Og alligevel. Måske er situationen langsomt ved at ændre sig efter tilfældet Vijay Kumar at dømme. For kort tid siden var jeg i Nashville, Tennessee, hvor jeg mødtes med Kumar via en fælles ven.
Vi nød nogle kolde drinks i Vijays hjem. Han havde læst nogle af mine bøger og takkede mig for at have åbnet hans øjne for islam. Den følgende aften bad han mig møde ham ved en tankstation. Jeg spurgte hvorfor, og han sagde «bare vent». Da jeg kørte op til tankstationen, så jeg et enormt reklameskilt med hovedpunkterne i Vijays valgkampagne.
BEKÆMP DEN GLOBALE JIHAD NU
VIJAY KUMAR TIL KONGRESSEN 2010
Det er første gang, at en politiker har sagt, hvad det er vi kæmper imod.
Vijay er opstillet som republikansk kandidat til Repræsentanternes Hus, hvor han – hvis han vælges – vil repræsentere Tennessees 5. kongredistrikt.
Politisk ukorrekt
Så hvem er Vijay Kumar?
Vijay blev født i Hyderabad i Indien i 1954 i en middelstandsfamilie og læste politisk videnskab og filosofi på universitetet. Fra 1977 til 1979 arbejdede han i Iran og oplevede landets forvandling til et repressivt, fundamentalistisk teokrati – kort sagt en islamisk stat – direkte fra første parket. .
Han har kontante og politisk ukorrekte holdninger til Mellemøsten og Krigen mod Terror, og jeg fik lejlighed til høre nogle af hans kampagneslogans og officielle taler.
«Jeg tror ikke længere på, at der findes en israelsk-palæstinensisk konflikt. Eller en indisk-pakistansk konflikt. Eller en serbisk-bosnisk konflikt. Der er kun global jihad.
Og jihad er krig, ingen tvivl om det, og jeg hævder, at den kan vindes inden der er gået fem år. Uden tab af amerikansk liv og for mindre end en milliard dollars. Men for et vinde den krig, jihadisterne har erklæret mod os uden grund, er det først og fremmest vigtigt at erkende dens ideologiske karakter.
Hvad det i virkeligheden drejer sig om, er den totalitære islamiske gudsstats trussel mod friheden og de basale demokratiske rettigheder. Det er også nødvendigt at erkende, at de bagvedliggende årsager til de islamiske landes fattigdom, analfabetisme og elendighed er en kombination af overbefolkning, undertrykkelse af åndsfriheden og et næsten totalt fravær af kritisk tænkning.
Kolonialismen eller zionistiske eller anglo-amerikanske sammensværgelser er ikke årsagen.»
Uforenelige filosofier
«Konflikten mellem den globale jihad og Vesten er et spørgsmål om filosofi,» fortsatte Vijay Kumar. «Der skal styrke til for at skabe og fastholde ordenen.
Men magt alene kan ikke sikre sejren. Vi skal bruge fornuft, empiri og videnskabelig metode. De er vore fornemste våben mod det bogstavtro islams militante fanatisme, og derfor må ikke-islamiske lande indse, at jihadismen udgør en stats- og civilisationsundergravende bevægelse rettet mod verdens nuværende styreformer. Alle civiliserede nationer burde erkende, at under en krig er en sådan undergravning ensbetydende med forræderi.»
Og jihad er uden nogen som helst tvivl en krig. En krig erklæret og ført af fanatiske gudsstatstilhængere mod pluralistiske demokratiske traditioner. Dvs. to samfundsformer der gensidigt udelukker hinanden. Islamisk sharia er jo modpolen til individets intellektuelle og åndelige frihed og står i grel modsætning ikke blot til et grundlovssikret demokrati, men også til andre religioners ret til at eksistere.
Der er som sagt tale om en ægte krig, og for at vinde denne krig – denne angrebskrig som jihadierne fører mod resten af verden – er det nødvendigt at gøre følgende.
• Bygge en alliance mod den globale jihad, en alliance hvor alle involverede skal være med. Jøden og ikke-jøden, angelsakseren og slaveren, hinduen og buddhisten, nordmanden og nigerianeren – alle har været ofre for jihad, og aldrig har nogen barbarisk imperialisme udgjort en større trussel mod menneskeheden. Så uanset vore forskelligheder og på tværs af nationale, etniske, filosofiske eller geopolitiske grænser er vi nu blevet gjort til et fællesskab af en skånselsløs fjende, der ikke helmer, før vi og vore samfundsformer er blevet besejret. Enten gennem konvertering, underkastelse eller døden. Men står vi sammen, kan vi ikke besejres.
• Systematisk udvise alle fortalere for bogstavtro islam fra de vestlige lande – der ifølge den islamiske definition er Darul al-Harb (fjendeland styret af vantro). Den bogstavtro islam har fået Allahs mandat til at omstyrte amerikanske og vestlige styreformer, og den globale jihads tilhængere har begået og bifaldet krigshandlinger på vores jord mod vore folk og vore lande. Det er forræderi.
• Danne et nationernes forbund mod global jihad og bryde alle handels- og økonomiske bånd til den globale jihads højborge i Iran, Pakistan og Saudi-Arabien. Og derefter stramme disse sanktioner, indtil deres regeringer offentligt afsværger den globale jihad.
• Som et nationernes forbund bruge alle involverede landes samlede ressourcer til at afmilitarisere sekularisere og demokratisere de lande, der deltager i den globale jihad.
• Kræve godtgørelse fra jihadlandene for at have støttet den verdensomspændende terrorisme gennem det sidste halve århundrede.»
1400-års krigen
Hvis nogle af disse forholdsregler synes drakoniske eller udemokratiske, så beder Vijay Kumar os tænke lidt over, at de er meget mere humane end den bogstavtro islams 1400-årige krig, der har decimeret hele befolkninger og myrdet utallige millioner.
«De dispositioner, jeg taler for, er langt mere humane og civiliserede end at smide atombomber på civile. Det drejer sig ikke om nogle ‘beskedne forslag’ i Jonathan Swifts ironiske ånd, men bare nøgterne, opnåelige og nødvendige skridt, for at den frihed og rationalitet, som menneskeheden har tilkæmpet sig over tusinder af år, skal kunne holde skansen mod det globale jihads morderiske kamp for verdensdominans.
For overhovedet at kunne overleve og beholde vore dyrebare rettigheder, vore kulturer, vore religioner, vore civilisationer, må vi erklære ideologisk krig mod de globale jihadister, og det må vi gøre nu. De har jo for længst erklæret krig mod os.»
Dette er Vijay Kumars kompromisløse strategi, og det er ikke uden betydning, at han kommer fra et land, der har haft fanatisk islam helt inde på livet. Hvis han vælges til Kongressen, vil arbejdet med at lære amerikanske politikere at indse, hvem fjenden er, have taget et stort skridt fremad.