Hege Storhaug, HRS
Formelt sett går det mot bygging av to prangende moskeer i København, den ene finansiert av Iran, den andre med ukjente donorer så langt. Mosképrosjektene er ikke stanset av politikerne. På Amager ved Islands brygge er det godkjent at sunnimuslimer reiser et gigantisk bygningskompleks bestående av både moské, det sedvanlige kultursenteret (med bibliotek – selvsagt), leiligheter og butikker. Prislappen er på rundt 200 millioner. Om planene realiseres gjenstår å se. Det samme gjelder mosképlanene i Vibesvej i København, som sjimuslimer står bak. En formalitet (tillatelse eller ei til bønnerop) utsatte politikernes godkjenning av prosjektet i tre uker. Spørsmålet er ikke minst om planene lar seg økonomisk realiseres.
Den ideologiske propagandaen på dansk jord har ikke vært til behandling i Folketinget. Det har den imidlertid vært i Stortinget, der regjeringen ved Jonas Gahr Støre avviste et dokument 8-forslag fra FrP om å forby despotiske regimer å sponse moskeer i Norge. Tirsdag 15.februar var temaet til høring i Kommunalkomiteen, og dermed må Stortinget fortsatt forholde seg til hvordan det skal reageres: med et skuldertrekk, eller med en fot satt kontant ned.
En utrettelig dansk politiker, lederen av Folketingets integreringsutvalg, Karen Jespersen, har imidlertid ikke tenkt å gi opp kampen mot utenlandsk sponsing av despoti på dansk demokratisk jord. I dag har Jespersen skrevet innlegg i Extrabladet.
Naiv støtte til moské i København
Af Karen Jespersen
Det var mørkt, blæsende og øsende regnvejr. Jeg klapperfrøs, da jeg torsdag aften i sidste uge deltog i en demonstration på Rådhuspladsen i København. Vi var kun 20-30 mennesker, men jeg var stolt over at være en af dem. Inden for på Rådhuset var et stort flertal af borgerrepræsentationen ved at give grønt lys for to store moskéer – den ene på Amager og den anden på Vibevej.
Jeg er ikke imod moskéer. De skal selvfølgelig være tilladte som en naturlig del af vores religionsfrihed. Men der er betydelig sandsynlighed for, at de nye moskéer får penge fra Iran og andre totalitære muslimske lande, der til gengæld vil kræve indflydelse på moskéerne. Det er jeg meget imod. Sådan er det allerede i flere andre europæiske lande. Det ved vi blandt andet fra afsløringer i den britiske TV kanal Channel 4 og tænketanke Policy Exchange. Moskéerne, der fik penge fra Saudi-Arabien, var ekstremt hadefulde mod det britiske samfund og vestlige frihedsværdier.
Flere iranere i Danmark er gået sammen i en aktivitetsgruppe, fordi de er bange for, at noget af det samme er ved at ske i Danmark. De er ikke imod moskéer som bedehuse, og nogle af dem er selv muslimer. Men de er voldsomt imod den ortodokse islam, de mener, vil udgå fra moskéen på Vibevej med navnet Imam Ali moskéen.
Der ligger allerede i dag en mindre moské på Vibevej, som har benægtet forbindelsen til Iran. Men moskéen har en imam, der er hentet fra Iran, siger de kritiske iranere. De har desuden fundet frem til, at moskéen får penge fra den islamiske iranske organisation, Ahlul Bait, der er tinglyst som ejer af den grund, moskeen skal bygges på.
Ahlul Bait (eller Bayt) er ikke en hvilken som helst bevægelse. Kritikerne mener, den er en trussel og sikkerhedsrisiko, fordi de kan dokumentere, at Ahlul Bait er tæt forbundet med det iranske præstestyre, blandt andet har Ahlul Bait sæde i flere organisationer i Iran. I Tyskland har efterretningstjenesten advaret mod moskéer, der er støttet af Ahlul Bait og præstestyret i Iran.
Norge tager mere alvorligt på truslerne end Danmark. I november måned afslørede norsk tv, at en moské – der også har navnet Imam Ali – får penge fra Ahlul Bait og Iran, og at nogle imamer kommer fra Iran. Den norske justitsminister Knut Storberget reagerede skarpt på oplysningerne, og regeringen arbejder nu for mere tilsyn og større åbenhed om gaver fra udlandet. For få dage siden (15.2) var der en høring i det norske parlament om, hvordan man kan standse finansiering af moskeer fra totalitære regimer som for eksempel Iran og Saudi-Arabien.
Jeg har spurgt den danske regering om det samme er muligt i Danmark. Men jeg har kun fået nogle få afvisende linjer (svar på spørgsmål 70 og 71 fra integrationsministeren). De kritiske iranere siger dog, at de mærker en begyndende tvivl hos dem, der ellers stemmer ja. Det bliver meget interessant at se, om det betyder, at man fremover vil afvise enhver indblanding fra organisationer under totalitære regimer – eller om den naive støtte fortsætter.