Hege Storhaug, HRS
Dette skriver antropolog Bitta Mogensen og prest og psykoterapeut Kirsten Sarauw i en kronikk i dag i Kristeligt Dagblad Anledningen er det mye omtalte og kritiserte utspillet til Trykkefrihedsselskabets leder Lars Hedegaard, som før jul gikk ut i grovt generaliserende ordlag da han omtalte seksuelt misbruk av kvinner og barn i muslimske storfamilier. I går hadde jeg et innlegg om dette på trykk i Jyllands-Posten, og på rights publiserte vi kommentaren Seksuell kulturkollisjon i samme anledning.
Nå følger altså Mogensen og Sarauw opp dette viktige og sensitive temaet, med samme innfallsvinkel som min kommentar; at temaet må tas like alvorlig som det er, ”til gagn for våre muslimske medborgere”, som tittelen er på deres kronikk.
I kronikken refereres det til den danskpakistanske forsker Anusheh Hussain, som i en artikkel i 1997 refererer til en undersøkelse fra Punjab der det fremkommer at 62,5 prosent av barn er utsatt for ”seksuelle krenkelser”, ifølge kronikørene. Dessverre refereres det ikke til originalkildene. Likevel; ifølge Hussain kan det ekstremt utbredte misbruket forklares med ubalanse i maktrelasjoner mellom voksne og barn, noe som medfører at man ikke kan avfeie seksuelle overgrep mot barn som ”avvikende adferd”. I tillegg mener hun ”hykleriske seksuelle normer” medvirker til misbruket, kombinert med en svært patriarkalsk sosial struktur. Æreskulturen gjør at overgrep ties om innad i storfamilien. Samtlige moment bekrefter mine erfaringer både fra Norge og Pakistan, som jeg blant annet omtalte i boken Men størst av alt er friheten og overnevnte kommentar.
Den dansk-pakistanske forsker Anusheh Hussain anfører i en artikel om seksuelt misbrug af børn i Pakistan (1997), at selvom forskningen i seksuelle overgreb mod børn i Pakistan er begrænset, er det et udbredt praktiseret fænomen. Undersøgelser, foretaget i Punjab, viser, at 62,5 procent af børnene er blevet seksuelt krænket.
Hun mener, at disse krænkelser udspringer af den herskende kultur og forstærkes ved den generelle ubalance, der er i magtrelationerne mellem børn og voksne. Det er derfor ikke længere muligt at betragte seksuelle overgreb mod børn som «afvigende adfærd», der blot udøves af få «psykopater».
Det er Hussains opfattelse, at seksuelle krænkelser af børn er en konsekvens af en stærkt undertrykkende social orden, hvor den patriarkalske struktur samt hykleriske seksuelle normer understøtter udnyttelsen af de sårbare. På trods af at familien anses for at være ukrænkelig, er det netop i familien, langt de fleste krænkelser mod børn finder sted. Men det forties af hensyn til familieæren. Dette er årsagen til, at incest er den mindst rapporterede form for seksuel krænkelse.
Jeg har etterspurt kildene, og regner med at svaret kommer fra Britta Mogensen i løpet av dagen. Jeg er for øvrig i møter resten av dagen, så mer informasjon om dette temaet kommer tidligst i morgen.