Når hadets prædikanter inviteres på besøg
Af Helle Merete Brix, for HRS
“Han var sådan en flink, ung mand”. “Jeg havde aldrig troet det om ham”. Sådanne udtalelser er vi vant til at høre fra naboer, venner og bekendte af selvmordsterrorister, når de går i aktion i Vesten. Som vi oplevede det forleden i Stockholm, da Taimur Abdulwahab al-Abdaly foretog det første selvmordsterrorangreb nogensinde på svensk grund.
Derudover præsenteres vi for ofte for denne udtalelse fra eksperter: At bombemanden arbejdede alene. Det er både rigtigt og forkert.
For hvad får en tidligere øldrikkende og musiklyttende mand, der var gift og far til tre og studerede fysioterapi på Bedfordshire University i Luton, til at ønske at sprænge sig selv i luften og tage så mange som muligt med sig i døden i Stockholm?
Mens man fortsætter undersøgelsen og diskussionen af, hvor al-Abdaly mere præcist blev radikaliseret og hvad, der var åårsagen, synes det oplagt at påpege, at ét element synes meget væsentligt for “home-grown terrorists”: Introduktionen til et hadefuldt budskab. En opfordring fra en islamisk autoritet til at begå jihad.
Opfordringer til hellig krigSådanne budskaber prædikes ikke blot i mere eller mindre skumle moskeer i Leeds, Bradford eller Luton. Ser man for eksempel på en rapport, udarbejdet tidligere i år af den britiske tænketank Centre for Social Cohesion, afdækkes det med al tydelighed, at britiske universiteter inden for de senere år flittigt har haft besøg af islamiske prædikanter, der synes at komme med ét formål: At prædike had mod vestlige værdier og de vantro. At opfordre tilhørerne til at kaste sig ud i jihad, hellig krig.
Den 46-siders veldokumenterede rapport med titlen “Radical islam on UK Campuses” giver eksempler fra en række universiteter, de fleste i London. For eksempel University College i London, London School of Economics, University of Westminster og School of Oriental and African Studies. I rapporten gives der både eksempler på tidligere studerende, der har begået terror samt eksempler på radikale prædikanter, der har talt på universiteterne.
Rapporten slår også fast, at over 30 procent af de, der har været involveret i “islamistisk terror i UK” var enten studerende på et universitet eller, hvad der var tilfældet med 16 af de involverede, havde afgangseksamen fra et.
En anden var Waheed Zuman, der var del af en Al Qaeda celle i East London, der i 2006 planlagde at sprænge hjemmelavede bomber med flydende brændstof på oversøiske fly. Zuman var tidligere studerende i biokemi og var også en overgang præsident for ISOC på London Metropolitan University.
Rapporten bringer derudover en række eksempler på studerende, der har været indblandet i terrorisme. En af disse var Mohammed Atif Siddique, der studerede kommunikation- og informations-teknologi og i 2007 blev dømt for at modtage våbentræning med det formål at begå terror. Ligeledes blev Siddique dømt for at sprede jihad materiale og Al Qaeda propaganda. Blandt andet fremviste han billeder af selvmordsbombere og halshugninger til medstuderende på Glasgow Matropolitan College.
Muslimske studerende radikaliseresMan skulle måske tro, at disse eksempler havde skærpet opmærksomheden hos ledelsen på universiteter samt hos studerende og islamiske studenterorganisationer. Men nej. Direktøren for Centre for Social Cohesion, Douglas Murray fortæller i indledningen, at en tidligere rapport fra hans tænketank, “Islam on Campus” fra 2008, der belyste politisk islams indflydelse, ikke mindst hos medlemmer af ISOC, i høj grad blev afvist af både studenterorganisationer, islamiske organisationer og den daværende minister for de videregående uddannelser.
Faktisk er det sådan, skriver Murray i indledningen til den aktuelle rapport, at mange af de, der er beskæftiget indenfor videregående uddannelse, fortsætter med at benægte at der er tale om andet end isolerede tilfælde af ekstremisme.
Men det er usandt, påpeger Murray. Muslimske studerende bliver i stigende grad introduceret for en “intolerant, politiseret og i visse tilfælde voldelig fortolkning af deres tro”, når ekstremistiske talere med regelmæssige mellemrum besøger UK campus´.
Dræb den homoseksuelle
Rapporten giver mange eksempler på sådanne prædikanter, her kan der af pladshensyn kun nævnes nogle af dem. For eksempel Asu Usama adh Dhahabee, der blev inviteret af ISOC til at tale både i 2008 og september 2009 på University College of London. Et senere planlagt besøg i november 2009 blev aflyst efter pres fra kampagnegrupper. Dhahabee er kendt for blandt andet at opfordre til hellig krig mod de vantro og for at gøre det klart, at frafald i en islamisk stat skal straffes med døden. Han understreger, at kvinden er manden underlegen rent intelligensmæssigt. Om homoseksualitet har han sagt følgende: “Praktiserer du homoseksualitet med mænd? Tag den homoseksuelle mand og smid ham ud fra klippen”.
En anden taler på samme universitet var Abdur Raheem Green, der senest blev inviteret af ISOC den 22. januar 2009. Han blev i 2005 nægtet indrejse i New Zealand, på grund af ekstremistiske anskuelser. Green har blandt andet udtalt, at “Sandheden er, at islam lærer sine tilhængere at søge døden på slagmarken sog at døden ved jihad er en af de sikreste veje til paradis og til at behage Allah”.
Al Qaeda prædikant på britiske universiteterAnwar al-Awlaki er en pro Al Qaeda prædikant, der bor i Yemen. Han har forbindelse til en række terrorister og terrorangreb, herunder 11. september. Al-Awlaki var også i kontakt med major Nidal Hasan, der var ansvarlig for Fort Hood massakren i november 2009 i Texas.
Al-Awlaki opmuntrer muslimer til at deltage i væbnet jihad. Han har understreget at “hadet til ikke-muslimer” er en væsentlig bestanddel af den militære kamp: “Allah vil ikke skænke os sejr, sålænge vi stadig har en form for kærlighed til fjenden i vore hjerter”.
Al-Awlaki blev af ISOC inviteret til at tale via video-link fra Yemen på University of Westminster i 2006.
Og var det gået som ISOC havde ønsket det, havde Al-Awlaki optrådt på en video ved organisationens årlige middag på City University i foråret 2009. Protester forårsagede dog, at det ikke skete.
Samme år, i 2009, skulle Al-Awlaki have optrådt via video-link, ved et arrangement i Kensington og Chelsea Town Hall arrangeret af gruppen “Cageprisoners”. Pres fra blandt andet Murrays tænketank forbød Al-Awlaki at deltage. Men ISOC på City University fik en kopi af Al-Awlakis forbudte tale, som de satte på deres hjemmeside.
Islamiske organisationer medansvarligePå University of East London har man blandt andet haft Haitham al-Haddad som taler i december 2009. Denne prædikant taler åbent for Israels udslettelse og støtter Hamas.
En prædikant som Khalid Yasin har talt på mere end et halvt dusin universiteter siden januar 2008. Blandt andet blev han inviteret af ISOC på Queen Mary University i januar 2009. Yasin har blandt andet udtalt, at muslimer bliver “inficeret”, de “går ud som muslimer og kommer tilbage til jeres huse som “kaffirs”” (nedsættende betegnelse for ikke-muslimer, red.).
Så arbejder folk som al-Abdaly alene? Ja, de er alene om at udføre angrebet. Men vist er de ikke alene. De har moralsk opbakning fra radikale prædikanter, der naturligvis må håbe på, at nogen opfanger deres budskab om intolerance og jihad og omsætter ord til handling. Ligeledes bør de islamiske organisationer i UK og andre steder i Europa, der igen og igen inviterer disse hadprædikanter, gøres medansvarlige for følgerne. For inviterer man en mand, der åbenlyst prædiker jihad og had til anderledes troende, må det vel være fordi, man ønsker at han bliver taget på ordet? Læs “Radical islam on UK Campuses”