Hege Storhaug, HRS
Lene Kattrup er en mild og varm person som vi i HRS har kjent i rundt fem år nå. Kattrup er også medlem av Trykkefrihedsselskabets rådgivende organ, som meg. Hun er en ivrig debattant i avisspaltene, og hun har sine klare beveggrunner for dette engasjementet: Hun vokste opp med historier fra 2.verdenskrig, om en farfar som ble drept, om en far som overlevde som motstandsmann. Hun er altså vår tids ”motstandskvinne”, det vil si hun vet at demokratiet må pleies for at det skal kunne videreføres til nste generasjoner.
Kristeligt-Dagblad har et miniportrett av Kattrup denne helgen, der hun avviser at det kan være ”kontroversielt” å ”forsvare demokratiet”.
Hun talte ikke, før hun var fem år gammel. Bortset fra med hunden Busser. Men siden er hun kommet efter det: Debattør og dyrlæge Lene Kattrup er netop udpeget som nyt medlem af Det Etiske Råd
I sidste uge blev Lene Kattrup udnævnt som nyt medlem af Det Etiske Råd, og et ord, der går igen i beskrivelsen af både personen og udnævnelsen, er «kontroversiel». Hun er kendt som islamkritiker, hendes kandidatur blev foreslået af Dansk Folkeparti, og hun har nære forbindelse til Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet. Men hovedpersonen vil ikke selv godtage ordet kontroversiel om sin person:
– Det er da ikke kontroversielt at forsvare demokratiet. Og jeg er jo ikke imod muslimer, men islamismen. Den er til gengæld lige så farlig som nazismen, siger hun.
At Kattrup peker på nazismen er langt fra tilfeldig.
Lene Kattrups farfar blev skudt ned i sin lægepraksis i Gentofte af nazister i 1943. Det var Lenes far, der fandt ham, og han kastede sig herefter glødende ind i modstandskampen. På en aktion i slutningen af krigsårene blev han ramt i knæet af tyskerne, taget til fange og fik amputeret benet. Han overlevede, men historien prægede Lenes Kattrups barndom på godt og ondt, og hun kastede sig tidligt over viden om Anden Verdenskrig.
– Den historie har været med til at give mig noget fighterinstinkt. Jeg lærte, at demokratiet er helligt, og at man skal kæmpe for det, siger hun.
Faderen blev også læge, og moderen var sygeplejerske, men Lene Kattrup valgte en karriere med dyr på briksen frem for mennesker. De har nemlig altid stået hende nær – heste, katte og hunde især. I sin tidligste barndom talte Lene Kattrup faktisk kun med hunden Busser. Hun nikkede og rystede på hovedet for «nej» og «ja», til hun var fem år gammel, og på villavejene i Gentofte var hun kendt som «den stumme pige». Eksperterne kunne efter grundige undersøgelser konstatere, at hun ikke var retarderet, og lige inden hun skulle i skole, tog hun pludselig bladet fra munden:
– Min familie var meget sprudlende, og som barn nummer fire var der ikke brug for at sige så meget. Da jeg begyndte at tale, bandede jeg faktisk en del, siger hun.
Lene Kattrup klarede sig dog rigtig godt i skolen og senere på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, hvor hun i 1980 tog kandidateksamen som dyrlæge. Siden har hun blandt andet ejet to dyreklinikker og arbejdet i forsikringsselskab som leder af en afdeling for dyreforsikring. Hun har efter sigende en særlig evne til at kommunikere med dyr – også de vanskeligste og mest frygtsomme. Og dyrevelfærd er en af hendes mærkesager, blandt andet taler hun for en lov imod seksuel omgang med dyr.