Rita Karlsen, HRS
Den offentlige grunnskolen lider av alvorlige problemer, om den så er i Danmark, i Norge og antakelig også i en rekke andre europeiske land. Derfor velger stadig flere ulike privatskoleløsninger, og mitt tips er at dette er en praksis som vil øke betydelig fremover, og da mer i Norge enn i Danmark. Dette fordi Danmark allerede har en mye mer utbredt bruk av privatskoler.
Hadde jeg selv hatt barn i grunnskolealder i dag, ville jeg fravalgt den offentlige grunnskolen. Min erfaring fra Oslo øst er at grunnskolen har sviktet, og jeg råder da også alle mine venner med barn til å tenke nytt om privatskoler. Det er i seg selv er oppsiktsvekkende, idet jeg har hatt et sterkt engasjement for den offentlige grunnskolen, og ditto bekymringer for fremveksten privatskoler. Ikke på grunn av privatskolenes faglige kvaliteter, men fordi jeg mener at et samfunn er tjent med en god felles grunnskole. En dårlig fellesskole er derimot en fallitterklæring for fremtiden.
Slik sett er Socialdemokratenes partileder Helle Thorning-Schmidt og nestleder Mette Frederiksen sin dobbeltmoral påfallende. De tør ikke selv å satse på fellesskolen for sine barn. Politisk har de skjønt det, fellesskolen er et risikoprosjekt. Tydeligvis et for stort risikoprosjekt.
Ralf Pittelkow har helt rett i sin kommentar (gjengitt her med forfatterens tillatelse) – der det skumleste er at det er de private løsninger som blir svar på de felles problemer:
Helle Thorning og Mette Frederiksen har et stort ansvar for den folkeskole, som de nu flygter fra.
Den danske folkeskole viser tegn på regulær opløsning. Selv om en del skoler gør en god indsats, må det samlede billede sende advarselslamperne i blinkende rødt.
Mange elever får ikke det antal undervisningstimer, som loven foreskriver. Lærernes fraværsprocent er sine steder abnormt høj. Gymnasierne må lave særkurser for at give nogle elever de elementære stavefærdigheder, som de burde have fået i folkeskolen. De skal for eksempel lære, at telefon staves ”telefon” og ikke ”tællefon” (Berlingske Tidende).
For samfundet er det en meget vanskelig opgave at få vendt denne udvikling. Men som forældre kan man jo altid vælge den individuelle løsning: Man kan sende sine børn i en privatskole.
Reservater for ressourcestærke
Det har tre topsocialdemokrater gjort. Specielt partiformand Helle Thorning-Schmidt og næstformand Mette Frederiksen har fået ørerne i maskinen på det.
De to har tidligere været stærkt moralsk fordømmende over for ressourcestærke middelklasseforældre, der trak deres børn ud af folkeskolen og satte dem i privatskole. Så blev de imidlertid afsløret i at følge princippet om, at moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt.
De har ikke bare sendt deres døtre i privatskoler. De har sendt deres døtre i privatskoler, som er regulære reservater for den ressourcestærke middelklasse.
For Thornings vedkommende er det den kendte og fine Ingrid Jespersens skole på Østerbro i København. I Frederiksens tilfælde er der tale om Hareskovens Lilleskole, hvis leder over for BT ikke har lagt skjul på, at her kommer de ressourcestærke børn.
Afstand mellem ord og gerning
Afstanden mellem de to politikeres ord og gerninger er med andre ord påfaldende stor. Og jo mere man tænker over den socialdemokratiske skolesag, jo mere vokser den:
Alle har ret til at vælge en privatskole. Alle har også ret til at vælge en privatskole, hvor der stort set ikke er nogen indvandrerbørn, sådan som de to socialdemokrater har gjort. Men de valg, politikere træffer som privatpersoner, indgår uundgåeligt i bedømmelsen af deres politiske adfærd.
Når folkeskolen har betydelige problemer med at integrere indvandrerbørn, så hænger det i høj grad sammen med den omfattende indvandring under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990’erne. Denne indvandringspolitik foregik med fuld billigelse fra de to unge socialdemokrater Thorning og Frederiksen.
Nu, da konsekvenserne af deres politiske gerninger har vist sig i folkeskolen, forsvinder de. Den radikale Margrethe Vestager har i øvrigt gjort det samme blot med den forskel, at hun fravalgte en indvandrertung folkeskole til fordel for en anden folkeskole. Er der noget at sige til, at de forældre, der sidder tilbage med problemerne, ikke har den store forståelse for disse politikere?
Plads til lalleri
Der er endnu en krølle på dobbeltmoralen: Folkeskolen kan ikke rettes op, uden at man ændrer på den kultur, der råder i ganske mange skoler. En kultur, der giver plads til for meget lalleri hos både elever og lærere. Men intet tyder på, at Socialdemokratiet vil gå i spidsen for en sådan ”kulturrevolution”.
S, SF, R og Danmarks Lærerforening er gamle venner, og lærerne stemmer massivt på oppositionens partier. Dette gode forhold skal ikke forstyrres. Så man nøjes med den private løsning på problemerne.