 delte han sine erfaringer fra sitt terapeutiske arbeide på en integreringskonferanse, noe som hans arbeidsgiver – kommunen – ikke likte. Han ble tildet munnkurv, med begrunnelsen at hans konklusjoner var i strid med kommunens ”verdigrunnlag”. Sennels valgte å forlate sin stilling. På sin blogg i Jyllands-Posten funderes Sennels nettopp rundt møtet mellom vestlig og muslimsk kultur – og mulighetene for suksessfull integrering i Danmark.
I dag fokuserer han på at integrering er noe som skjer i hodet (gjengitt her med forfatterens tillatelse):
Integration er noget der sker oppe i hovedet
Af Nicolas Sennels
Hvad hjælper det, hvis muslimer i Vesten uddanner sig og tager arbejde, men stadigvæk er skeptiske overfor demokrati, kvinders rettigheder og ytringsfrihed? Hvad hjælper det, at de lærer at tale dansk, hvis de samler sig i paralle samfund, hermetisk lukkede for vestlig kultur og fjendtligt indstillet overfor ikke-islamiske myndigheders autoritet?
Intet.
Integration er ikke noget der sker på sprogskoler, uddannelsessteder og arbejdsmarkedet. Integration er noget, der sker oppe i hovedet. Sprogkundskaber, uddannelse og arbejde er midlerne – ikke målet – i integrationen. Men virker midlerne så?
En dansk 2009-undersøgelse foretaget af Catinét understreger problematikken: “Integrationen taget fart, når det gælder uddannelse og beskæftigelse.” Uddannelse og beskæftigelse har af en eller anden grund ikke formået at vende negative attitude til dansk kultur: “Men der er også nuancer og ligefrem malurt i den ellers så positive integrationshistorie. Et af de syv mål, som regeringens tænketank opstillede for integrationen, var tilslutningen til danske værdier og normer, herunder i hvor høj grad indvandrere og efterkommere af indvandrere overholder landets love sammenlignet med etniske danskere, og her har udviklingen faktisk været negativ i de seneste 10 år.”
Undersøgelser som disse punkterer myten om, at uddannelse og arbejde gør indvandrere til danskere. Det er muligt, at indvandrerne er bedre uddannede og tjener flere penge, men deres modstand mod danske normer og love stiger.
To udenlandske undersøgelser bekræfter tendensen. De viser begge, at uddannelse ikke er garant for, at herboende muslimer tager vores kultur til sig – tvært imod. En undersøgelse fra det tyske Indenrigsministerium påpeger, at “Religiøs radikalisme har størst chance for at slå rod hos veluddannede muslimer.” En engelsk undersøgelse blandt muslimske universitetsstuderende bekræfter de tyske erfaringer med sammenhængen mellem uddannelse og religiøs fanatisme: “En tredjedel af de muslimske studerende mener, at det er i orden at slå ihjel i religionens navn.”
Ytringsfrihed og shariaDen negative holdning til ytringsfrihed og demokrati er også stærk blandt muslimer i Danmark. En Cepos-undersøgelse fra 2009 viser, at 50,2 procent af muslimske indvandrere ønsker at forbyde kritik af islam ved lov. Blandt muslimske 2.-generationsindvandrere er 50,4 procent for lovgivning mod kritik af islam. Interessant, at modstanden mod ytringsfrihed er større i den sidstnævnte gruppe – altså muslimer, som er født og opvokset i Danmark.
Samme tendens gør sig gældende når det kommer sharia. 10,3 procent af muslimske indvandrere ønsker at dansk lovgivning skal inddrage sharia-lovene. 11,9 procent af muslimske 2.-generationsindvandrere har samme ønske.
Når det kommer til at lave jokes om deres profet, er muslimerne helt oppe og ringe: “Ifølge en ny undersøgelse, som Capacent har lavet for DR, mener 80 procent af muslimerne i Danmark, at offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne burde have været forbudt.”
Hvad hjælper det, at flere muslimer kommer i arbejde, hvis holdningen til helt grundlæggende friheder og rettigheder er så markant negativ i gruppen?
Intet.
ParallelsamfundJeg har tidligere skrevet her på bloggen om, hvordan muslimske ghettoer knopskyder overalt i Danmark.
LO påviser i deres undersøgelse “Danske ghettoer knopskyder“, at antallet af områder med store koncentrationer af indvandrere stiger, og at stadigt flere boligområder er i farezonen for at udvikle sig til regulære ghettoer – også i provinsen: “Selv mindre provinsbyer har i dag store risikoområder med massiv koncentration af indvandrere og/eller danskere på langvarig overførselsindkomst.”
I Rockwoolfondens undersøgelse “En befolkning deler sig op?” kan man læse, at indvandrere bor næsten fuldstændigt adskilt fra danskerne. Man taler i denne sammenhæng om et særligt D-indeks. Hvis D-indekset er fra 0-30, så er det et udtryk for, at indvandrere og danskere bor blandet med hinanden. Hvis det er mellem 30-60, er det et tydeligt tegn på adskillelse mellem befolkningsgrupperne. Hvis det er over 60, betyder det, at danskere og indvandrere reelt lever i adskilte samfund. D-indekset for Danmark 54 for “ikke-vestlige indvandrere” (hvoraf langt størstedelen kommer fra muslimske lande). I en række store danske provinsbyer som Haderslev, Ikast, Korsør, Esbjerg og Kalundborg er D-indekset over 60.
Modviljen mod at blande sig med ikke-muslimer viser sig også i ægteskabsmønsteret. Danmarks Statistik citeres i Kristeligt Dagblads 2008-artikel for at påvise, at “Blot hver 20. vielse af kvinder med tyrkisk baggrund i Danmark var med en dansk mand i 2007.” Og ja, det skyldes islam: “Det skyldes, at nogle tyrkiske kvinder ikke tør følge deres hjerte, mener integrationskonsulent Esma Birdi.
– Det forekommer, at en tyrkisk kvinde har et godt øje til en dansk mand, men hun ved nærmest instinktivt, at et ægteskab med ham vil skabe store problemer. Langtfra alle kvinder er stærke nok til at træffe deres frie valg. De fravælger derfor den danske mand for at beholde et religiøst og kulturelt fællesskab med familien og omgangskredsen, siger hun.”
Det er muligt, at arbejdsløsheden i flere af de muslimsk dominerede områder er let faldende, men hvad hjælper det, hvis de foretrækker at leve adskilt fra danskerne?
Intet.
Løkkes og min planStatsminister Lars Løkke har netop lavet en plan for, hvordan Danmark skal være bedre på 10 områder i 2020. Et er områderne er, ikke uventet, integration: “Indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet. Løkke vil have Danmark i top i EU målt på, hvor høj en andel af ikke-vestlige indvandrere, der er i beskæftigelse.”
Det er tydeligt, at Løkke undervurderer kulturkløften mellem mennesker opvokset i den kultur, som er formet under islam, og danskere. Jeg synes, at han i stedet burde have sat et mål om, at flere indvandrere skal blive danskere – ikke målt på pengepungen, men på værdier og normer:
1) Han bør støtte frigørelsen af de muslimske kvinder, så de selv frit kan vælge tøj, partnere og livsstil. Vi har brug for mange flere kvindehjem, hvor muslimske kvinder kan flygte til – og bedre oplysninger om denne mulighed til kvinderne. Samtidigt skal konsekvenserne ved at forhindre, true eller straffe kvinder for at begrænse deres frihed være konsekvent og stor (udvisning hvor det er muligt).
2) Bedre sikring af muslimers ret til at forlade deres religion er også vigtig.
3) Løkke bør sætte som krav for muslimske foreningers godkendelse som religiøse samfund, at de åbent erklærer, at de dele af koranen og de såkaldte hadith’er, som opfordrer til kriminelle handlinger og adskillelse fra ikke-muslimer, ikke er gyldige i Verden anno 2009 og fremefter.
4) Han bør han bede politiet, Skat og sociale myndigheder om at føre en NUL-tolerance i muslimske ghettoer, så kriminelle og asociale parallelsamfund ikke får lov at udvikle sig hæmningsløst. Der skal gøres op med politiledelsens angst for at “puste til ilden” overfor banderne og de generelt lovløse tilstande i de muslimske områder.
5) Selvom sprog, uddannelse og arbejde ikke er garanter for ægte integration, bør han stille krav til integrationen og give økonomiske konsekvenser, hvis ikke man støtter sine børns skolegang, lærer dansk, tager kurser i dansk kultur osv. Det skal være dyrt og ubehageligt at bo i Danmark, hvis ikke man integrere sig: Dårligt integrerede indvandreres incitamentet til at udvandre skal ikke kun bestå af gulerod (repatrieringscheck).