Hege Storhaug, HRS
Danske Mikael Jalving arbeider på en bok om Sverige og innvandringen. Jalving har i Jyllands-Posten i dag gjort seg noen refleksjoner rundt svenske eksperters ”analyse” av terrorhandlingen i Stockholm forrige helg.
Islamo-komedie på svensk
Sverige er et forunderligt sted på kloden.
En ung irakisk indvandrer fra en lille smålandsk flække, gift og far til tre, sprænger sig selv og sin bil i tusind stykker midt i Stockholms julehandel. Heldigvis kommer ingen alvorligt til skade udover irakeren, der dør på stedet efter at have sendt en klar besked til det svenske folk. Hans trusselsbrev var et testamente: »I Guds, den barmhjertiges navn. Nu har den islamiske stat opfyldt, hvad den lovede jer. Vi findes nu her i Europa og i Sverige.
Vi er virkelighed. Vi er intet påfund.
Bombemandens ord er så glasklare, at ingen instruktør eller spindoktor kunne havde fundet på noget, der bedre beskriver virkelighedens Sverige, og vi må være ham taknemmelig for på denne måde at have oplyst borgerne om det ny Sverige. Landet rummer fjender, unge eller yngre vrede mænd, tilsyneladende integreret, tilsyneladende fredelige, men fulde af had til det samfund, de har bosat sig i, og som for en stor dels vedkommende forsørger dem.
Men hør nu, hvordan bombemandens testamente bliver oversat til politisk korrekt svensk af fire eksperter, udvalgt af dagbladet Sydsvenskan.
Entré Jan Hjärpe, islamforsker ved Lunds Universitet: »Jeg har lyttet til selvmordsbomberens lydfil og været inde på hans Facebook-side. Det er tydeligt, at fyren havde et traume. Han ville begå selvmord. Og så begår han det, psykologer kalder udvidet selvmord.«
Bombemanden var altså bare syg. Ro på.
Entré Anne Sofie Roald, islamforsker ved Malmö Högskola. Hun retter kikkerten mod Danmark og Lars Vilks: »Sverige har et mildere debatklima end både Norge og Danmark, hvor der er et vældigt anti-muslimsk udtryk i pressen og den politiske diskussion. Derfor er det mærkeligt, at det sker i Sverige. Men Vilks-affæren er nok en udløsende faktor. Han dukker op i pressen igen og igen.«
Den skyldige hedder altså Lars Vilks, ikke Taimour Abdulwahab.
Og angrebet «burde» være sket i Danmark eller Norge.
Entré Saeed Azam, imam i Malmø: »Muslimer i Sverige tænker ikke som bombemanden (…) Intet i Koranen taler for at sprænge bomber. Vi forsøger at formindske racismen. Udåden sætter os tilbage i tiden.«
Det er noget vås. For det første skulle imamen ærligt talt sætte sig ned og læse Koranen igen. For det andet kan vi andre næppe fæstne lid til, at imamen véd, hvad »muslimer i Sverige« tænker. Han generaliserer jo bare. For det tredje må det være en fortalelse, at irakerens udåd sætter svenskerne tilbage i tiden.
Irakerens udåd bringer dem højest tilbage til virkeligheden, og erfaringen taler for, at flere terrorhandlinger vil følge i Sverige, Danmark, Norge osv. Disse islamiske bødler er kommet for at blive. Og de bliver ved. Det véd vi godt inderst inde, selvom tanken ikke er rar, og netop derfor skubber vi den til side og gør vores juleindkøb.
Hvis noget holder os tilbage, er det finanskrisen eller udsigten til en rød regering. Bombemændene, derimod, vores onde ånder, kan ikke få os til at shoppe mindre.
Det skal de heller ikke. Men lad os nyde ordene fra dagens sidste ekspert Jonas Otterbeck, nok en islamforsker ved Lunds Universitet.
Sydsvenskan konfronterer ham med, at han for blot et år siden afviste, at der skulle være frygt for islamisering af Sverige: »Der er endnu ingen, som har sprængt en bilbombe i Stockholm og skreget «Jihad»«. Hertil svarer han nu med et smil på læben: »Ups, sagde jeg det? Ja, islamkritikere har allerede gjort et stort nummer ud af det.« I Sverige tror islameksperterne ikke en gang på, hvad de selv siger. Det er uvirkeligt pjank og fantasifulde påfund alt sammen.