Seksuelt misbruk innad i familien

Seksuelt misbrug i muslimske familie

Kirsten Damgaard, psykolog & sexolog

Det er grundlæggende nødvendigt for et barns sunde udvikling, at det kan føle sig tryg i sin egen familie. Denne artikel beskæftiger sig med en af de værste forbrydelser mennesker kan begå mod hinanden, nemlig seksuel krænkelse i familien. Ikke bare kan det være fysisk skadeligt for barnet, der udsættes for det tillidsbrud som et seksuelt overgreb er, det medfører næsten også i alle tilfælde kroniske psykiske skader hos ofrene. En voksen incestoverlever, der har modtaget kyndig psykologhjælp har sjældent – selv efter 30 år – den samme livskvalitet som børn opvokset i familier, hvor deres skrøbelige afhængighed ikke er blevet udnyttet seksuelt.

Den 24. januar møtte historiker og journalist Lars Hedegaard for retten, anklaget for hate speech af den danske stat. Han er anklaget for overtrædelse af § 266 b i straffeloven. Lars Hedegaard har i et interview med filosoffen Asger Engberg talt om muslimske mænds seksuelle overgreb på kvinder, på familiens børn, på svenske kvinder og om massevoldtægt i forhold til det islamiske menneskesyn, hør interviewet på www.snaphanen.dk (in English), og læs anklageskriftet på Sappho.dk. Retssagen handler ikke om hvor vidt Lars Hedegaard taler sandt, men om han forsætligt offentligt har villet forhåne en gruppe.

Denne artikel beskæftiger sig med det Lars Hedegaard og mange andre – især muslimer – er begyndt at italesætte: det seksuelle misbrug i den muslimske familie – også i Norden. Lad det være sagt med det samme, at seksuelt misbrug forekommer i dysfunktionelle etnisk Skandinaviske familier. Den store forskel er imidlertid, at i mange muslimske miljøer, er det, vi i ud fra et vestligt værdisæt anser for misbrug og mishandling, og som børn og unge i de pågældende muslimske samfund også oplever negativt, faktisk sanktioneret på forskellig vis. Det gælder fx beskæring af kvinders kønsdele (Female genital mutilation, FGM), handlede barnebrude, samt tvunget ægteskab endda sommetider med ens seksualkrænker. I en større undersøgelse for det svenske Red Barnet fandt den svenske forsker Dr. Pernilla Ouis at antallet af misbrugte børn i arabiske lande var højere end forventet. Artiklen her ser nærmere på aktuel viden på området.

Sex og magtArtiklen er delt i tre. Den første vil beskæftige sig med seksualitetens væsen, og kulturens indflydelse på seksualmoralen, og hvorledes sex og magt er vævet sammen i muslimske samfund. Sammenhængen mellem det seksuelle udtryk og personligheden beskrives. Begrebet normalitet diskuteres. Æresideologi påvises at spille en stor rolle i kvindeundertrykkelse i muslimske patriarkater. Der præsenteres forskellige fagfolk og nøglepersoners erfaringer og vurderinger af forhold i Mellemøsten.

Skjule krænkelserneAnden del går tæt på den muslimske familie, pigeopdragelse og seksuel aggression mod piger. Etikken i from af ikke at bringe hjælp til voldtægtsofre, men skjule krænkelserne præsenteres. Børnenes handelsværdi for forældrene medtænkes. Et afsnit belyser den traditionelle kønsforståelse, og bringer en meget indflydelsesrig islamisk teologs anvisninger på tilladelig sex med småbørn. Følger af patriarkatet og forestillinger om herredømme gennemgås. Negative påvirkninger fra indvandringen til Europa på det seksual-kriminelle felt vises.

Følelseslivet og religionens rolleTredje del gennemgår formningen af følelseslivet og religionens rolle, herunder kulturens begreb om normalitet og privathed. Lokale forskeres modvilje mod at se etnicitet som mulig betydende faktor, når de skaber viden diskuteres, foruden internationale organers vanskeligheder med indsamling af dokumentation for seksuel børnemishandling.

1.del

Seksualitetens væsen

Psykologer hævder at ”sex foregår mellem ørerne”. Det drejer sig om at kvaliteten af det seksuelle samvær afhænger af personernes mentale tilstand og den ånd fællesskabet foregår i. At sex foregår mellem ørerne er også sandt på anden vis, da personligheden ikke kan skilles fra individets seksualitet. Det er vigtigt at forstå, at den seksuelle udvikling og udviklingen af personligheden følges ad og er én og samme sag. Seksualitetens væsen er både udtryk for og afspejler indtryk på personligheden.

Det foregår på den måde, at et individs erfaringer med relationer til andre mennesker, personens erfaringer med at få sine behov opfyldt og hans erfaring med at være et kønsvæsen nedfældes i og former hans personlighed gennem opvæksten. Alle disse erfaringer præger både seksualiteten og karakteren, og forvaltningen af seksualiteten er derfor et udtryk for brede og mangeartede erfaringer.

Denne opvækst og indføring i normer foregår selvfølgelig i en given kultur. Hjemmets kultur er den primære, forstået som at miljøet i hjemmet hvor man vokser op er basalt formende for tænkning og følelser. ”Hjemme” opleves ganske simpelt normativt helt op i ungdomsårene. Forældrenes kultur og religion spiller sammen om visse kerneværdier, et vist menneskesyn, og en opfattelse af hvert køns natur. Etikken i religionen er med til at forme organisationsformer og mønstre i samfundet, så derfor opleves religion og kultur ikke som skarpt adskilt hos den, der bliver socialiseret. De opdragendes menneskesyn spiller kraftigt ind i formningen af personligheden og dermed også af seksualiteten.

Multi-kulturalisternes slagord ”vi er alle ens indeni” er derfor en vrangforestilling. Mange unge efterkommere forestiller sig imidlertid, at der findes en ”ren islam” eller en ”ægte islam”, uden iblanding af kultur, som man kan og bør nå frem til, som pejlemærke for et liv i danske omgivelser. Forholdet religion og psyke vender vi tilbage til i afsnittet om formningen af følelseslivet.

Formålet med sexNår man skal prøve at forstå mænd der føler sig seksuelt tiltrukket af børn, og som omsætter den følelse til konkret misbrug af et barn, hvad enten de gifter sig med barnet som i Mellemøsten og Somalia eller udnytter en datter eller en dreng i omgangskredsen, må man først begribe hvilken betydning seksuelle oplevelser egentlig har. Sex er jo ikke ligesom søvn og mad et fysiologisk behov, der får katastrofale konsekvenser, hvis det ikke opfyldes. Ser man bort fra slægtens videreførelse, har det at få sexuel udløsning andre vigtige psykologiske funktioner. Sex reducerer stress, sex forstærker selvværdet og endelig virker sex som trøst og glædesbringer. God sex i parforhold virker også forstærkende på forholdet.

Personer der presses til sex, udsættes derimod for det modsatte. Børn der tvinges til at give seksuelle ydelser bliver stressede, får lavt selvværd og somatiserer ofte det psykiske ubehag til symptomer som overspisning, sengevædning eller indlæringsvanskeligheder ligesom overdreven seksualisering kan finde sted.

Seksualitet og magt i muslimske samfund”Patriarkatet (…) er et system der frygter kvindens krop og det lægger al sin energi i at skade den, på at gøre den grim, på at skjule dens skønhed og dens fantastiske kraft,” sagde professsor Fatima Mernissi så sent som i år 2000 (Fatima Mernissi: Virginity and Patriarchy p.203-214 in Pinar Ilkkarecan (ed): Women and Sexuality in Muslim Societies. Women for Women’s Human Rights. Turkey 2000). Bruce Dunne er historiker og har beskæftiget sig med forestillinger om seksualitet og dens udformninger i Mellemøsten. Han forklarer at seksuelle relationer i Mellemøstens samfund historisk set har været udtrykt i hierarkier. Nogen dominerer og nogen må underkaste sig. De voksne mænd står øverst med kvinder, drenge og slaver under sig.

Moderne vestlige begreber som seksuel identitet og den sociale konstruktion af kønnet (gender) vækker generelt ikke genklang i muslimske og arabiske miljøer. Mange steder er det fx helt normalt at voksne mænd både har en seksuel relation til en kvinde og til varierende drenge. Drengene bliver skiftet ud, når de bliver ældre, for den etnopsykologiske forståelse er, at brugen af drengen ikke må række ind og forstyrre hans manddomsudvikling (Bruce Dunne: Power and Sexuality in the Middle East. Middle East Report, Spring 1998).

Begås overgreb af bestemte personlighedstyper?Nej. Den skarpe opdeling af individer i seksuelle kategorier, som mange folk har i deres hoved, holder ikke. Blottere, voldtægtsudøvere, pædofile og incestkrænkere er ikke skarpt adskilte personlighedstyper.

Gennem længere tid har forskningen i seksualmønstre nemlig vist at grænserne er flydende. Kategorierne homo- og heteroseksuelle er således heller ikke skarpt afgrænsede og det skyldes dels at mænd, som kønsvæsener, har appetit på og deltager i en bredere vifte af seksuelle aktiviteter, ligesom deres udviklingsforstyrrelser i højere grad manifesterer sig som perversioner – og dels det spillerum kulturerne tillader. Menneskesynet bestemmer i høj grad hvad individer begiver sig af med seksuelt. Det vil blive uddybet i de følgende afsnit.

Vestlig sociologisk teori siger at voldtægt ikke handler om sex. Det handler om magt. De færreste voldtægtskrænkere med vestlig baggrund regnes for psykisk syge af psykologer og retspsykiatere. Ligeså siger vestlig psykologisk teori at seksuel tiltrækning til børn (pædofili) handler om en forstyrret og derfor fejludviklet personlighed (Kirsten Damgaard ”De udsatte ” Socialrådgiveren nr.7 april 2004; Gunther Schmidt: Han, hun, den, det – om seksualitet. Tiderne Skifter 1989). Men hvorledes skal den samme tiltrækning og de samme krænkelser forstås, når de udføres af personer der er socialiseret i en anden forståelse af livet, der står i modsætning til de humanistiske værdier og den humanistiske tænkning, som vestlig etnopsykologi har som basis for en del af sin normalitetsforståelse? Det er eksempelvis en kendt sag at i området mellem Pakistan og Afghanistan, bruger mænd utilsløret halvstore drenge til sex, hvilket også er udbredt andre steder i Mellemøsten (Jyllandsposten 10.10.10, personlige beretninger, Bruce Dunne: Power and Sexuality in the Middle East. Middle East Report, Spring 1998).

Det er spørgsmålet, om man kan vurdere, hvad man i Vesten anser for perverterede kønsforhold med den samme moderne individorienterede målestok, når det gælder de selvsamme seksuelle udtryk udøvet i kollektive kulturer domineret af hierarkisk tankegang. Fx bortgiftning af småpiger i Yemen eller seksuel udnyttelse af drenge i Afghanistan?

Kan det, der er normen eller det meget almindelige i et samfund være sygt? Hvis der er et offer, der lider, så er svaret ja!

Medbragt kulturEt gammelt ordsprog siger at ”mad og kvinder kan man altid diskutere”. Det henviser til at smag ikke kan bedømmes via intellektuel analyse, og til at hvad der betragtes som en god kvinde og korrekt kvindelig adfærd afgøres af værdierne i kulturen. Hvad der er kvinder velbehageligt det ene sted betragter et andet folk med en anden kultur som vederstyggeligt.

I Vesten oplever vi det antropologerne kalder displaced culture, når muslimske mænd i stadig større antal indskriver hustru nr.to i ”parforholdet” (At være muslimsk kvinde i Danmark. Rapport udarbejdet af Tina Magaard Maïa Consult for Ligestillingsafdelingen under Velfærdsministeriet. Februar 2009), når fætre føler sig berettiget til korporligt at opdrage på voksne kusiner eller når forældre arrangerer henrettelse af en datter med henvisning til kultur (Ayesha M. Imam: The Muslim Right (“fundamentalists”) and Sexuality in Pinar Ilkkarecan (ed): Women and Sexuality in Muslim Societies. Women for Women’s Human Rights.Turkey 2000).

Det er vanskeligt for etniske danskere at begribe meningen med flere traditioner og forholdemåder, som indvandrere og flygtninge ønsker at bibeholde som en del af deres selvforståelse, og som de helst ser videreført hos opvoksende generationer. Indvandrere har også medbragt normer som modtagerlandet ikke accepterer og derfor kriminaliserer.

Svært at undersøge et tabuAl forskning tyder på at krænkere kommer fra alle sociale lag, findes i alle aldersgrupper ligesom det over hele verden langt overvejende er mænd, der opleves og angives som seksualkrænkere. Seksuelt misbrug af børn er et aldeles svært område at fremstille og derfor drage sammenligninger på, for der er store mørketal og ikke megen empiri. Mange gange må forskerne estimere, men de fleste afholder sig helt fra at undersøge sammenhængen mellem etnicitet og seksuelt misbrug (en ti år gammel amerikansk oversigtsartikel kommer frem til at blot 6,7 % undersøgelser af børns mistrivsel i tre førende tidsskrifter herom gennem en periode på 20 år kommer ind på etnicitet. Ethnicity in Child Maltreatment Research: A Content Analysis Leah E. Behl, Julie L. Crouch, Patricia F. May, Angelina L. Valente, and Heather A. Conyngham Child Maltreatment, May 2001; vol. 6, 2: pp. 143-147.).

Ud fra tilgængelig viden tyder det imidlertid på, at i Vesten er det mest piger der udsættes for seksuelt misbrug, mens fordelingen er anderledes i muslimske kulturer, hvor procenten af misbrugte drenge sandsynligvis er større end i Vesten. Andelen af misbrugte drenge i arabiske og muslimske samfund er muligvis endda større end antallet af seksuelt udnyttede piger, hvis ikke man tæller tvangsægteskaber med.

En forklaring er dels et differentieret menneskesyn, der bl.a. tillader udnyttelse af det svage individ, dels at misbrug tolkes anderledes, dels at det at bruge en dreng anses for mindre alvorligt, idet bl.a. ingen ejendom – i form af værdifuld jomfruhinde – ødelægges ved samleje, og nok så vigtigt, de synlige spor efter seksuel udnyttelse forsvinder almindeligvis.

I en større undersøgelse for det svenske Red Barnet fandt den svenske forsker Dr. Pernilla Ouis at antallet af misbrugte børn i arabiske lande var højere end forventet (Gender-Based Sexual Violence Against Teenage Girls in the Middle East. A Comparative situation analysis of honour violence, early marriages and sexual abuse in Lebanon, the Occupied Palestinian Territories and Yemen. Save the Children Sweden 2007). I et netdokument, udgivet sideløbende med rapporten, da det svenske Red Barnet ikke ønskede alle forskerens analyser og betragtninger inkluderet i den endelige rapport, skriver Ouis: ”Det kan konkluderes, at æres-ideologien og de moralske og religiøse normer, ikke beskytter teenagepiger fra seksuel vold og misbrug i regionen, snarere tværtimod!”. Her er det vel passende at fortælle, at Ouis betragter sig selv som muslim.

Der er imidlertid nogle tal at forholde sig til. Department of Health and Human Services estimerede om seksuelt misbrug af børn (CSA) i USA år 2002, at det drejede sig om 16 ud af 1000 børn. I Danmark skønnes det at, mindst 10 ud af 1000 børn i løbet af barndommen vil blive udsat for et seksuelt overgreb, der medfører en politianmeldelse. Årligt drejer det sig om ca. 1 promille af børn under 15 år. Men på baggrund af befolkningsundersøgelser blandt børn og unge i andre nordiske lande vurderes det, at ca. 50 ud af 1000 børn i Danmark udsættes for et seksuelt overgreb i løbet af barndommen (Karin Helweg-Larsen og Helmer Bøving Larsen: Seksuelle overgreb mod børn i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed 2000).

Om egyptiske forhold skriver lægen Nawal El Saadawi:

”I 1979 påbegyndte jeg en videnskabelig undersøgelse på det medicinske fakultet på Ein Shams Universitetet i Cairo. Undersøgelsen dækkede 169 egyptiske piger fra forskellige sociale grupper, herunder uddannede og uuddannede familier. Et af undersøgelsens resultater viste, at voksne mænds seksuelle overgreb over for små og unge piger er en almindelig forekommende begivenhed. Procenter for de uuddannede familier er så høj som 45 % og falder i uddannede familier til 33,7 %, som ikke er noget lavt tal, eftersom det betyder at 1/3 af selv disse børn var udsat for sådanne overgreb.” (Nawal El Saadawi: Evas skjulte ansigt. Mellemfolkeligt Samvirke, 1981, s.34).

Nawal El Saadawi’s forståelse af incests opståen og udfoldelsesmuligheder uddybes i et senere afsnit.

2.del

Den farlige familie

Nogle deltagere i de lokale mellemøstlige forskningsteams, som den svenske forsker Dr. Pernilla Ouis ledte en stor undersøgelse for det svenske Red Barnet i tre lande peger på at meget af misbruget netop sker indenfor familien (Gender-Based Sexual Violence Against Teenage Girls in the Middle East. A Comparative situation analysis of honour violence, early marriages and sexual abuse in Lebanon, the Occupied Palestinian Territories and Yemen. Save the Children Sweden 2007). Ouis selv peger gentagne gange på hvordan kulturen seksualiserer selv små børn.

”Jag har i tidigare publikationer hävdat att hedersnormerna skapar en slags sexualisering av barn; de ses både som sexuella objekt och subjekt från en mycket tidig ålder. Barn får mycket tidigt lära sig att ta ansvar för vuxenvärldens sexualitet och har krav att bete sig moraliskt klanderfritt (Ouis 2005b). Hedersnormerna försvårar också för barn att berätta om sexuella övergrepp, dels eftersom offret skuldbeläggs och dels för att föräktenskapligt sex är så tabubelagt (Ouis 2009b).”

Ouis analyse peger på, at ”Hedersproblematiken är en av dem, som jag menar understöds av den islamiska sexualmoralen.” (»Den verkliga kulturkonflikten?« Islamisk sexualmoralism i liberala Sverige. Socialvetenskaplig tidskrift nr 3-4, 2009). Æresideologien afholder bl.a. muslimske piger fra at melde et overgreb, idet de så udover den krænkelse de har været igennem, udsætter sig for fare fra familiens side. Det beretter bl.a.psykiater Wafa Sultan om i sin bog A God Who Hates (2009) ligesom den danske sygeplejerske og socialrådgiver Kristina Marie Uddin (som nu og da også kalder sig Aamand eller Khader) i en kronik om sit arbejde på Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet påpeger at familien kan være farlig :

”Vi stillede spørgsmål om deres tanker og holdninger til seksuelle overgreb og hørte, at det dominerende syn på en voldtagen kvinde er, at hun er skyldig i, hvad der er sket, og at familien ifølge muslimsk tradition har ret og pligt til at straffe hende.”( Kristina Marie Uddin kronik Politiken 24. maj 2004).

Den britiske antropolog James Emery har så sent som i 2003 belyst hvorledes familien til det barn, der er blevet seksuelt krænket i De palæstinensiske Selvstyreområder (OPT), kan udgøre en endnu større fare for ofret end selve den seksuelle mishandling: En fireårig palæstinensisk pige blev voldtaget af en mand i midt-tyverne, og blev efterladt af sin familie at bløde ihjel, hellere end at tilsmudse deres ære ved andres kendskab til voldtægten. En sekstenårig palæstinensisk pige blev gravid efter voldtægt fra lillebroderens side. Da hendes tilstand blev kendt opfordrede familien hendes ældre broder til at dræbe hende og således slette skampletten på familien. Hendes brødre – voldtægtsmanden og morderen – gik skyldfri. Pigen fik skylden. Hun begik en fejl og må betale for det, forklarede en slægtning. (Emery, James 2003. ”Reputation is everything: Honor killings among the Palestinians”, 2003/may/clpub.asp).

Indvandrerdrenges udsathed er heller ikke ny viden i Danmark. På Procentrets konference om prostitution i 2003 meddelte den danske forsker og læge Karin Helveg-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed nemlig i sit foredrag Hvad vi ikke ved om børn og unge, at i begrebet seksuel udsathed må det at være dreng fra et etnisk mindretal indgå som en betydningsfuld faktor. Karin Helveg-Larsen er en af drivkræfterne bag Forskningsnetværket om seksuelle overgreb på børn.

Det har også længe været kendt at shia-muslimernes højt estimerede vejleder Ayatollah Khomeini, der døde 1989, udstedte retningslinier for voksne mænds seksuelle samkvem med småbørn. Næste passage, stammer fra Ayatollah Khomeinis værk Tahrir-ul-Vasileh (der betyder udførlige vejledninger) bind IV. Institutionen for udgivelser, videnskabens Hus Qom (Iran):

Den som har en hustru under 9 år, for ham er indtrængen i hende ikke tilladt, uanset om det er en permanent hustru eller en midlertidig. Men hvad angår øvrige former for tilfredsstillelse –såsom begærlige berøringer og omfavnelse samt begærlig omgang med lår og hofter – så gør det ikke noget, heller ikke selvom det er et barn som endnu ammes. Og hvis han trænger ind i hende, før hun er fyldt 9 år, – eller hvis ellers han ikke har defloreret hende, – så er det intet andet end en synd for ham, – og hvis han så har gjort det, det vil sige, hvis han har gjort hendes urinvej og menstruationsgang til én, eller hvis han har gjort menstruationsgangen og endetarmen til én, så bliver indtrængen i hende for evigt syndig for ham.

Sådan fortsætter vejledningen om de under 9 årige brude og følges af instruktioner om de over 9 årige.

Den værdi børn udgør for deres forældre fx socialt/ traditionelt, økonomisk/brugsmæssigt og psykologisk, er vigtig at belyse, når man skal begribe forældres mål for deres døtre og sønner samt de handlinger de foretager sig i forbindelse med deres børn. Børnenes værdi spiller også ind, når man skal forstå forældres forventninger til deres børn, den interaktion der foregår mellem generationerne foruden barnets sociale plads i dets samfund. (Family, Self, and Human Development Across Cultures: Theory and Applications, Second Edition 2007 by Çigdem Kagitçibasi. Her præsenteres Value of Child Theory, VOC).

Den egyptiske læge og kvindeforsker Nawal El Saadawi har i mange år analyseret socialiseringen af piger i Mellemøsten, og da hun forklarer meget indgående og letforståeligt hvorledes pigerne opdrages til at sætte sig selv i baggrunden, hvilket jeg til stadighed også observerer i muslimske miljøer, vil jeg lade hende selv forklare nogle sammenhænge. Sammenhænge som Saadawi erkender letter vejen for seksuelt misbrug indenfor den muslimske familie (Nawal El Saadawis artikel Sexual Aggression against the female Child p.301-304 i antologien Pinar Ilkkarecan (ed): Women and Sexuality in Muslim Societies. Women for Women’s Human Rights. Turkey 2000):

Den opdragelse, en lille pige modtager i det arabiske samfund, består af en serie konstante advarsler om ting, som antages at være skadelige, forbudte, skammelige eller fordømt af religionen. Barnet oplæres derfor til at undertrykke sine egne lyster, at tømme sig selv for ægte oprindelige ønsker og behov, der hører til hendes eget jeg og at udfylde det tomrum, der opstår, med andres ønsker og lyster.

På grund af kønsadskillelsen, forbud mod venskaber med det modsatte køn, og familiens mænds vogten over ”deres” kvinders gøren og laden er ”Den eneste kvinde, som en ung mand formentlig kan finde inden for en overskuelig rækkevidde (…) derfor hans lillesøster”.

De fleste små piger har oplevet hændelser af denne art [seksuelt overgreb, KD]. De kan være nøjagtig ens eller meget forskellige afhængig af omstændighederne. Manden kan være en bror, fætter, farbror, morbror, bedstefar eller endog faderen selv.

Disse seksuelle angreb kan finde sted uden magtanvendelse. Hvis kvinden imidlertid er voksen, kan hun sætte sig imod, i hvilket tilfælde synderen har mulighed for at benytte en blanding af ømhed og falskhed eller sin fysiske styrke. I de fleste tilfælde overgiver kvinden sig og er bange for at beklage sig til nogen, eftersom hun kan være sikker på at være den, der modtager en eventuel straf. Det er hende alene der mister sin ære og sin mødom.De fleste tror nok, at sådanne hændelser [seksuelle overgreb, KD] er sjældne eller ualmindelige. Sandheden er, at de hyppigt finder sted (…)

Også psykiater Wafa Sultan peger på, at det i muslimske samfund, ofte er familiemedlemmer, der misbruger familiens unge kvinder. Vi er lidt tilbage i tiden, nemlig i Syrien i 1977, hvor den unge læge Wafa Sultan fortæller om sit arbejde på en gynækologisk klinik:

Mit arbejde indskrænkede sig i de fleste tilfælde til at diagnosticere graviditeter og bekræfte unge pigers status som jomfruer. De fleste af pigerne var ugifte og kom med deres mødre eller bedstemødre, der ønskede at få sikkerhed for, at deres datter eller barnebarn var jomfru, og nogle kom også for at finde ud af, om de var gravide. Det var lægens opgave at foretage en abort på de piger, der var gravide, og at lappe på dem, der havde mistet deres mødom. Patienterne og deres ledsagere kom ind på kontoret formummet under deres kapper, så at man kun kunne se hænderne. Ingen ønskede at blive genkendt. I ambulatoriet, hvor kvinden og hendes datter eller barnebarn talte med lægen, var historien altid den samme: «Doktor, min datter faldt uheldigt og blødte, da hun var barn, og nu er vi her for at sikre os, at hun stadig er jomfru, for hun skal snart giftes.» Når lægen, efter at have undersøgt den unge pige, forklarede, at hun ikke bare havde mistet sin mødom, men også var gravid, plejede de to kvinder at græde og tigge lægen om hjælp til at løse deres problem. Efter en række spørgsmål, tilstod den unge kvinde i de fleste tilfælde, at hun i årevis, siden sin barndom, var blevet seksuelt misbrugt af sin far, sin bror, en onkel eller en anden mandlig slægtning. Ofte var pigen netop begyndt at menstruere og var blevet gravid ikke længe efter sin første menstruation.» (Wafa Sultan: A God Who Hates. New York, St. Martin’s Press, 2009, pp. 27-28).

Den traditionelle forståelse af kønIslamiske autoriteter anerkender begge køns seksuelle drifter og deres behov for tilfredsstillelse. Tilfredsstillelsen kan imidlertid kun foregå i ægteskabet, alt andet er ulovligt. Ulovligt og syndigt ja, men såre almindeligt ! Og det seksuelle tager som al anden følelsesmæssig udfoldelse kulturel form. Derfor generer det ikke afghanske soldater at onanere foran danske soldater, eller at alle kan følge med, når de dyrker sex med de såkaldte te-drenge, hvilket sker regelmæssigt torsdag aften. ”Afghanere ser på mænd på en helt anden måde (…). Afghanere ser bare anderledes på kønnene,” observerer Thomas Damkjær kompagnichef for Bravokompagniet (Kultursammenstød i krig. Jyllandsposten 10.10.10 Asger Westh og Lars Nørgaard Pedersen ).

I den traditionelle tænkning legitimerer man den sociale adskillelse af kønnene ved at forstå ”mand” og ”kvinde” som modsætninger. Mænd forstås som rationelle og i stand til selvkontrol. En selvkontrol, der dog sagtens i et livsforløb kan løsnes flere gange, hvor manden går i voldsomt udbrud. Det gælder fx når man(d) hører en person tale nedsættende og seksualiseret om ens mor, når ens religiøse følelser krænkes voldsomt ved at se Koranen vanæret, eller når man(d) mistænker sin hustru for utroskab. Reaktionen er oftest vold og ødelæggelse – et ”symptom” der aflæses og forstås i de omgivelser det afgives i. Holder reaktionen sig indenfor rammerne af moralsk accept i klanen/lokalsamfundet er den logisk nok også straffri. Somme vil sige, at man kan måle en kulturs grad af kvindehad på straffen for æresmord på kvinder, og den er ofte ikke eksisterende (arabisk erindringslitteratur, pakistanske aviser, R. Patai :The Arab Mind, 2002).

Den pakistanske forsker Durre S. Ahmed har gransket i det forhold at ”næsten alle islamister har tilbøjelighed til undertrykkende og brutale holdninger overfor kvinder”, og ser nærmere på hvordan den indstilling er blevet til hos veluddannede såvel som hos analfabeter:

Som det feminine ”ansigt” på islam ,var sufismen i århundreder islams ”skjulte rygrad”. Men med den moderne stats fremkomst, der valgte at understøtte det bogstavtro religiøse for sin egen vindings skyld, fik islam et ”officielt” ansigt: den ene del indeholdt det opståede professionaliserede ulema/præsteskab, noget der var helt fremmed i forhold til islams ånd; den anden del blev manifest i og med ”islamiseringen” af de væbnede styrker og deres greb om magten. Denne sammensætning af militaristisk mandsdyrkelse og lærd-mandiggjort lære om gudstroen [ulemas-culinized theology] afspejler, forstået i sin helhed, en bevidsthed der primært er aggressiv, voldelig og kun har interesse i rænkespil om magt. (Durre S. Ahmed: Gender and Islamic spirituality: a psychological view of “low” fundamentalism s.11-30 in Lahouchine Ouzgane (ed): Islamic masculinities. Zed Books, New York 2006.)

Kvinder derimod opfattes som følelsesmennesker, der mangler selvkontrol, især overfor deres stærkere seksuelle drifter. Utilfredsstillet og ikke-kontrolleret kvindelig seksualitet er en farlig kraft, der kan volde kaotiske tilstande (fitna) i samfundet. Derfor foreskriver den sociale orden, at mandkønnet må tage styringen over kvindens krop. Patriarkatet har således arrangeret at tildelingen af lovlig sex ligger under deres domæne. Kvinder opfattes som føjelige af natur. (Kirsten Damgaard: Om islamisk dannelsesfilosofi. Skolepsykologi nr.6,1990; Ahmed Idrissi: Det sakrale og det seksuelle i islam. Nordisk sexologi nr.1-2,1988).

Muslimsk patriarkatPatriarkatet – i kombination med islams værdier – og hvad det betyder for kvinders livskvalitet, har også Mohammed Baobaid, en yeminitisk kønsforsker, beskæftiget sig med:

I sådanne samfund som eksempelvis Yemen, udgør tidlige ægteskaber et typisk udslag af samfundsmæssig vold mod kvinder, idet det forstærker det udgangspunkt, at kvinder ikke skal erfare uafhængighed i deres liv, og skal behandles som ejendom, der gives videre fra fædre til ægtemænd.

Uudviklede småpiger i sådanne par – eller polygame forhold, også de vedvarende, får naturligvis også fysiske skader af det seksuelle misbrug, som det er deres islamiske pligt at deltage i.

Boabaid undersøgte i 1998-2000 vold mod kvinder via politirapporter og via interviews med 120 kvinder udvalgt fra forskellige sociale lag:

De interviewede tilkendegav at de to praksisformer [tidligt ægteskab og flerkoneri, KD] førte til ustabile familieforhold og skabte et klima i familien, der bidrog til voldelighed.

Ud af de interviewede kvinder, oplevede mere end 50 procent fysisk vold. Deres oplevelser inkluderer voldtægt, forsøg på voldtægt, vold og tortur. Kvinderne fortalte også, at overfaldsmændene oftest var nære familiemedlemmer: 61,8 procent af de interviewede fortalte, at mishandlingen blev begået af deres ægtemænd; I 28,2 procent af tilfældene var det kvindernes fædre og brødre; 5,6 procent blev mishandlet af deres sønner; 11,8 procent blev mishandlet af deres mødre; 7,3 procent blev mishandlet af deres farbrødre; 5,5 procent blev mishandlet af deres morbrødre; 31,8 procent blev mishandlet af andre end de ovennævnte. (Mohammed Baobaid: Masculinity and gender violence in Yemen, p.161-184 in Lahouchine Ouzgane (ed): Islamic masculinities. Zed Books, New York 2006).

Herredømmet Islam er en ideologi med meget kraftig fokus på køn, sex og det rene og urene i kønnenes omgang med hinanden. Sex er ikke en privatsag, men et anliggende for lov og fortolkninger af lov. Oralsex opfattes generelt som afskyelig, og der er diskussion om det er lovligt ifølge sharia, ligesom lovligheden af alle mulige andre positurer/stillinger i mere eller mindre afklædt og vasket tilstand diskuteres af de lærde i forhold til sharia. Jeg har til dato ikke stødt på en muslimsk vejleder, der tolererer homoseksuel adfærd. Derfor bruger jeg her samlejet som eksempel, og hovedsagelig ud fra Bruce Dunnes og Pernilla Ouis fremstillinger foruden egne samtaler med herboende muslimer.

Sex, forstået som indtrængen, foregår i traditionelle muslimske samfund ved at en dominant mand penetrerer en underordnet person, aldrig en ligestillet. Om den modtagende part tilhører det ene eller det andet køn er egentlig underordnet. Hvis der er ligestilling i et seksuelt forhold ødelægges nydelsen ved den seksualiserede dominans. Det er nok i hævdelsen af magt, at vi finder en forklaring på det i Skandinavien tiltagende fænomen med voldtægter af mænd. Her har krænkeren angiveligt heteroseksuelle erfaringer, men bruger voldtægten til at fratage offeret maskulinitet. Der skal være vidner til voldtægten eller bevis på den (fx filmet med mobiltelefon og rundsendt) ellers får ydmygelsen mindre vægt.

Tallene for hele Skandinavien er små og etniciteten sløres i officielle opgørelser, så feltet er vanskeligt at få hold på. Det er mit indtryk, at fænomenet mænd, der voldtager mænd negligeres forskningsmæssigt, men jeg anser stigningen i antal anmeldelser som et biprodukt af indvandringen.

Bruce Dunne peger på at seksuel domination af andre mænd, kan befordre et billede af hyper-maskulinitet. Et selvbillede som hyper-maskulin trues derfor også af ligestilling i et seksuelt forhold til en kvinde. Endelig angiver Dunne at den uforgængelige forestilling om

at kvinder ikke kan styre deres egen seksualitet, åbner muligheden for megen seksuel aggression mod dem fra mændenes side, en aggression som vel at mærke er socialt sanktioneret. Med til dette billede hører beretninger fra Mellemøsten, hvor kvinder der melder voldtægt, ikke beskyttes af politiet. Tværtimod risikerer de yderligere seksuel krænkelse fra statens repræsentanter, nemlig politiet (Nawal El Saadawi,1981, personlige beretninger, UNIFEM). Menneskesynet er her, at kvinden har fristet og ikke længere er ren. Da udnyttelse af den svage er bredt accepteret og mænds lyst har fortrinsret, risikerer en kvinde uden duelig mandlig beskytter fortsat seksuel udnyttelse. Også den danske kriminolog Flemming Balvig har i sit arbejde herhjemme observeret herredømme-tankegangen i forbindelse med det stigende antal voldtægter af danske kvinder, og forklarede til journalisten, at når indvandrere voldtager er det «ofte unge mænd, for hvem det gælder om at markere sin manddom og sit herredømme.» (Nynne Bjerre Christensen. Berlingske Tidende 30.juni 2001).

Den herredømme mentalitet, der fører til grov kriminalitet, har en svensk forsker kortlagt i tal. Dr. jur. Ann-Christine Hjelm undersøgte alle sager om personfarlig kriminalitet ved en af de svenske landsretter, Svea Hovrätt i året 2002. Svea Hovrätt inkluderer bl.a. Stockholm og Uppsala län og svarer til en landsret i Danmark. Der var i alt 2931 straffesager og samtlige er gennemgået af Hjelm. Juristen konkluderer bl.a. «Det finns en överrepræsentation av personer med utländsk härkomst bland landest grove brottslinger.» Nemlig 39 personer ud af 103 gerningsmænd. Der var 91 sager med et fysisk tilredt kriminaloffer og heraf kunne de 15 entydigt afgøres at være etnokulturelt bestemte. Det vil sige, at de helt afgjort ikke skyldtes druk, misbrugsproblemer, psykisk sygdom eller andet i eksempelvis traumatiserede flygtningefamilier. Om motivet i disse sager siger Hjelm: ” (…) attityderna, värderingerna och agerendet [är] i olika grad relaterade till ett kollektivt hedersrelaterat resonemang.” Dr. jur Ann-Christine Hjelms opgørelse er opgjort i tabeller og diagrammer. Her følger imidlertid nogle af tallene:

· Mishandling: 21 sager, heraf 4 med motiv i etnokulturel ære og kontrol.

· Mord: 16 sager, heraf 4 med etnokulturelt motiv.

· Voldtægt: 4 ud af 25 sager havde etnokulturelt motiv, idet de havde til hensigt at kue kvinder til underordning i kollektivet.

I voldtægtssagerne kom i øvrigt 23 % af de dømte fra Tyrkiet, Mellemøsten eller Nordafrika, mens svenskere udgjorde bare 15%. Hjelm konkluderer om voldtægterne ” (…) der finns altså en omfattende överrepresentation av fall där gerningsmännen är av utländsk härkomst, vars attityd och agerande tyder på att de anser att flickorna och kvinnorna är tillgängliga att utnyttjas sexuellt .” ( Ann-Christine Hjelm: Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet? : brottsoffer och gärningsmän vid grova brottmål i Svea hovrätt 2002).

De historisk ideologisk kønsroller har kun ændret sig lidt i forhold til mange andre strukturer i Mellemøstlige muslimske samfund. Kun i større byer er videregivelsen af tidligere nævnte traditionelle muslimske normer og standarder, herunder opfattelsen af mand og kvindes natur udfordret. Både nationalistiske og islamistiske bevægelser har nemlig i høj grad hævdet vigtigheden af de islamiske moralbegreber. På den måde fastholdes sharias opfattelse af kønnenes natur, ansvar og rettigheder via dannelsesidealerne. Dette kønssyn oplever vi også i dansk sammenhæng, og det er formentlig stærkt medvirkende til at ”omkring 70 % af danskerne opfatter indvandreres anderledes forhold til deres religion som et problem.» (Tørklæder, tillid og tørre tal. Geert Laier Christensen, CEPOS 2010, s.89).

3.del

Formningen af følelseslivet

Her forklarer religionshistoriker Mikael Rothstein hvorledes forældres religion influerer på psyken hos den der opdrages:

Religionens prægning [er] først og fremmest et spørgsmål om holdninger til livet og forholdet til andre mennesker ( …) Man lærer hvad man skal tro. Man lærer hvad man skal gøre. Og man lærer, hvordan – og hvad – man skal opleve”. (Michael Rothstein i Kultur og opdragelse. Gyldendal, 1996, s.70ff).

Menneskebarnet undfanges i kultur, det socialiseres af kultur, ligesom mennesket vurderer sine handlinger med sin kulturs målestok, og endelig skaber det selv kultur. Mennesket i naturtilstand findes ikke. Så når vi beskæftiger os med forestillinger om samleje, voldtægt, incest, mødommens betydning og med den almene seksuelle adfærd og de almindeligt udbredte følelser 3.part oplever i forbindelse med andres seksualitet, så holder vi egentlig et spejl op og ser det dominerende menneskesyn og den fremherskende socialkarakter i det pågældende samfund.

Når vestlige psykologer erfarer om anderledes seksuel adfærd i forhold til børn i indvandrergrupper rejser spørgsmålet sig automatisk om adfærden er psykisk sund, altså hører ind under normalitetsbegrebet i vestlig teoriramme. Eller om adfærden følger den indvandrede gruppes medbragte normer og deres psykologisk forståelse af menneskets væsen, og således etnopsykologisk (emic) er sund. Hvordan skal man eksempelvis vurdere forældre, der arrangerer kirurgisk indgreb på deres barns helt sunde og raske kønsdele? Eller forældre der undlader at støtte et seksuelt mishandlet barn?

Det sunde, det syge og det kriminelle afgøres af hvilke værdier der er i spil. Igen bør man ihukomme Value of Child-teorien. Den nu afdøde franske forfatter Simone de Beauvoir kunne eksempelvis hverken leve eller skrive åbent, som hun har gjort, med skiftende elskere af begge køn, gifte som ugifte, såfremt hun boede i et land styret af islamiske værdier. Bærere af moralen ville have grebet ind overfor, hvad de betragter som skadelig uorden, i et anliggende der i muslimske miljøer ikke anses for privat og personligt.

Lad mig komme med et andet eksempel. Det er ikke ualmindeligt i muslimske samfund, at en ung pige tvinges af sin familie til at gifte sig med sin voldtægtsmand (Nawal El Saadawis arbejde, skriftlige personlige beretninger, forskellige NGO-rapporter). Men sådanne forhold, der er omgærdet af et stærkt tabu, kan man almindeligvis ikke læse om i staternes officielle statistikker og beskrivelser. Fatna A. Sabbah (pseudonym) skriver:

Faktisk skal man være mand, endog mand med et helt bestemt politisk syn på kvinden og på hendes plads i samfundet, for at afkode Koranens budskab som positivt i forhold til sexualitet og i forhold til kvinder. (Women in the Muslim Unconscious, Pergamon Press, 1984 s.110).

Man kan derfor stille spørgsmålet om muslimske mænds overrepræsentativitet i voldtægtssager i Europa, og samme kategoris udbredte forkærlighed for nedladende seksuelle kommentarer til danske kvinder er ment som racisme, om det er tegn på at være opvokset i dysfunktionelle familier, eller om denne seksualisering blot er en følge af at islam har seksualitet og undertrykkelse af kvinder som to af sine omdrejningspunkter?

Jeg antager, at det i nogle sager kan være det ene og i andre sager det andet, men i ganske mange tilfælde er årsagerne nok sammenvævede og gensidigt understøttende. Der er mange belæg for at mandlige tilhængere af islamiske værdier befordrer kønsbaseret lidelse for sig selv og kvinderne omkring sig, i relativt større antal i Vesten end andre religioners tilhængere (Kirsten Heisig: Das Ende der Geduld – Gegen die Kultur des Wegschauens 2010; Ann-Christine Hjelm: Är kulturgenererad grov brottslighet myt eller verklighet?; Kristina Uddins beretninger i danske medier; jf. politi.no og løft sløret).

Modvilje mod dokumentationPålidelige oplysninger om seksuelt misbrug af børn (Child Sexual Abuse, CSA) er i det hele taget svære at skaffe. Det er der mange årsager til. Dels er mørketallene store, dels er sex et tabuområde i ære-skam kulturer og muslimske kulturer, og dels kan man kun vanskeligt få børn til at omtale kriminalitet begået i den familie, som de jo er totalt afhængige af! Endelig afholder WHO, UNICEF og mange andre internationale bureauer sig fra at hente tal og informationer fra Mellemøsten og Nordafrika, når det gælder dette område af seksualiseret magt.

Hovedværket om udbredelse og hyppighed af CSA David Finkelhor: The International Epidemiology of Child Sexual Abuse (i Child Abuse & Neglect Vol. 18 no.5 pp.409-417,1994) bevæger sig fra USA over Europa, men ikke udenfor Vesten og overhovedet ikke til Mellemøsten.

Flere regeringer i lande med mange muslimer modsætter sig ligeledes at CSA oplysninger indsamles af ”anstændigheds-grunde” (sic !), ligesom kombinationen seksualitet og etnicitet i sig selv kan være farlig at beskæftige sig med – det gælder i øvrigt også karrieremæssigt.

De undersøgelser der findes internationalt opererer med forskellige alderskriterier for at være barn, nogle undlader at se på misbrug af drenge, og atter andre skelner ikke om misbruget bestod i at ofret overværede en blotter, eller faktisk blev udsat for fuldbyrdet voldtægt. End ikke UNICEF kan præsentere et pålideligt overblik. Når der en sjælden gang findes talbaserede oplysninger er de derfor begrænsede, og ofte kun estimater fra Vestlige lande. På grund af politisk korrekthed udelades desværre en del detaljering og koblinger af data, som kunne give brugbar viden i forebyggelses øjemed. Europæiske forskere – men ikke amerikanske – undlader således oftest at inddele i etniske kategorier. Det er således blevet bestemt at der kun registreres i kategorierne indvandrere, efterkommere og etniske danskere i en nyere meget omfattende repræsentativ dansk undersøgelse over unge, der selv har oplyst deres erfaringer med seksuelt misbrug. Her er forældrenes etniske baggrund ellers angivet og disse data kunne være kørt sammen med data over seksuelt misbrug i og udenfor familien. Men det havde altså krævet at forskerne – en psykolog og en læge – havde syntes, at det er værdifuldt at belyse, hvorledes forskellig kulturel baggrund har indflydelse på udsathed (Unges trivsel år 2002: en undersøgelse blandt 9. klasses elever med fokus på seksuelle overgreb i barndommen. Forfatter: Karin Helweg-Larsen, Helmer Bøving Larsen Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed, 2002). Bemærk at det er den samme forsker Karin Helweg-Larsen, der på en konference for fagfolk meddelte, at drenge fra etniske mindretal er seksuelt udsatte. Samme forsker som har udgivet et skrift med undertitlen Også i Danmark har sociale og kulturelle forhold betydning for vold mod kvinder. Dansk kriminalstatistik regner besynderligt nok heller ikke misbrug fra lillebror, fætter og onkel som incest. Med den valgte klassificering, hvor fætter og onkel regnes som fremmede krænkere, bliver det således sværere at dokumentere seksuelt misbrug af børn (CSA) i patriarkalske og kollektivt tænkende familier. (Helweg-Larsen K., Larsen H.B.: A critical review of available data on sexual abuse of children in Denmark. Child Abuse & Neglect 2005; 29 (6): 715-724).

Det danske af-etnificerede billede af seksuelt misbrug fastholdes i undersøgelsen Unges trivsel år 2008 – en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom. Her præsenteres at ”vidtgående uønskede seksuelle overgreb, dvs. uønsket fysisk kontakt, oralsex, forsøg på eller gennemført samleje/analsex med jævnaldrende og alle typer af kontakter med voksne er rapporteret af 4 % drenge og 17 % piger”. Undersøgelsen er landsdækkende blandt 9.kl. elever og der er besvarelser fra 3819 unge. Her er næsten samme rollebesætning i forskergruppen som førnævnte 2002 undersøgelse, nemlig Karin Helweg-Larsen, Nina Maria Schütt og Helmer Bøving Larsen (Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet).

Kvindehad er også kulturIfølge en FN undersøgelse fra 2006 om udbredelse af seksuelt misbrug af børn og unge foregår særdeles meget af det seksuelle misbrug i familien (kap. 3, s.11). Samtidig ved vi at autoritære patriarkalske kulturer er mere kvindeundertrykkende end andre kulturer. Pernilla Ouis forskning afdækker i øvrigt en international trafik hvor velhavende arabere får ægteskabs-kontrakt på småpiger i fattige lokalområder udenfor hjemlandet. Araberne bruger pigerne seksuelt, og lader sig skille, når sex-ferien er forbi. Herefter udløses den aftalte klækkelige brudepris til barnets familie, der jo hænger på at genoptage den i deres øjne besudlede (på grund af skilsmissen) pige i familien.

På grund af de restriktioner der ligger på kvinders bevægelsesfrihed i muslimske kulturer og samfund, der er begrundet i at fastholde deres seksuelle ærbarhed (a’ard), bliver det paradoksalt nok hovedsageligt indenfor familien eller i stammen at krænkelsen af pigebørn i muslimske samfund er mulig. Her taler vi om de hemmelige skjulte krænkelser ofte med underlivsskader eller graviditeter til følge, som jeg nævnte at fx psykiater Wafa Sultan har oplevet at skulle ”reparere på” som ung læge i Syrien (Wafa Sultan: A God Who Hates, 2009). Det er meget svært for mænd udenfor familien at få adgang til slægtens piger. Endvidere kan mænd i familien benytte sig af kendskabet til pigens personlighed, hendes vaner og den islamiske værdi der tilsiger en kvinde at adlyde et mandligt familiemedlem. Når sociologer skal forklare voldtægt på helt udenforstående tyske kvinder fra tyrkiske og arabiske mænds side, påpeger de, at mændene føler sig forbigåede og diskriminerede på andre områder i samfundet. Den tyske dommer Kirsten Heisig stillede i sin bog Das Ende der Geduld (Slut med tålmodigheden, 2010) spørgsmålstegn ved denne sammenhæng – behøver skuffelse overhovedet at gå ud over nogen? Og dernæst spurgte Heisig, hvorfor var det så netop kvinder, der stod for skud? Og jeg kunne fortsætte med at spørge hvorfor valgtes tyske ikke-muslimer? Jeg mener ikke at sociologernes forklaring kan stå alene, men kommer de frem til den, fordi mange muslimers menneskesyn er kollektivt og derfor tillader at bager rettes for smed?

Vi ved at incest er anderledes stærkt udbredt i Grønland hos inuitbefolkningen. Hvorfor tør vi ikke kigge under dynen efter kultur hos grupper i Syddanmark? Etnicitet er en faktor i det sociale og psykiske liv. Hvis vi negligerer etnicitet i forskning og registrering befordrer vi uvidenhed.