Kvinner fra en annen planet

Af Helle Merete Brix, for HRSPå den nyligt afholdte bogmesse i Göteborg, der er Skandinaviens største, var årets tema afrikansk litteratur. Det betød

besøg af forfattere, en række af dem kvinder, fra en del af verden, der ligger uden for Vesten. Men egentlig kunne disse kvinder ligeså godt komme fra en anden planet. En planet, hvor frihed ikke er noget, man kan tage for givet.

En af kvinderne var Petina Gappah, der er jurist og forfatter til en bemærkelsesværdig skønlitterær debutbog. Den fremragende novellesamling “An Elegy for Easterly”, der udkom i 2009 og i dag er oversat til en lang række sprog, også svensk. I bogen belyser Gappah nogle af de problemer, der findes i dagens Zimbabwe: AIDS, korruption, med mere, forholdet mellem mand og kvinde, vanskelige menneskelige relationer.

Den charmerende Gappah, der netop er flyttet tilbage til Harare efter 15 år i Europa, betegnede Europa som “a shining light for democracy” og har George Orwell som et af sine forbilleder. På et tidspunkt under oplægget blev hun lidt mere bestemt i tonen. Gappah sagde, at hun “nødig ville lyde brovtende”, men aldrig under sine studier havde mødt en mand, der var hende overlegent rent intellektuelt. Bare fordi man (d) “har et par nosser mellem benene”, som Gappah udtrykte det, betyder det ikke nødvendigvis, at man er bedre udrustet intellektuelt. Hun fortalte derefter forsamlingen, hvad der nu har vundet indpas i Zimbabwe: Polygamiet. Og hun forklarede, hvad der er hendes formål med at vende tilbage til Harare, udover at færdiggøre sin næste bog og have en base, hvorfra hun rejser ud i verden. Gappah vil gerne arbejde som advokat for de i Zimbabwe, der ikke har råd til en sådan. Patriarkat og ingen islam

Nawaal El Saadawi

Endnu barskere end hos Gappah, ja, nærmest uelskværdigt, blev forholdet mellem mand og kvinde på et andet seminar klargjort af den egyptiske læge, feminist og forfatter Nawaal El Saadawi: “Alt ondt i verden starter med det, mænd har mellem benene”, forklarede hun den unge, mandlige interviewer og et udsolgt auditorium, der mest bestod af kvinder. For Saadawi er det ikke islam, men patriarkatet, der er hovedfjenden sammen med kapitalismen. Det er noget slemt vrøvl, og jeg bifalder ikke Saadawis krumspring for at forklare, at det ikke er islam, men religion som sådan, der er problemet. Det er også noget utroværdigt, i lyset af, at Saadawis forfatterskab i høj grad handler om kvinder og deres underordnede status indenfor islam.

Det er dog nok til en vis grad forståeligt, set på baggrund af den forfølgelse, Saadawi har været udsat for i sit hjemland. Jeg har også respekt for det livslange engagement, som forfatteren har og har haft, med hensyn til ikke mindst at forbedre egyptiske kvinder forhold. Saadawi har således arbejdet ihærdigt for at forhindre omskæring.

Sadaawi voksede op i en familie, hvor, som hun fortalte på bogmessen, hendes brødre havde helt andre rettigheder end hende selv. Allerede da var ti år gammel, forsøgte familien at gifte hende væk. Saadawi gjorde sit bedste for at skræmme bejlerne ud af huset. Og det lykkedes. Ægteskab eller forfatterskabI dag er forfatteren gift for fjerde gang. På bogmessen fortalte hun med stolthed om, hvordan hun var blevet skilt fra tre mænd. En af dem havde udtrykt sig klart: “Du må vælge mellem skriveriet og mig”. For Saadawi, der betragter det at skrive lige så vigtigt som “den luft, jeg indånder”, var valget let.

Galgenhumoristisk fortalte hun også om, hvordan selv det at være i fængsel kunne være gunstigt for forfatterskabet, en af hendes bøger, “Memoirer fra kvindefængslet” bygger på livet inden for murene. Sadaawi har ikke blot oplevet at blive fængslet på grund af sit forfatterskab. Hun er blevet truet på livet, fyret fra sit arbejde og tvunget i eksil. Senest var hun tre år i eksil i USA på grund af teaterstykket “God resigns at the summit meeting”. Al Azar universitetet, sunni-islams magtfulde bastion, ville have hende dømt for kætteri. Heller ikke Det Muslimske Broderskab eller den egyptiske regering bryder sig om, hvad hun skriver. Omskæring kontra Vestens frie kvinder

Saadawi blev selv som lille pige udsat for den omskæring, som hun livet igennem har kæmpet imod. Den samme blev somaliskfødte Ayaan Hirsi Ali, verdens måske mest berømte eksmuslim og islamkritiker. Hirsi Ali måtte desværre melde afbud til bogmessen, men der er grund til her at inddrage hendes seneste bog “Nomad”. (2010).

Vestens kvinder bør støtte de kvinder, der udsættes for omskæring, som risikerer at blive myrdet på grund af deres vestlige levevis og ideer, som skal have tilladelse til at forlade hjemmet med mere. En sand feminist, mener Hirsi Ali, må have sådanne kvinder som første prioritet.

Ligeglade feministerMen som teolog og redaktør af Sappho.dk Katrine Winkel Holm påpegede i kronikken “Feministerne er ligeglade” i Jyllands-Posten forleden, er der ganske få feminister, der giver sig af med noget sådant. Winkel Holm skriver i kronikken blandt andet om den amerikanske feminist og forfatter Naomi Wolf, der i 2009 fortæller om den følelse af frihed, som hun oplever ved at gå tildækket med islamisk chador:

“Mine brysters kurver var tildækkede, mine bens former glattet ud, og mit lange hår fløj ikke o

mkring mig og jeg fik en ny følelse af sindsro. Jeg følte mig ja, på en måde fri.”

Winkel Holm citerer også den verdens berømte feminist Germaine Greer: “Og sandelig om ikke gode gamle Germaine Greer stort set samtidigt (omkring 2007, red) udtalte, at det ville være “et angreb på en kulturel identitet,” hvis vi i Vesten angreb kvindelig omskæring: “Kvinder i Vesten, som går omkring fuldt udstyret med neglelak, højhælede sko, og brystholdere og fordømmer omskæring uden skyggen af mistanke om, at deres egen opførsel er absurd.””

Men det er, som Winkel Holm skriver, naturligvis “Greer der er absurd i sin bizarre parallelisering af kvindelig omskæring og vestligt festdress.” Og hvis ikke, man kan foretage en skelnen mellem flirteri med et par timers tildækning og indlevelse i, hvor undertrykkende det må være at skulle gå sådan klædt hver dag, hvis ikke man kan skelne mellem omskæring og festdress, hvordan skulle man så kunne leve sig ind i vilkår for kvinder, der lever under helt andre betingelser end en selv?