Hege Storhaug, HRS
De slår, sparker, stumper sigaretter i ansiktet på sine ”fiender” og tisser på dem. Typisk er jentene i alderen 15 til 19 år, og de har like typisk utenlandsk opphav. I løpet av 2008 ble hele 277 jenter i alderen 15 til 19 år dømt for ”simpel vold”, altså vold uten bruk av våpen. Det er åtte ganger flere enn i 1990, og betyr at hver femte voldsdømte i Danmark nå er jenter/kvinne, melder Jyllands-Posten.
Ifølge en ekspert skyldes utvikling at jenter er blitt mer utagerende:
Pigerne er blevet mere udadreagerende. Tidligere var de mere indadvendte, stille og kede af det, men nu er det pludselig dem, der smadrer hele hytten,« siger cand.pæd .og konsulent Marianne Vinther Nielsen fra Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK).
Hun har i undersøgelsen ‘Pigeproblematikker’ set på piger og vold og forklarer, at pigevolden mange gange handler om dagligdagskonflikter, f.eks. kærester. Konflikter, som for andre måske kan virke banale, men som for pigerne er reelle krænkelser.
»Vi ville alle sammen blive sure og føle behov for at forsvare os, hvis en anden havde kysset vores kæreste. For pigerne er volden blevet et kommunikationsmiddel, når de føler sig såret eller svigtet. Det er deres måde at sige ‘det vil jeg ikke finde mig i’,« siger hun til Urban.
Mange av jentene kommer fra marginaliserte familier, og har selv opplevd vold og misbruk. De faller også gjennom på skolen. Ungdomsforsker og lektor på Københavns Universitets Institut for Psykologi, Sven Mørch forklarer fenomenet slik:
”Mange af de her piger har en tomhed med hensyn til, hvad de skal gøre. De mangler et fremtidsperspektiv, og volden og kriminaliteten bliver et forsøg på at opnå en form for succes i livet.«
Volden gir jentene en opplevelse av fellesskap. Venninner stiller opp for hverandre når konfolikter oppstår.
I rapporten ”Prosjekt pigeproblematikken” som ligger til grunn for omtalen, har forskerne analysert 10 aktuelle jenter, og alle har belastende og kompliserte familieforhold. Halvparten er vokst opp hos enslige mødre, åtte har foreldre med utenlandsk opprinnelse (typisk Midtøsten), én har foreldre som er danske, mens den siste har en dansk og en utenlandsk forelder.
Enlige mødre med anden etnisk baggrund, som der er flere af, ender ofte med at have et meget ringe netværk. At være enlig mor med anden etnisk baggrund afspejler en udvikling, der bl.a. følger af at være indvandrer eller flygtning i et land med en helt anden kultur. Der er tale om såvel fattigdomsproblemer som kulturel afmagt, hvor forældrenes manglende integration og kendskab til danske forhold får betydning for pigernes udvikling. Familiemønstrene er komplekse, og opvæksten har ofte været præget af kaos og i mange tilfælde også af vold – både fysisk og psykisk. Nogle af forældrene har psykiske lidelser og i nogle tilfælde et misbrug af rusmidler. I nogle familier forekommer der også kriminalitet fra forældres og andre familiemedlemmers side.
Baggrund og nationalitet En af pigernes forældre har begge dansk oprindelse. En af pigerne har forældre, hvor en har dansk oprindelse og en har etnisk minoritetsbaggrund. For de resterende otte pigers vedkommende har begge forældre etnisk minoritetsbaggrund. Disse otte familiers oprindelseslande er i Mellemøsten eller er lande, som der især har været indvandring fra. Dertil kommer en enkelt pige fra et sydamerikansk land. Af de otte piger med forældre med anden etnisk oprindelse end dansk, er fem født i Danmark, og tre i oprindelseslandet.
Også tall fra Norge viser overrepresentasjon av jenter med innvandrerbakgrunn:
Projektet har en overrepræsentation af piger med anden etnisk oprindelse end dansk (80 %). En lignende erfaring har man fra centret Alternativ til Vold i Oslo, hvor der er en overrepræsentation på 58 %.
Tre av jentene forteller om seksuelle overgrep. Forskerne mistenker underrapportering om seksuelle overgrep.
Tre af pigerne har været udsat for seksuelle krænkelser i deres barn og/eller ungdom. Krænkelserne består i et par af tilfældene i seksuelle overgreb, mens der i et tilfælde er tale om seksuelle tilnærmelser fra en voksen mand (figur 34). ”Vides ikke” anvendes også her i stedet for nej, da vi ikke kan vide med sikkerhed, om nogle af de andre piger har været udsat for krænkelser, da dette også er et meget tabubelagt tema.
Her referert fra rapportens kapittel 8, Prosjektets empiri.