Trykket i Extrabladet 14.desember 2010. Følg Karen Jespersen på Facebook
Bombemanden var ellers så flink
Af Karen Jespersen (V), leder av Folketingets intereringsutvalg
Taimour Abdulwahab spændte lørdag middag et bælte med seks rørbomber rundt om livet. Han tog jakke på og gik ind i den mest befærdede del af Stockholm. To minutter over 17 eksploderede en af bomberne og han lå død på gaden. Kort forinden eksploderede en bombe i hans bil, der holdt parkeret tæt på den befærdede gågade. Kun et lykketræf betød, at andre mennesker ikke blev dræbt.
Denne vanvittige handling var ikke en gal mands værk. Sandsynligvis stod der en gruppe bag. Men under alle omstændigheder er bomberne led i et større mønster: Radikale muslimer kamp mod vestlige samfund.
Abdulwahab havde tilsyneladende gennem flere år udviklet radikale holdninger. Men det opdagede hans omgivelser overhovedet ikke. Et mønster man oplever gang på gang: Naboer, venner og familie bryder ud i forbavselse, når nogen begår den slags vold. Og så hedder det sig, at de var da ellers så velintegrerede.
For de fleste var Abdulwahab således en ung mand, der sammen med sin familie i 1992 var flygtet fra undertrykkelse i Irak til friheden i Sverige. Man regnede med, at han ville være glad for, at han og hans børn nu levede i trygge omgivelser i et af verdens bedste velfærdssamfund, hvor han kunne tage studentereksamen og rejse til England for at uddanne sig til fysioterapeut på universitet. Igen og igen har vi de sidste par dage hørt ham beskrevet som godt integreret og venlig.
Ingen lagde mærke til, at han tilsyneladende blev en del af et radikalt miljø i England. Ingen læste, hvad han skrev om at være muslim på Facebook og lagde to og to sammen. Derfor var der heller ingen, der greb ind for at stoppe hans radikalisering.
Samme mønster har vi oplevet påfaldende ofte. For knap et år siden jagtede en 28-årig somalier fra Aalborg Kurt Westergaard, der havde tegnet Muhammed. Han var også blevet radikaliseret gennem en længere proces. Alligevel hed det om ham, at han var godt integreret, flink og en god familiefar. Mohammed Siddique Khan, der var hjernen bag 11. september, havde siden sin barndom været præget af et radikalt miljø. Men også han blev betragtet som en velintegreret og veluddannet mønsterindvandrer. Og sådan kunne man blive ved.
Der ligger to forhold bag, at man går helt fejl af mennesker som Abdulwahab og andre radikale muslimer. Det ene er, at man har en alt for snæver og naiv opfattelse af integration. Bare man har uddannelse, arbejde, familie og ikke er kriminel, så er man integreret, hedder det.
Det anden er, at man tror, at fredelige folk ikke kan have radikale ideer. Først når de laver terror, reagerer man. Men kendsgerningen er, at terroristerne er relativt få. Derimod er der en lagt bredere strømning af muslimer, der ikke øver vold, men alligevel har radikale holdninger om samfundet.
Der er en stor og voksende gruppe især unge muslimer, der arbejder for et samfund, der indrettes efter Koranen og sharia. Islams magt udbredes også med ikke-voldelige midler, ikke mindst gennem udviklingen af parallelsamfund, hvor ortodokse islamiske regler vinder frem. Denne ikke-voldelig islamisme er en stærkere kraft end den voldelige.
Som vår medarbeider Helle Merete Brix skrev tidligere i år står det alltid en imam og en moské bak en muslimsk terrorist: ”Terrorens normale drenge”