Hege Storhaug, HRS
184 personer stemte på Norgespatriotene ved Stortingsvalget i fjor. Den ytterliggående studentorganisasjonen Islam Net har 1 200 betalende medlemmer. Den like ytterliggående moskeen Tawfiiq islamsk senter i Oslo har rundt 4 000 medlemmer, mens deobandimoskeen Islamic Cultural Centre, som er ”barnet” av en av verdens fremste islamister i forrige århundret, Maududi, har rundt 2 000 medlemmer. Dette er tre eksempler på massebevegelser i dagens Norge som står for samme overlegenhetsideologi som Hitler. Forskjellen er at for Hitler var først og fremst genetikk i sentrum, mens blant islamister går skillet mellom ”de rene og urene”; om du tilhører det ”edle islamske troendes fellesskap” eller ei.
Dette avskyelige tankesettet har befestet seg så sterkt i tyske skoler der muslimske elever dominerer, at tyske barn og lærere (og antakelig andre ikke-muslimer) trakasseres rutinemessig, melder Kristeligt Dagblad (30. oktober, ikke på nettet). Derfor de innledende ordene om ubalansen i oppmerksomheten offentlig på hva som jeg mener er vår tids mest utbredte diskriminering, og som det dessverre er grunn til å frykte vil bre om seg i takt med den demografiske endringen i sentrale deler av Norge. Antirasistisk senter og SOS Rasisme har med andre ord magre fremtidsutsikter hvis de ikke skulle legge om den ideologiske plattformen radikalt.
Ifølge tysk presse er der en voksende tyskfjendtlighed på landets skoler, og verbale angreb på både lærere og elever er del af dagligdagen.
Regeringens kommissær på integrationsområdet, Maria Böhmer fra det konservative CDU, siger til avisen Passauer Neue Presse: » Der er åbenbart ikke længere tale om enkeltstående tilfælde, når elever og lærere tvinges til at høre på tyskfjendtlige udtalelser. Fjendtligheden er så slem, at elever ikke tør holde frikvarter i skolegården, og lærere bliver skræmte, og det er ikke acceptabelt. Tysk er det sprog, der skal tales i skolen, og det bør være en selvfølge.»
Familieminister Kristina Schröder fra CDU klager over, at tyske børn delvist isoleres, blot fordi de er tyske.
«I bestemte islamiske strømninger bliver der med vilje formidlet en overlegenhedsfølelse overfor ikkemuslimer. Det er ingen tilfældighed, når det hedder, at tørklæder giver piger og kvinder ære og værdighed, hvorimod piger uden tørklæder skældes ud som tæver. Denne holdning udgør en fare for vores samliv,» siger Kristina Schröder til avisen Frankfurter Allgemeine.
Hun er selv i flere e-mail blevet svinet til som » tysk tæve». Efter hendes mening kan muslimsk tyskfjendtlighed ligestilles med den fremmedfjendtlighed, som højreekstremistiske grupper står for. «Der findes ingen første- og andenklasses fremmedfjendtlighed. Tyskfjendtlighed er også fremmedfjendtlighed, ja, racisme,» siger hun og forlanger en åben debat om muslimsk racisme.
Den frittalende ministeren tar opp en brannfakkel når hun går i rette med dem som sidestiller kritikk av islam med nazisme. Hennes uttalelser om å ikke forskjellsbehandle diskriminerende holdninger utfra avsenderhold, får støtte fra muslimsk hold.
Samtidig kritiserer hun, at folk ofte sættes i bås med nynazisterne, når de kritiserer islam .
Jødernes Centralråd i Tyskland ser med bekymring på ministerens udtalelser.
«Selv politikere i de demokratiske partier har mistet hæmninger og udtaler sig fremmedfjendtligt,» siger Stephan Kramer, der er generalsekretær i Centralrådet til avisen Rheinpfalz am Sonntag.
«Kristina Schröder citerer værtshussnak i stedet for at diskutere problemet ordentligt.
Integrationsdebatten er skinhellig, hysterisk og ude af proportioner,» siger Stephan Kramer.
Ministeren får til gengæld støtte fra en række kendte muslimer i landet.
For eksempel bekræfter Betül Durmaz, der har skrevet en bog om indvandrerproblemer i Gelsenkirchen-Neustadt, at det tyske mindretal på hendes skole også udsættes for tyskfjendtlighed.
«Det finder sted efter mottoet: Jeg er muslim, jeg er et bedre menneske. Du er et dårligere menneske, som spiser svinekød», siger Betül Durmaz til magasinet Focus.
Lederen af partiet De Grønne, Cem Özdemir, der ligesom Betül Durmaz har tyrkisk indvandrerbaggrund, anser også tyskfjendtligheden for at være et stort problem på tyske skoler.
«Hvis forældre eller et bestemt miljø har holdninger, som strider imod vores grundlov, bør skolerne have mulighed for at opdrage børnene imod disse holdninger, uanset hvad forældrene siger. Der bør oprettes flere børnehaver og skoler, hvor børnene kan være hele dagen, siger han.
Kristina Schröder vil have, at lærerne bliver mere opmærksomme på problemerne.
» Det er rigtigt, at lærere griber ind, når nogen kaldes for neger, men de bør også reagere, når nogen kaldes for svineæder,» siger hun.
Les også Tyskere diskrimineres av innvandrere