Hege Storhaug, HRS
Amina al-Hassanat leder en politisk uavhengig radiostasjon. Som student brukte hun aldri hijab. Det gjør hun i dag, blant annet for å slippe trakassering i det offentlige rommet, skriver Jyllands-posten (papirutgaven 12.februar).
Hun kommer fra et sekulært hjem i Gaza med »masser af frihed«, og som studerende gik hun aldrig med hijab, skønt dette altid har været normen i Gaza, og skønt fuld tildækning, niqab, blev et mere og mere almindeligt indslag i gadebilledet. Heller ikke den islamistiske Hamasbevægelses magtovertagelse i sommeren 2007 fik hende umiddelbart til at ændre tøjstil.
Men efterhånden, fortæller hun, føltes det som den rigtige beslutning at bære hijab.
Dels fordi hun ville skærpe sin egen bevidsthed og stolthed over det at være muslim. Dels for at undgå de misbilligende blikke og hånlige kommentarer, der følger en utildækket kvinde i dagens Gaza.
»Det er ganske enkelt mere bekvemt at bære hijab. Samfundet ser ikke positivt på kvinder, der går uden,« bemærker Amina al-Hassanat, som er direktør for en ny, uafhængig radiostation i Gaza ved navn Palæstinas Ungdom.
Dette vitner om samme mekanisme som vi fortelles om i Oslo og andre områder der den muslimske befolkningen er betydelig: Man trenger ikke å innføre firhetsregulerende lover og regler. Islamiseringen skjer av seg selv grunnet islams maktutøvelse fra det som ofte kan være et mindretall. Sosial kontroll og konformitetspress i det offentlige rommet og derav frykt, er en nøkkel i islamiseringsprosessen. ”Alle vet” hvor grensene går for hva som tolereres.
Den populære, liberale radiostation, der efter mange bureaukratiske forviklinger fik sendetilladelse i august 2010, bevæger sig på kanten af, hvad Hamas-regeringen i Gaza accepterer. Politiske debatter om f. eks. pressefrihed med deltagelse af repræsentanter for både Hamas og den rivaliserende Fatah-bevægelse. Rundspørger om brugen af hijab. Lytterkommentarer for og imod tanken om at åbne en biograf i Gaza for første gang siden 1987.
»Selvfølgelig kan vi ikke gøre alt, hvad vi gerne ville.
Der er mange uskrevne regler for, hvad man kan tale og ikke tale om i Gaza,« siger den unge radiodirektør og fortæller, at hun f. eks. ikke tør begive sig ind i den betændte debat om kvinders ret til ryge vandpibe på den håndfuld elite-restauranter, hvor nogen overhovedet ville komme på tanken.
Hamas er en del av Brorskapet, som man mer enn aner kan seile opp i Egypt som en politisk maktfaktor. Forholdene ligger godt til rette for at Brorskapet kan få formell makt. Brorskapet har en bred forankring i folket PEW-undersøkelsen som viser at 84 prosent i Egypt mener frafall fra islam skal straffes med døden, 82 prosent ønsker steining som straff ved utroskap, og at 77 prosent mener amputasjon av hender og føtter sømmer seg for tyver, vitner likeledes om optimale forhold for Brorskapet.
Hamas, som i 2006 vandt en jordskredssejr i det mest demokratiske valg nogensinde i den arabiske verden, og som efter minikrigen mod den sekulære Fatah-bevægelse i juni 2007 har siddet tungt på magten i Gaza, er en del af det vidt forgrenede Muslimske Broderskab. Broderskabet markedsfører sig selv som en moderat islamistisk bevægelse og ville få en vigtig, muligvis dominerende rolle, hvis der blev holdt frie valg i Egypten, Jordan, Syrien og mange andre arabiske lande.
Laboratorieforholdene i Gaza er ikke optimale. Dels er den smalle, menneskeproppede landstribe ved Middelhavet præget af årtiers israelsk besættelse og belejring, dels medfører den interne palæstinensiske strid mellem Hamas og Fatah alle mulige problemer.
Ikke desto mindre følges Gaza i resten af den arabiske verden med stor interesse som en prototype på, hvordan samfund tegnet af det Muslimske Broderskab kan komme til at se ud.
»Al-Jazeera og snesevis af andre arabiske satellitkanaler tjener islamistiske interesser og fungerer som talerør for det Muslimske Broderskab.
Hamas’ seier i Gaza var en veritable triump for Brorskapet. For første gang siden opprettelse av Brorskapet i 1928 klarte gruppen å etablere en islamsk stat
Resultaterne i Gaza efter tre et halvt år er blandede.
På plussiden er det ubestrideligt, at der i langt højere grad end før hersker lov og orden i Gaza. Den gængse opfattelse er også, at Hamas har vist sig betydeligt mindre korrupt end Fatah, f. eks. bor premierminister Ismail Haniyeh fortsat i et ydmygt hus i FN-flygtningelejren Beach Camp, med en flod af spildevand lige uden for døren.
Modsat er det gået støt og roligt tilbage med den politiske frihed, frem for alt hvad gælder Fatah, der i Gaza undertrykkes af Hamas med omtrent lige så skånselsløse midler som Hamas af Fatah på Vestbredden. Ikke-sanktionerede demonstrationer bliver slået ned med hård hånd.
Pressefriheden er blevet kraftigt beskåret siden 2007, fastslår uafhængige journalister i Gaza.
Kritikere av Brorskapet har mang en gang har pekt på dette springende punktet: Vil det demokratiet Brorskapet priser og som lar dem komme til makten, leve videre under Brorskapets fane? Vel, ikke i Gaza.
»I dag er der kun ét parti i Gaza. Der findes moderate kræfter inden for Hamas, men også meget ekstreme kræfter. En frygtens kultur spreder sig blandt befolkningen,« siger Ibrahim Ibrash.
Fatah-parlamentarikeren Faisal Abu Shahla taler om Hamas’ »målbevidste forfølgelse« af Fatah og andre politiske modstandere. Han hævder, at resultatet vil blive det samme, hvis det Muslimske Broderskab kommer til magten i Egypten, Jordan og andre steder.
»Det er en velorganiseret, international bevægelse. Islamisterne bruger demokratiet til at få magten, men derefter glemmer de det igen. Deres dagsorden er ikke demokrati, men magt,« hævder Shahla.
Som i Pakistan risikerer unge par i Gaza å bli stoppet på gaten og avkrevd dokumentasjon for at de er gift. Den personlige friheten begrenses på en rekke områder.
Også den personlige frihed er blevet markant indskrænket under Hamas. Og det handler om langt mere end hijab og vandpiber.
Unge par bliver af politifolk bedt om at vise ægteskabscertifikater, hvis de går tur på stranden. Billardcafeer bliver lukket af myndighederne.
Vovede bøger, kasettebånd og dvd’er bliver konfi-skeret. Teaterstykker bliver censureret. Enhver indførsel af alkohol er forbudt. Blandede fester på de store hoteller bliver med jævne mellemrum stoppet, Valentinsdag må ikke fejres, og Beach Hotel så sig nødsaget til at rykke sin nytårsfest en time frem for ikke at blive beskyldt for at fejre en ikke-muslimsk højtid.
»De er vanvittige. Hamas vil regulere folks liv ned til mindste detalje,« mener Muhammed Ahmed, restaurantchef på Beach Hotel.
I sidste uge blev to arabiske romaner fra henholdsvis 1983 og 2007 beslaglagt i flere boghandler i Gaza, fordi deres let erotiske indhold blev bedømt som upassende.
»Det er en skandale, en krænkelse af ytringsfriheden og en krænkelse af retten til viden,« siger Talat al-Safadi, indehaver af boghandlen Ibn Khaldoun.
Hvem som tar hvilke politiske beslutninger som begrenser folks frihet er ikke nødvendigvis klart. Men konsekvensene er åpenbare: folk blir mer vaktsomme og legger bånd på seg selv. Ikke minst sekulære muslimer og kristen.
I mange tilfælde er det uklart, præcis hvor beslutningen kommer fra. Nogle gange bliver beslutninger omgjort. Af og til bliver emsige politifolk irettesat, tilmed straffet. Men indgrebene fortsætter og bidrager til en stigende forsigtighed blandt sekulære muslimer og det lille kristne mindretal.
»Hamas siger næsten aldrig, at reglerne er sådan og sådan. I stedet indfører man diskret en praksis, som folk forventes at rette sig efter. Og hen ad vejen begynder folk at kontrollere sig selv og tænke: «Hov, hvad synes Hamas mon om dette»,« siger Jamal al-Rizzo, der leder en teatergruppe i Gaza.
Men når det gælder folks personlige frihed, hævder han, fungerer Hamas snarere som et værn, hvor ekstreme islamistiske kræfter arbejder for mere vidtgående indgreb.
»Gaza er et konservativt samfund, ikke et liberalt samfund. Dette er ikke USA,« konstaterer Yousef, der netop i disse dage er ved at forlade regeringen, men fortsat er rådgiver for premierminister Ismail Haniyeh ved siden af sit hverv som generalsekretær for tænketanken House of Wisdom.
Han forklarer, at hvis unge par bliver stoppet af politiet og bedt om at vise ægteskabscertifikat, er der dels tale om enkeltstående tilfælde, dels en slags beskyttelse af parret, som ellers risikerer at blive overfaldet af ekstremister. På samme måde med indgrebene mod vandpiberygende kvinder, import af alkohol og beslaglæggelsen af de to arabiske romaner.
»Hvad er der galt med det, hvis bøgerne truer samfundets stabilitet? Hvorfor give radikale kræfter en undskyldning for at hævde, at regeringen krænker noget, som folk tror på? Hvis vi skal give folk en følelse af sikkerhed, må vi hindre, at nogen angriber boghandlerne. Hvad er to bøger, som enhver alligevel kan finde på internettet?« spørger Ahmed Yousef.
Gaza er altså det første eksemplet i den arabiske verden på hva såkalt moderat islamistisk styre innebærer. Med PEW-undersøkelsen i mente er det god grunn til å frykte at Egypt kan bli enda et hakk mindre fritt enn Gaza.