Hege Storhaug, HRS
Om en ny regjering støttet av Wilders fører til en ny innvandringspolitikk er uklart. Forhandlingene mellom Wilders og de to store borgerlige partiene, kristendemokratene og det liberale VVD, skal ha ført til enighet om å øke pensjonsalderen, stramme inn på offentlige utgifter og tøffe kutt i bistandshjelpen, melder Berlingske. De to bogerlige partiene skal dog ikke være entusiastiske overfor samarbeid med innvadrings- og islamkritiske Wilders. Ettersom Wilders hovedbudskap til velgerne nettopp handler om islam og innvandring, vil det unektelig fortone seg merkelig hvis han støtter en ny regjeringsplattform uten å få noe gjennomslag for sine hjertesaker.
De to store borgerlige partier, kristendemokraterne og det liberale VVD, ventes i morgen at gå til dronning Beatrix og meddele, at de vil danne en mindretalsregering. Men det bliver ikke uden rynker i panden.
Regeringen bliver afhængig af støtte fra Geert Wilders’ Frihedsparti, der vandt 24 ud af 150 mandater ved valget i juni, og i de borgerlige partiers rækker er der betydelig skepsis over for, om et sådant samarbejde kan fungere.
»Jeg går entusiastisk til sagen,« siger formanden for VVD, Mark Rutte, der forventes at blive ny premierminister.
De borgerlige partier har i månedsvis forhandlet med Geert Wilders om grundlaget for et samarbejde. Det stod hurtigt klart, at Wilders ikke kunne komme med i selve regeringen. Men efter intense drøftelser i de seneste uger har de tre partier hamret et omrids ud af et program, som den nye regering skal følge.
Det indeholder først og fremmest offentlige besparelser og en forhøjelse af pensionsalderen til 66 år. Samtidig vil Holland skære betydeligt i sin store hjælp til udviklingslandene. Derimod er det fortsat usikkert, om der bliver stramninger i landets indvandringslovgivning.
Geert Wilders har i de seneste uger dæmpet ned på sin stærkt anti-islamiske retorik for at gøre sig mere salonfähig for de borgerlige partier. Selv om han den 11. September deltog i en demonstration i New York mod bygningen af en moske i det sydlige Manhattan, har han også overtalt mere rabiate medlemmer af sit parti til at holde sig tilbage.
Alligevel er der især hos kristendemokraterne bekymring for, at Hollands internationale image vil lide skade, hvis Wilders kommer til at fremstå som den stærke mand i landets politik. Den mangeårige tidligere premierminister Ruud Lubbers fra kristendemokraterne har skarpt advaret mod et samarbejde med Wilders. Partiets medlemmer skal på et ekstraordinært landmøde i weekenden endeligt afgøre, om de vil godkende det nye regeringssamarbejde.
Det er første gang i et halvt århundrede, at Holland skal regeres af en mindretalsregering, og politiske kommentatorer spåede i går, at den kan få en kort levetid. Det vil afhænge af, om Wilders udviser politisk disciplin nok.