Af Helle Merete Brix
-Hvordan kan man sætte livet på spil for sine idealer og siden flygte fra det hele?
Det er den dansk-jugoslaviske forfatter Birgithe Kosovic, der selv stiller spørgsmålet. Vi er på bogforum, der for 19. gang løber af stablen i København.
Kosovic interviewes om sin aktuelle og prisbelønnede bog “Det dobbelte land”. En lille kreds af tilhørere sidder på omvendte spande, for standen er lille og pladsen trang.
“Det dobbelte land” er en bog, der ikke blot beskriver et menneskes personlige deroute men også er noget så sjældent som en nutidig dansk bog, der indrager en større politisk historie. “Det dobbelte land” er også historien om Jugoslaviens sammenbrud, og om hvad mennesker giver betydning, når staten ikke længere kan beskytte dem. Kosovic giver svaret her på bogmessen: “Blodet, historien og slægten”.
Dubrovnik i flammerHvad der gør bogen særlig interessant er at Kosovic, hvis far stammer fra Jugoslavien, også har skrevet sin egen families historie. Den næsten 60-årige Milovan, der i bogen ser tilbage på sit liv, er en konkret skikkelse i den serbiske Kosovic-families slægt.
I indledningen af bogen er vi i tiden omkring borgerkrigens udbrud i begyndelsen af 1990erne. Jugoslavien består dengang af seks republikker, Bosnien, Serbien, Montenegro, Kroatien, Slovenien og Makedonien.
Milovan, der er tidligere borgmester og partisekretær, er flygtet op i Herzegovinas bjerge. Han har fået brev om, at hans hustru Frane er død. Der er stille i bjergene, men han ved, at stilheden bedrager:
“Bag bjergene på den anden side af dalen, ude ved kysten, ligger Kroatien. Der bliver landsbyer jævnet med jorden, og Dubrovnik, som han er flygtet fra, står i flammer, omringet af militærkonvojer og granatkanoner. Når sirenernes spøgelsesagtige hylen flyder som en tyk tåge over tagene, og når huse og veje pludselig sprænges i eksplosioner, lyder det, som om jorden brøler af smerte”.
Mordet på 1100 mændMilovan er søgt op i det stenhus, som hans farfar byggede som 21-årig, og som har spillet så stor en rolle i Milovans liv. Huset ligger ved landsbyen Dracevo. I bogen får vi også indsigt i Milovans fars og farfars historie.
Farfaderen Jovan var engang landsbyens overhoved. Han har fem sønner og en “god fornemmelse for penge og forretning”. Han er den eneste i landsbyen, der ejer en hest, der kun bliver brugt til at ride på.
Men i 1940 invaderer tyskerne og italienerne Jugoslavien. Det fascistiske Usta^sa-Kroatien er en realitet. Der går rygter om, at ustasäer har begået en massakre på serbere ikke langt væk. Men Jovan og hans familie flygter ikke. Det kommer til at koste Jovan livet.
En dag når usta^saer frem og spærrer landsbyens serbiske mænd og store drenge inde i skolebygningen:
“Mellem plankerne, der var slået for vinduerne, kunne de se dagslyset, der hvilede over husmurene og spillede i bladene på druerankerne og i trækronerne udenfor. Og efterhånden, som dagen gik på hæld, blev deres blikke stikkende, som om det var døden selv, de havde fået øje på i det sarte rosa lys derude”.
Hjemme skjuler Milovans mor sin søn i en tønde. Tre døgn befinder mændene sig i skolebygningen. Så fører usta^saerne mændene fra Dracevo og de andre ikke-kroatiske landsbyer i dalen op i Vidusabjergene. Mændene bliver bundet sammen to og to og tvunget til at springe ned i et hul, der kun er et par meter bredt, men så dybt, at det siges at være “uden bund eller ende”. Enkelte overlever. For de lander på “den store, bløde krop af lig”.
Den gudløse stat
Partisanerne vinder krigen i Jugoslavien. Jugoslavien bliver en kommunistisk stat, hvor “enhver bekendelse til gud eller nationalitet blev betegnet som bagstræberisk”. Der bliver rejst et mindesmærke for de døde mænd. Det bundløse hul bliver lukket til med beton.
Det er i denne stat Milovans far Radoslav, der under anden verdenskrig er en helt i partisanbevægelsen og samtidig dræber sin gravide ugifte søster, fordi hun har vanæret familien, bliver kulturborgmester i Sarajevo.
Sin familie ser han ikke længere, og stillingen har han fået ved hjælp af trusler over for gamle krigskammerater, der er blevet en del af den nye stats partiapparat. Radoslav er utilregnelig, og han overføres tilsidst til sikkerhedspolitiet. Milovan og hans mor, som Radoslav under ægteskabet både har tævet og forsøgt at slå ihjel, ser ham først igen, da Radoslav ligger på sit dødsleje.
Også Milovan gør som voksen karriere inden for partiet. Allerede i 1958 møder han den charmerende Neboj´sa, der skal blive hans bedste ven og også er ham, der gør Milovan til kommunist. De træffer hinanden ved en af partiets arbejdsaktioner for unge frivillige, der i ferierne bygger veje, lufthavne og skoler. Egentlig er Milovan slet ikke interesseret i arbejdsaktionerne, og han vil ikke være kommmunist. Men hans mor får ham overtalt. For arbejdsaktionerne betaler også kost og logi, og familien har ikke mange penge.
Degradering og svigt
Milovan er serber, og hans far har været en fremtrædende partisan. Der er ikke mange med den baggrund i det kroatiske Dubrovnik. Så Milovan når til tops, først som borgmester og siden som partisekretær. Neboj´sa når, trods flid og politisk tæft, aldrig længere end til at være Milovans højre hånd.
Og Milovan selv er kommet i tvivl. Han spørger sig selv, hvad han arbejder for:
“Det var ikke kun et spørgsmål om Jugoslavien eller om kommunismen. Det var også et spørgsmål om, hvad det gør ved et menneske at opdage, at dets ideal er falsk. Hvad det gør ved ens sind”.
På et tidpunkt bliver Milovan degraderet. Han bedrager Neboj¨sa med vennens smukke og gravide hustru. Han svigter sin egen familie.
Ind imellem er bogens sproglige stil så mættet, at teksten er svær at læse. Men mange steder er sproget usædvanlig smukt. “Det dobbelte land” er en af de mest interessante danske udgivelser i årevis og man kan ønske for forfatteren, at bogen når et internationalt publikum.
Mordet på Sarajevo
Og så er det værd at minde om, at Kosovic ikke blot har flere udgivelser bag sig, men også sammen med for år tilbage sammen med Ivan Loncarevic for danskede journalisten Zeljko Vukovics selvbiografiske bog om det svære liv under borgerkrigen, “Mordet på Sarajevo: En krigsdagbog”. (Bogen findes også på norsk).
Vukovic måtte flygte fra alle stridende parter i Jugoslavien og har siden boet i Norge, hvor han har udgivet flere bøger. Skulle man få lyst til at vide mere om tiden omkring borgerkrigens udbrud og om almindelige menneskers til tider ubærlige liv i den belejrede by Sarajevo, er Vukovics både uhyggelige og rørende bog værd at læse.
På bogmessen blev Kosovic spurgt om det havde været særlig vanskeligt at forholde sig til materialet, da det beror på virkelige hændelser og virkelige mennesker. Kosovic svarede:
-Man kan føle sig meget forpligtet over for sit stof, for man kan ikke skrive noget, der ikke er sandt. Men det er også med til at give historien dynamik.
Det kan man kun give forfatteren ret i.
Birgithe Kosovic: Det dobbelte land. Gyldendal, 2010. 256 sider. Ca. 300 danske kroner.
Zeljko Vukovic: Mordet på Sarajevo. Brøndum. Uden årstal. 195 sider. Kan fås antikvarisk. Er også udgivet på norsk.