Hege Storhaug, HRS
I et sommerintervju med danske BT er utgangspunktet en ny 28-årsregel i Danmark. I dag fungerer 28-årsregelen slik at hvis man har vært dansk statsborger i 28 år eller bodd i Danmark i 28 år, faller tilknytningskravet ved henting av ny ektefelle fra land utenfor EU bort. Kjærsgaard vil nå heve 24-årsregelen – som handler om at alle i Danmark som vil hente ny ektefelle til landet, må ha fylt 24 år og ha sterk tilknytning til Danmark – til 28 år.
B.T.s Andreas Karker møder Pia Kjærsgaard, 63, formand for Dansk Folkeparti.
I er meget optagede af at få gennemført en 28 års-regel. Hvorfor er det så vigtigt?
– Vi lytter til regeringen, så jeg synes også, de skal lytte til os. Til efteråret vil de lave en førtidspensionsreform og en SU-reform samt finansloven. Og hvis vi skal stemme for alt det, skal de også være positive over for vores ønsker. Jeg er meget overrasket over, at de bare siger, det ikke kan lade sig gøre.
I vil også give forskellige nationaliteter forskellige rettigheder?
– Vi ved jo godt, hvor problemerne ligger. Jeg var i Ikea i går og så et ægtepar, hvor hun var helt indhyllet. Man kunne kun se øjnene gennem en sprække, hun havde handsker på, og manden havde skæg til langt ned på maven. Man står og tænker: Er jeg i Danmark? Det er tvangsægteskaberne fra lande som Pakistan, Tyrkiet og Somalia, vi ønsker at begrænse. Samt at begrænse tilstrømningen. Da vi lavede 24 års-reglen, var der ingen, der ville bruge det grimme ord diskrimination. Og det har betydet, at vi har haft masser af tilfælde af danskere, der gerne vil gifte sig med f.eks. amerikanere. Og de føler sig krænket over, at det ikke kan lade sig gøre – og det kan jeg godt forstå. For det har jo ikke noget med tvangsægteskaber at gøre. Jeg tror, vi skal blive bedre til at sige, hvad der er bedst for Danmark.
Men det er jo diskrimination – så det går du ind for?
– Ja, det kan du kalde det. Men vi diskriminerer jo i forvejen på mange områder. Hvorfor må homoseksuelle f.eks. ikke give blod? Det er jo også diskrimination. Hvis de lever i et fast parforhold, skulle der ikke være risiko for hiv-smitte. Det er også diskrimination, at man ikke må stemme, når man er under 18. Så jeg tror ikke, vi skal være bange for at sige: Ja, vi diskriminerer, men vi gør det, fordi det er til vores eget bedste.
Mange mener, det er i strid med internationale konventioner og menneskerettigheder?
– Vi har før skubbet til grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. Lad os få det afprøvet ved en domstol.