Karen Jespersen, MF (V), publisert i Jyllands-Posten 12.mars, gjengitt her med forfatterens tillatelse
Danmark skal ikke rette sig efter den ny EU-dom om familiesammenføringer. Det må stå klart efter den såkaldte Zambrano-sag, der netop er afgjort ved EU-domstolen. Den giver børn, der er statsborgere i et EU-land, ret til at få deres forældre til landet. Denne dom kommer oven i flere andre domme, der svækker dansk udlændingepolitik.
Danmark skal under ingen omstændigheder rette sig efter denne eller de andre nyeste domme. Vi er nu nødt til at stoppe op og lave en samlet vurdering at EU’s påvirkning af mulighederne for at føre en selvstændig udlændingepolitik. Jeg er ikke enig med integrationsminister Søren Pind, der siger, at han vil følge dommen. Derimod er jeg helt enig med professor i EU-ret Hjalte Rasmussen, der siger, at Danmark bør afvise at følge dommen. (JP, 11.3)
Der er tale om en dom med så vidtrækkende konsekvenser, at man er nødt til at fremprovokere en debat om, at domstolen reelt undergraver folkestyret. Det er demokratisk fuldstændig uforsvarligt at overlade så meget politisk indflydelse til en domstol, der på den måde reelt fastlægger regler, der burde fastlægges gennem politiske beslutninger. Derfor vil jeg nu stille en række spørgsmål til Søren Pind om sagen.
Det er alt for svagt en reaktion, når Søren Pind siger, at han vil rejse sagen i Ministerrådet, så dansk udlændingepolitik kan fortsætte i «videst muligt omfang». På den måde lægger han sig fladt ned for EU-domstolen. Men den går ikke længere. Der skal gøres aktivt modstand.
Denne og andre domme bygger på en meget vidtgående tolkning af EU-reglerne. Det skal vi ikke blive ved med at acceptere. Desuden skal vi lave en status over EU-reglerne, de foreslåede ændringer og konsekvenserne for dansk lovgivning. Jeg vil ikke have en god udlændingepolitik erstattet med en dårlig – til ingen verdens nytte. Og jeg vil ikke stiltiende se på, at EU-domstolen undergraver mulighederne for at føre en selvstændig dansk udlændingepolitik.
Det er reglerne for unionsborgerskab, der nu tillægges en ny og meget større betydning end hidtil. Der sker en glidende men stærk udvikling fra den nationale lovgivning til EU-regler. Dels fordi reglerne bliver ændret i mere vidtgående retning. Det vil blive kraftigt forstærket i takt med, at femårs planen Stockholmprogrammet bliver implementeret. Dels fordi domstolene ofte laver meget vidtgående tolkninger af EU-reglerne stort set altid på de nationale loves bekostning.