Hege Storhaug, HRS
Så er ”den store dagen” kommet: 30.september, nøyaktig fem år siden Jyllands-Posten publiserte de 12 karikaturene av Muhammed – som var en test på om selvsensur i forhold til islamkritikk hadde fått grep om det danske og europeiske samfunnet. En test som ble til verdenshistorie. I går holdt Rose pressekonferanse knyttet til bokutgivelsen Tavshedens tyranni, en bok som handler om hvordan vi må lære oss å leve sammen i et multireligiøst samfunn, melder Berlingske.
Debatten om Muhammed-tegningerne kommer fremover til at foregå uden manden, der sørgede for, at de blev trykt i Jyllands-Posten for nøjagtig fem år siden.
Til gengæld bliver debatten om ytringsfrihed stadig vigtigere i en verden, der bliver mere og mere multikulturel, multietnisk og multireligiøs.
Sådan lød beskeden fra Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, da han i går mødte repræsentanter for dansk og international presse ved et skarpt bevogtet pressemøde i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.
»Fra nu af vil jeg ikke længere debattere tegningerne offentligt. Alle argumenter er kendte. Jeg vil fortsat være engageret i debatten om ytringsfriheden, og der er masse af sager om ytringsfrihed rundt i verden, som ikke har fået særlig megen opmærksomhed,« sagde Flemming Rose, som i dag udgiver bogen »Tavshedens Tyranni«, hvor de famøse tegninger er genoptrykt sammen med en lang række andre billeder, malerier og tegninger, som i tidens løb har krænket menneskers følelser rundt omkring i verden.
Leve med forskellighed
»Min bog handler om, hvordan vi lærer at leve sammen i en multikulturel, multietnisk og multireligiøs verden. Det er ikke nogen konstruktiv vej at gå, at vi alle skal respektere hinandens tabuer.
Hvis vi går den vej, kan vi intet sige uden at såre nogen. I stedet bliver vi nødt til at leve med lige så stor forskellighed i ytringerne, som vi kommer til at leve med forskellighed i kultur, etnisk ophav og religion,« sagde Rose, som benyttede lejligheden til at holde særligt store toneangivende internationale medier fast på deres ansvar i forbindelse med Muhammed-krisen.
»Det er medier som Associated Press, Reuters, BBC og CNN, som i høj grad påvirker en sådan sag. Og journalister skal tænke over, hvad de skriver. Jeg læste på et tidspunkt en sætning i New York Times, der lød: »Muhammed-tegningerne har affødt vold og dødsfald«. Hvis man skriver sådan, så skriver man gerningsmanden bag volden ud af historien. På den måde er vi tilbage i tiden før Reformationen i Europa, hvor verbal kritik af den katolsk kirke blev ligestillet med fysisk angreb,« sagde Rose og tilføjede: »Man må møde billeder med billeder og ord med ord.«.
Vi har intet lært
Langt fra denne onsdags pressehype i det centrale København har den 20-årige Rania Sultan, libanesisk kurder og opvokset i Allerød i Nordsjælland, sine personlige holdninger til Muhammedtegningerne.
Rania Sultan overværede i sidste uge en heldagsdebat om Muhammed-krisen på Syddansk Universitet i Odense i anledning af femåret for tegningerne og med deltagelse af bl. a. Flemming Rose.
»Jeg synes ikke, at Danmark har lært noget af Muhammed-krisen. Som muslim oplever man stadig, at debatten om tegningerne er vendt mod islam og mod muslimer generelt. Folk kan ikke holde tingene ude fra hinanden,« siger Rania Sultan, der læser international virksomhedskommunikation og arabisk.
»Når jeg er på ferie i Libanon møder jeg mennesker, som har et meget negativt syn på Danmark på grund af Muhammed-tegningerne,« siger Rania Sultan.
»Jeg synes det er fair nok, at man har ytringsfriheden til også at kritisere religioner, men problemet er, at alle efter Muhammed-tegningerne tror, at Danmark er et land, hvor det er svært at leve som muslim. Det er et problem for Danmark, synes jeg.«.
TRE KRISER OM YTRINGSFRIHED
Muhammed-krisen er langt fra enestående i dansk kultur-og samfundsliv. Danske ambassader er flere gange blev udsat for angreb, efter at danske tegnere og kunstnere har udfordret ytringsfrihedens grænser.
STAUNING TVINGER TEGNER TIL TAVSHED:
Tegneren Hans Bendix grundlægger i 1933 sammen med andre det antinazistiske tidsskrift Aandehullet, hvor man retter hård kritik af tilstandene i det store sydlige naboland og ikke mindst af de danskere, som giver det nazistiske Tyskland medløb.
Men tyske protester fører til et ultimatum fra den socialdemokratiske landsfader, statsminister Thorvald Stauning, til Bendix: Enten stopper han udgivelsen af bladet, eller også mister han sit job på avisen Social-Demokraten. I 1935 tegner Bendix Adolf Hitler med blod på hænderne, efter at nazistiske agenter har myrdet Østrigs kansler Dolfuss. Både højre og venstre side i Rigsdagen i København beklager, at Bendix skader eksporten til Tyskland.
KRISTNE STOPPER FILM OM JESU SEXLIV:
Jesus havde et sexliv, og det burde der laves en film om, mener den danske filmog billedkunstner Jens Jørgen Thorsen i begyndelsen af 1970erne. Thorsen får i 1973 statsstøtte til projektet, men i de følgende år vækker projektet enorme protester i Danmark og andre steder i Europa.
Den danske ambassade i Rom bliver angrebet med molotovcocktails, og der er bombetrusler mod ambassaden i Madrid, efter at den katolske kirkes overhoved, Paven, har fordømt filmen som »en forbrydelse mod den kristne religion«. Thorsen bliver i 1977 forbudt indrejse i Storbritannien, fordi hans besøg »vil forstyrre den offentlige orden«
ISLAMISTISK TERROR STOPPER MUHAMMED-TEGNING:
Jyllands-Posten offentliggør 30. september 12 tegninger under overskriften »Muhammeds ansigt« i forbindelse med en debat om selvcensur i forhold til islam i dansk og internationalt kulturliv. Fundamentalistiske muslimske organisationer i Danmark og i Mellemøsten og regeringer i en række af verdens førende muslimske lande indleder en kampagne mod tegningerne og mod danske interesser verden over. Kurt Westergaards tegning vækker vrede, og i de følgende år bliver han, kulturredaktør Flemming Rose og Jyllands-Posten genstand for en række terrortrusler.
Danmarks ambassade i Pakistan bliver i sommeren 2008 ramt af en bilbombe. I alt otte mennesker omkommer. Danske aviser er siden 2008 holdt op med at trykke Muhammed-tegningerne. Dagbladet Politiken indgår i 2010 et forlig med den saudiarabiske advokat Faisal Yamani, der mener at repræsentere profetens efterkommere.