Rita Karlsen, HRS
Danskene gjør det igjen. Ingen tvil om det.
Nå har Danmark siden de foretok betydelige innskjerpelser i innvandrings- og integreringspolitikken i 2002 måtte tåle mange skjellsord, ikke minst beskyldningene om en politikk som er innvandrerfiendtlig.
Den danske regjeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti (DF) mener derimot at politikken har vært vellykket, men ikke vellykket nok.
Det som skapte særlig forferdelse i 2002 var innføringen av en 24-årsregel og et tilknytningskrav i forbindelse med ektefelleinnvandring. I korthet gikk dette ut på at begge partene i ekteskapet, både den danskboende og utenlandsboende, måtte være 24 år for at ekteskapet i seg skulle gi den utenlandske parten oppholdstillatelse i Danmark. Videre måtte parets samlede tilknytning til Danmark være større eller lik tilknytningen til et annet land.
Nå endres begge deler, og det til tross for at Regjeringen og DF mener politikken har hatt både en markant og ønsket effekt. Ikke minst var ett av ønskene at en strammere politikk skulle føre til en endring i innvandringsgruppene, det vil si at Danmark ønsket å bedre sikre seg at de som kom til landet i best mulig grad også være i stand til å bidra aktivt i det danske samfunnet. Med andre ord ønsket man aktive bidragsytere, ikke fortrinnsvis konsumenter.
Tallene viser da også at det har Danmark klart. Antallet av tillatelser for ektefelleinnvandring er falt fra 6.499 i 2001 til 3.662 i 2009. I 2001 ble det gitt flest tillatelser til søkere fra Tyrkia, etterfulgt av Irak, Thailand, Afghanistan og Somalia. I 2009 ble det gitt flest tillatelser til søkere fra Thailand, Tyrkiet, Filippinerne, Kina og USA.
Men det finnes også utfordringer som avtalen mellom Regjeringen og DF nå prøver å løse. For eksempel har en av de største innvendingene mot 24-årsregelen vært at den slår urettferdig ut, som for øvrig er en kjent kritikk i Norge også: nemlig ”forskjellsbehandling” av unge under 24 år som gifter seg i landet versus de som inngår henteekteskap. Nå har regelen aldri forhindret noen å inngå ekteskap, men regelen har regulert innvandringen til Danmark med utgangspunkt i en ekteskapskontrakt. Det er altså ingen menneskerett å få bosette seg i Danmark.
Når den nye avtalen nå innebærer en forkastelse av 24-årsregelen vil det kunne slå både positivt og negativt ut.
Avtalen legger ikke skjul på at reglene for ektefelleinnvandringen til Danmark ikke har vært aktiv nok i forhold til den utenlandske parten. Det heter således at formålet med avtalen er å sikre at utlendinger som kommer på henteekteskap dokumenterer at de har forutsetning og vilje til å bidra til det danske samfunnet. Dermed flyttes nå fokuset noe fra den danskboende ektefellen og retter seg mer over til den som ønsker å komme inn i Danmark, som må besitte det avtalepartnerne kaller ”integreringsrelevante kvalifikasjoner”, relatert til blant annet utdanning, arbeidslivserfaring og språkkunnskaper. (Disse vil beregnes etter et poengsystem, se avtalen under som er gjengitt i sin helhet). Men uansett vektlegger avtalen at den danskboende parten er integrert i det danske samfunnet, ikke minst ved arbeidsmarkedstilknytning, og at søkeren således har de samme ønsker og muligheter til å oppnå hurtig integrering.
Samtidig strammes skruen ytterligere når det gjelder tilknytningskrav. Mens det før het at parets samlede tilknytning skulle være lik eller større til Danmark enn et annet land, heter det nå at parets tilknytning til Danmark skal være ”vesentlig større”. Unntaket er fortsatt om den danskboende har vært dansk statsborger i 28 år eller oppholdt seg i Danmark i 28 år fra barndomsalder.
Dette betyr således at avtalen vil ha som konsekvens at de som ikke oppfyller kvalifikasjonskravene og det ytterligere skjerpede tilknytningskravet heller ikke vil få godkjent familieetableringen i Danmark. Det vil gjelde uansett alder.
Motsatt vil det, selv om 24 år for begge ektefellene fortsatt er normen, kunne gjøres unntak for utlendinger som nettopp besitter ”integreringsrelevante kvalifikasjoner”.
Ut over at avtalen endrer kravene til ektefelleinnvandring, har den også:
· styrket innsatsen for retur av avviste asylsøkere,
· stryket kontrollen med at studenter er reelle studerende,
· bekjempelse av parallellsamfunn,
· skjerpede straffer for brudd på innreiseforbud
· videreføring av grundige stikkprøvekontroller i forbindelse med ektefelleinnvandring gjennom EU-reglene (som konsekvens av Metock-dommen).
Likevel er det to andre punkter som kanskje er mest interessant.
Som konsekvens av omleggingen av politikken i 2002 avdekket man raskt at reglene ble forsøkt omgått ved såkalte ”pendlerekteskap”, det vil si at danskboende flyttet, reelt eller proforma, til et annet land, fortrinnsvis Sverige, der man søkte familieetablering med utenlands ektefelle for så å returnere til Danmark med familien ”lovlig”.
Ifølge avtalen innvandret det i 2009 i alt 5.378 personer fra Sverige til Danmark. Av disse var 1.553 svenske statsborgere, mens 3.825 personer var ikke-svenske statsborgere. Dansk statistikk (DST) avdekker at 1.748 personer var av ikke-vestlig opphav (første- eller andregenerasjon).
Men Danmark har lite detaljert kunnskap om dette flyttemønsteret både hva gjelder Sverige og Norge, og vil nå iverksette en analyse av disse pendlernes grensebevegelser til Danmark fra Norden.
Likevel er kanskje det mest oppsiktsvekkende i avtalen at Regjeringen vil gjennomføre et innvandrerregnskap, og dette regnskapet skal også utrede de økonomiske konsekvensene hvis politikken ikke ble lagt om i 2002.
Med systemskiftet i dansk udlændingepolitik i 2002 er der sikret en hel markant ændring af indvandringen til Danmark.
Det heter i avtalen at ”Der skal være åbenhed om, hvad indvandringen før 2002 har betydet økonomisk, og hvilken effekt den ændrede udlændinge- og integrationspolitik efter 2002 har haft. Konsekvenserne skal stå klart.”
Undersøkelsen skal langt på vei gjennomføres etter samme mal som HRS’ notat om innvandringens kostnader og velferdsstaten (2009) , dog på et enda mer detaljert nivå:
Undersøgelsen skal derudover bl.a. afdække, hvad forskellige grupper af indvandrere koster i direkte udgifter (fx udgifter til asylområdet, tolke, integrationsprogram) og i udgifter til særforanstaltninger i skoler og institutioner. Derudover skal undersøgelsen afdække, hvad forskellige grupper af henholdsvis ikke-vestlige og vestlige indvandrere samt etniske danskere i gennemsnit koster og bidrager med til samfundet set over et livsforløb i dag set i forhold til før regeringens tiltræden.
Integrationsministeriets udredning vil ske på baggrund af eksisterende materiale med henblik på at skabe et samlet overblik.
Avtalen i sin helhet:Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010
Nye Tider. Nye krav.
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark. Det sker ved en modernisering af 24-årsreglen og et skærpet tilknytningskrav.
Formålet med aftalen er at sikre, at også de udlændinge, der gennem ægtefællesammenføring ønsker at tage fast og varigt ophold i Danmark, dokumenterer, at de har forudsætningerne og viljen til at bidrage til det danske samfund.
De nuværende regler for ægtefællesammenføring har haft en meget markant og positiv effekt. Da der i dag imidlertid ikke stilles krav til den udefrakommende udlændings kvalifikationer, er der stadig alt for mange ægtefællesammenførte, der har vanskeligt ved at blive integreret og dermed tilegne sig danske værdier og har vanskeligt ved at træde ind på det danske arbejdsmarked.
Derfor er tiden kommet til at stille nye håndfaste krav om, at den enkelte ægtefællesammenførte udlænding som en betingelse for ægtefællesammenføring er i besiddelse af integrationsrelevante kvalifikationer, der også gør den ægtefællesammenførte i stand til at bidrage til det danske samfund og på den måde understøtte integrationen og aftaleparternes mål om vækst og velstand.
De nye krav om, at man skal besidde integrationsrelevante kvalifikationer, ligger i naturlig forlængelse af forårets aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om reform af reglerne for permanent ophold.
En politik som den skitserede vil betyde, at de, der ikke opfylder en række håndfaste ufravigelige kvalifikationskrav vil få afslag på ægtefællesammenføring. Dette gælder helt uanset ansøgers alder.
Man skal således ikke længere kunne vente sig til en ægtefællesammenføring. Det betyder også, at det umuliggør, at forældrene kan indgå forhåndsaftaler om ægteskab.
Baggrund
Udlændingeaftalen i 2002 mellem regeringen og Dansk Folkeparti var et helt grundlæggende opgør med mange års ansvarsløse udlændingepolitik og perspektivløse integrationspolitik.
Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.
Antallet af tilladelser til ægtefællesammenføring er faldet fra 6.499 i 2001 til 3.662 i 2009. I 2001 blev der givet flest tilladelser til ansøgere fra Tyrkiet, efterfulgt af Irak, Thailand, Afghanistan og Somalia. I 2009 blev der givet flest tilladelser til ansøgere fra Thailand, Tyrkiet, Filippinerne, Kina og USA.
Den målrettede og effektive integrationspolitik har været til gavn for Danmark og til gavn for de udlændinge, der bor her.
Mange af de nye indvandrere – hvoraf en større del i dag kommer fra vestlige lande – er veluddannede og har derfor langt bedre forudsætninger for at lære det danske sprog og tilegne sig dansk kultur, finde et arbejde og respektere de grundlæggende værdier, som det danske samfund bygger på, herunder vore frihedstraditioner, retskulturen og principperne om ligestilling.
Den intelligente indvandringspolitik har sikret, at flere højtuddannede og kvalificerede indvandrere i dag bidrager til vækst og velstand i Danmark, hvilket dansk erhvervsliv og samfundsøkonomien nyder godt af. Antallet af erhvervs- og studieopholdstilladelser er mere end tredoblet siden 2001. Parterne er enige om, at de udenlandske studerende skal have de fornødne kompetencer, og ikke bruge opholdstilladelsen til f.eks. at arbejde ulovligt i Danmark.
I foråret 2010 gennemførte regeringen og Dansk Folkeparti en reform af reglerne for permanent ophold. Reformen betød, at velintegrerede udlændinge hurtigere kan få permanent ophold i Danmark. Samtidig er det blevet vanskeligere eller umuligt for dårligt integrerede udlændinge at få permanent ophold.
Nye tider. Nye udfordringer.
Selvom mange flere indvandrere og efterkommere i dag er i uddannelse eller i beskæftigelse end før systemskiftet i 2001, finder for få familiesammenførte vej til det danske arbejdsmarked. Det er dårligt for samfundsøkonomien og går bl.a. ud over børnenes muligheder for at klare sig godt i Danmark.
Selvom flere børn og unge klarer sig godt i uddannelsessystemet, falder for mange fortsat fra – og nogle finder i stedet sammen i kriminalitet og parallelsamfund.
Til trods for at flere indvandrere og efterkommere bidrager positivt til vækst og velstand i Danmark, modtager for mange fortsat offentlige ydelser. Det er utilfredsstillende.
Samtidig har den økonomiske krise forandret vilkårene i Danmark. Det er helt afgørende, at vi erkender dette, og at vi anerkender, at vi har en fælles udfordring. Derfor skal de, der får ægtefællesammenføring i Danmark, i højere grad bidrage til samfundsøkonomien.
Nye krav til ægtefællesammenføring
Regeringen og Dansk Folkeparti er på den baggrund enige om at modernisere reglerne for ægtefællesammenføring.
Aftaleparterne ønsker, at ægtefællesammenføring betinges af, at den herboende ægtefælle er integreret i det danske samfund. Samtidig stilles der som noget nyt krav om, at ansøger besidder relevante kvalifikationer, der sikrer en hurtigere integration.
Reformen af ægtefællesammenføringsreglerne bygger på følgende principper:
· En modernisering af 24-årsreglen. Ægtefællerne kan som udgangspunkt få ægtefællesammenføring, når de er fyldt 24 år og sammen og hver for sig opfylder en række nye håndfaste ufravigelige krav.
· Det skal være vanskeligere for herboende udenlandske statsborgere, som ikke er fuldt integrerede i samfundet, og som ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, at opnå ægtefællesammenføring.
• Ansøgere skal opfylde en række nye håndfaste kvalifikationskrav for at blive ægtefællesammenført.
· Det skal være muligt for særligt kvalificerede personer at blive ægtefællesammenført på et tidligere tidspunkt end i dag, hvis ansøger opfylder helt særlige kvalifikationer. Det gælder f.eks. kandidater fra verdens top 20 universiteter.
• Et skærpet tilknytningskrav.
Reformen har den konsekvens, at de, der ikke opfylder kvalifikationskravene og det skærpede tilknytningskrav, ikke kan få ægtefællesammenføring. Dette gælder helt uanset parternes alder.
De nye krav vil sikre en hurtigere og bedre integration både for den ægtefællesammenførte og eventuelle børn. Reformen vil medvirke til økonomisk vækst og færre offentlige udgifter. Reformen vil endvidere understøtte ghettopolitikken.
Pointkrav
Ansøger skal opnå et vist antal point i forhold til en række integrationsrelevante kriterier. De integrationsrelevante kriterier vedrører bl.a. sprogkundskaber, erhvervserfaring og færdiggjort uddannelse. For bedre at styre beboersammensætningen i udsatte boligområder vil der endvidere blive tildelt point, såfremt parret bosætter sig udenfor et udsat boligområde. Pointsystemet er nærmere beskrevet nedenfor.
Skærpet tilknytningskrav
Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om at skærpe det nuværende tilknytningskrav.
I dag skal den herboende og ansøgers samlede tilknytning til Danmark være større end deres samlede tilknytning til et andet land.
Derudover skal ansøger i forbindelse med visumopholdet gennemføre et kursus i dansk, som ansøgeren selv betaler for.
Skærpede krav til herboende
Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere i 2010 gennemført en markant reform af reglerne for opnåelse af permanent ophold.
I fremtiden skal alle herboende udlændinge opfylde de skærpede krav til permanent opholdstilladelse, som blev vedtaget i 2010, uanset hvornår de har opnået permanent ophold. Det betyder, at også herboende, der har fået permanent ophold efter de gamle regler, skal opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mere end 2½ år inden for de sidste 3 år. Der stilles endvidere krav til bestået danskprøve. Endelig må herboende ikke have modtaget offentlig hjælp efter aktivloven inden for de sidste 3 år og ikke være idømt ubetinget fængselsstraf i 1 ½ år eller mere.
Derudover forhøjes den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 50.000 kr. til 100.000 kr. (pristalsreguleres).
***
Regeringen og Dansk Folkeparti er derudover blevet enige om følgende initiativer:
Styrket indsats for at udsende afviste asylansøgere
Udlændinge, der efter asylmyndighedernes grundige behandling af deres asylansøgning har fået afslag på at få asyl, har pligt til at forlade Danmark.
Efter de senere års historiske fald i antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition er der i 2010 sket en stigning i antallet af udlændinge uden lovligt ophold, som ikke frivilligt vil rejse ud af landet.
Der etableres derfor en specialenhed i Integrationsministeriet, der koordinerer og understøtter Rigspolitiets udsendelsesarbejde og sikrer, at antallet af personer i udsendelsesposition hurtigt og effektivt bringes ned.
Specialenheden skal også indgå i et styrket samarbejde med politiet om kontrolinitiativer og udsendelseskontroller på opholds- og asylområdet, internationalt samarbejde og samarbejde med øvrige myndigheder m.v.
Der afsættes en ramme på 8,0 mio. kr. årligt.
Udenlandske studerende skal være reelle studerende
Udlændinge, der får opholdstilladelse til at studere i Danmark, skal have de fornødne kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Den danske studieordning skal ikke kunne bruges til at skaffe udlændinge en lovlig indrejse med henblik på at arbejde ulovligt.
Der er gennemført en række initiativer, og udlændingemyndighederne har allerede i dag et stærkt fokus på kontrolindsatsen i forhold til udlændinge, der har opholdstilladelse med det formål at studere her i landet.
Der er behov for at sætte yderligere ind i forhold til, om en udenlandsk studerende kan imødekomme det sprogkrav, der stilles som betingelse for at blive optaget på en given uddannelse. Og der er behov for at sætte yderligere ind i forhold til, at den udenlandske studerende har midler til at forsørge sig selv på lovlig vis.
Der stilles ikke i dag krav om, at alle studerende skal dokumentere at have bestået en egentlig sprogtest. Det er således uddannelsesinstitutionerne, der vurderer, om udlændingen opfylder de krav, herunder sprogkrav, som uddannelsesinstitutionen stiller til den studerende for at blive optaget på en given uddannelse.
Politiet oplever derfor at træffe udlændinge med studieopholdstilladelse, der ikke kan svare på simple spørgsmål på engelsk. Hertil kommer en stigende interesse fra agenter i fattige lande for den danske ordning om studie kombineret med mulighed for at arbejde.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil derfor skærpe kravene til udenlandske studerendes engelskkundskaber, således at der stilles krav om, at en ansøgning om studieopholdstilladelse skal ledsages af dokumentation for, at udlændingen har bestået en egenfinansieret sprogtest, der ved hjælp af en score angiver vedkommendes engelskniveau.
I dag kan dokumentationen for selvforsørgelse i visse sager f.eks. være en udskrift fra bankkonto i eget navn. En udskrift fra en udenlandsk eller dansk bank giver imidlertid kun et øjebliksbillede af, om den studerende har tilstrækkelige midler til at være selvforsørgende under opholdet i Danmark.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil skærpe dokumentationskravet til visse udenlandske studerendes selvforsørgelse, således at udstedelse af en studieopholdstilladelse betinges af, at udlændingen dokumenterer at have oprettet en spærret konto i en dansk bank med et beløb stående svarende til et års SU.
Bekæmpelse af parallelsamfund
Aftaleparterne ser med stor bekymring på, at der er opstået en slags huller i Danmarkskortet.
Vi har i Danmark i generationer opbygget et trygt og rigt og frit samfund. Men det afgørende har været og skal være vore værdier.
Det skal stå helt klart, at forudsætningen for at være i Danmark er, at man integrerer sig og respekterer de værdier, der bærer det danske samfund, herunder de danske frihedstraditioner og ligestilling mellem kønnene.
Det er derfor helt uacceptabelt, at der er områder i Danmark, hvor respekt for medborgerne er erstattet af kriminalitet, og der er områder, hvor politi – og brandvæsen ikke kan arbejde uden at blive angrebet, og hvor boliger og institutioner udsættes for hærværk.
Dertil kommer, at der synes at være områder, hvor loven tages i egen hånd, hvor vidner trues til ikke at anmelde forbrydelser til politiet, hvor kvinder udsættes for social kontrol, og hvor der aftales sanktioner og straf uden om de danske myndigheder og uden om det danske retssystem. Der skal sættes markant ind over for denne foragt for danske værdier ved en kontant indsats i udsatte boligområder.
Som et led i ghettostrategien ”Ghettoerne tilbage til samfundet” vil integrationsloven blive ændret således, at kommunerne ikke kan anvise nyankomne flygtninge til en bolig i et ghettoområde eller i et område, som er opført på Socialministeriets liste over områder, der kan anvende kombineret udlejning
Samtidig vil Integrationsministeriets kontor for forebyggelse af radikalisering fokusere sin indsats på oplysning om dansk ret og retskultur.
Aftaleparterne iværksætter hurtigst muligt inden for en ramme på 3,5 mio. kr. en undersøgelse, der skal afdække omfanget af parallelle retssamfund, trusler mod vidner, tendenser til social kontrol mv.
Derudover udarbejder Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet en redegørelse om problemer med parallelle retssamfund. Redegørelsen vil blive afgivet til forligspartierne inden 1. marts 2011. Undersøgelsen omfatter besvarelse af problemets omfang og dets nærmere karakter. Redegørelsen skal angive de tiltag, der måtte være behov for i indsatsen mod parallelle retssamfund og evt. Behovet for lovændringer.
Aftaleparterne vil følge arbejdet og drøfte det videre forløb snarest efter redegørelsens afgivelse.
Reform af ægtefællesammenføring og gebyrbetaling
Det indgik i regeringens og Dansk Folkeparti aftale om genopretning af dansk økonomi fra 25. maj 2010, at der fra 1.januar 2011 skal indføres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.
Reformen af reglerne for ægtefællesammenføring har konsekvenser for gebyropgørelsen, og vil indebære, at der med virkning fra ikrafttræden af den lov, der udmønter reformen om ægtefællesammenføring, sker en justering af gebyret.
De bevillingsmæssige rammer for Udlændingeservice for 2011 korrigeres herfor.
Skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbud
Det er helt uacceptabelt, at udlændinge forsøger at indrejse i Danmark i strid med et indrejseforbud. Dette gælder særligt i gentagelsestilfælde.
Aftaleparterne er derfor enige om, at gentagelse gøres til en skærpende omstændighed, og at strafferammen forhøjes fra fængsel i 2 år til fængsel i 3 år.
Fortsættelse af den særlige Metock kontrol
Regeringen og Dansk Folkeparti har taget en række initiativer, der har dæmpet konsekvenserne af EUDomstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag. Antallet af opholdstilladelser har været faldende.
Der er enighed om, at initiativerne har været effektive, og at initiativerne derfor skal fortsætte.
Det betyder, at den styrkelse af sagsbehandlingen og den løbende kvalitetssikring, der fandt sted i 2010, fastholdes, og at der fortsat vil blive udtaget 50 % af de sager, der ikke har givet anledning til tvivl i forbindelse med sagsbehandlingen, til en grundig stikprøvekontrol.
Udredning af pendleres grænsepassage og ægteskabsmønstre
I 2009 indvandrede i alt 5.378 personer fra Sverige til Danmark. 1.553 af indvandrerne var svenske statsborgere, og 3.825 personer var ikke-svenske statsborgere. Ifølge de registrerede oplysninger i Danmarks Statistik var 1.748 personer indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Der findes imidlertid kun begrænset viden om de nærmere karakteristika for disse flytninger. Dette gælder tilsvarende flyttemønstrene fra Norge.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der igangsættes en nærmere analyse af pendleres grænsebevægelser og indvandringen til Danmark fra Norden af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige og vestlige lande.
Analysen kan bl.a. belyse oprindelsesland, ægteskabsmønster (hvem er tilflytterne gift med), familiesammenføring, bopæl i Danmark samt beskæftigelse og sociale ydelser.
Når analysen foreligger, vil det videre forløb blive drøftet mellem aftaleparterne.
Udredning af hvad indvandring koster det danske samfund
Med systemskiftet i dansk udlændingepolitik i 2002 er der sikret en hel markant ændring af indvandringen til Danmark.
Der skal være åbenhed om, hvad indvandringen før 2002 har betydet økonomisk, og hvilken effekt den ændrede udlændinge- og integrationspolitik efter 2002 har haft. Konsekvenserne skal stå klart.
Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der igangsættes en udredning, der skal belyse de økonomiske virkninger af indvandringen og de økonomiske konsekvenser, hvis den tidligere udlændingepolitik fra før 2002 var blevet videreført.
Undersøgelsen skal derudover bl.a. afdække, hvad forskellige grupper af indvandrere koster i direkte udgifter (fx udgifter til asylområdet, tolke, integrationsprogram) og i udgifter til særforanstaltninger i skoler og institutioner. Derudover skal undersøgelsen afdække, hvad forskellige grupper af henholdsvis ikke-vestlige og vestlige indvandrere samt etniske danskere i gennemsnit koster og bidrager med til samfundet set over et livsforløb i dag set i forhold til før regeringens tiltræden.
Integrationsministeriets udredning vil ske på baggrund af eksisterende materiale med henblik på at skabe et samlet overblik.
Når udredningen foreligger, vil aftaleparterne mødes og aftale det videre forløb, herunder om inddragelse af ekstern ekspertbistand. Der afsættes en ramme på 3 mio. kr. til gennemførelse af udredningen og eventuel ekstern bistand.
***
BILAG 1
Pointkrav til søger
|
I dag |
I fremtiden |
|
Ingen krav
|
Færdiggjort uddannelse • PhD/kandidatuddannelse i Danmark eller top 20 universitet • PhD/kandidatuddannelser andre universiteter • Bacheloruddannelser i Danmark eller top 20 universitet • Bacheloruddannelser andre universiteter • Korte og mellemlange uddannelser i Danmark (udover studentereksamen) • Korte og mellemlange uddannelser (udover studentereksamen) Erhvervserfaring • Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2 år i Danmark • Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2½ år ud af de seneste 3 år • Anden erhvervserfaring i 2½ år ud af de seneste 3 år
Sprogkundskaber • Dansk, svensk og norsk • Engelsk, tysk, fransk, spansk
Øvrige • Aktiv deltagelse i samfundet i hjemlandet (f.eks. i forening) • Hvis ansøger ikke bosætter sig i et udsat boligområde • Selvforsørgelse (kan ikke kombineres med erhvervsarbejde)
|
Krav til herboende
|
I dag |
I fremtiden
|
|
– Skal have dansk eller nordisk statsborgerskab, eller opholdstilladelse som flygtning eller have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år. – Må ikke inden for de sidste tre år forud for afgørelsen om opholdstilladelse have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. – Skal godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (højst 2 personer pr. Beboelsesrum eller mindst 20 m2 pr. person) – Må ikke inden for de sidste 10 år for tidspunktet for afgørelsen være dømt for vold o.lign. begået mod en ægtefælle eller samlever. – Skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund. – Skal stille økonomisk sikkerhed på 50.000 kr. (pristalsreguleres).
|
– Skal have dansk eller nordisk statsborgerskab, eller opholdstilladelse som flygtning eller have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år. – Må ikke inden for de sidste tre år forud for afgørelsen om opholdstilladelse have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. – Skal godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (højst 2 personer pr. Beboelsesrum eller mindst 20 m2 pr. person) – Må ikke inden for de sidste 10 år for tidspunktet for afgørelsen være dømt for vold o.lign. begået mod en ægtefælle eller samlever. – Skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund. – Skal stille økonomisk sikkerhed på 100.000 kr. (pristalsreguleres) – Må ikke være idømt ubetinget fængselsstraf i 1 år og 6 måneder eller mere. – Må ikke være idømt ubetinget fængselsstraf i 60 dage eller mere for terror-relaterede forbrydelser. – Må ikke have forfalden gæld til det offentlige. – Må ikke have modtaget offentlig hjælp efter aktivloven i de seneste 3 år. – Skal have underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. – Skal have bestået Prøve i Dansk 2. – Skal have haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder indenfor de sidste tre år. – Skal have arbejdet mere end 4 år, have færdiggjort en uddannelse i Danmark eller have bestået Prøve i Dansk 3.
|
Tilknytning
Ægteparrets/partnernes samlede tilknytning til Danmark skal være væsentligt større end deres samlede tilknytning til et andet land (et skærpet tilknytningskrav), medmindre den herboende har været dansk statsborger i 28 år eller har haft ophold her i landet i 28 år fra barnsben af.
Øvrige krav
– Ægteskabet/partnerskabet skal kunne anerkendes efter dansk ret
– Ægteskabet/ partnerskabet skal være indgået frivilligt
– Ægteskabet/ partnerskabet må ikke være indgået proforma
– Ægteparret/partnerne skal bo sammen på samme adresse i Danmark, når der meddeles opholdstilladelse
– Ægteparret/partnerne må ikke være nærtbeslægtede (fætter-kusine reglen)
– Ansøger skal bestå indvandringsprøven
– Begge parter skal som udgangspunkt være 24 år.