Helle Merete Brix, HRS
Skal der bygges et islamisk kulturcenter ved Ground Zero? Det har været voldsomt diskuteret både i USA og internationalt lige siden projekt Cordoba, der siden har skiftet navn til PARK 51 Community Center, blev lanceret: En 13 meter høj bygning, der skal placeres på adressen Park Place 45-51, 200 meter fra Ground Zero i New York.
Projektet, der blev godkendt af Manhattan Bydelsråd sidste sommer, er budgetteret til 100 millioner UD dollar (ca. 560 millioner norske kroner, red.). Et af formålene med det ambitiøse byggeri er ifølge folkene bag at promovere interreligiøs dialog og at “hjælpe med at integrere det muslimske samfund ind i det amerikanske samfund”.
I dag ligger der på Park Place 45 en bygning i italiensk stil, der tidligere husede Burlington Coat Factory. Bygningen blev beskadiget i terrorangrebet den 11. september. PARK 51 skal indeholde blandt andet teatersal, bibliotek, auditorium og sportsfaciliteter.
I debatten har det været diskuteret, om projektet i det hele taget skal indeholde en moské. Af hjemmesiden for PARK 51 fremgår det, at der ikke længere er tale om en moské, men om et “Prayer Space”. Det understreges også på hjemmesiden, at Prayer Space er uafhængigt af PARK 51.
Bedefaciliteter for 2000 menneskerMen ikke mindst da PrayerSpace altså skal placeres i selve den 13 etagers bygning, er det rimeligt at mene, at der til kulturcentret vil høre en stormoské. Prayer Space vil komme til at rumme bedefaciliteter for 2.000 mennesker, ligesom der skal være tilknyttet koranskole og undervisning i islamisk videnskab, arabisk med mere.
PARK 51 byggeriet deler politikere, ofre efter 11. september, akademikere og amerikanske muslimer. New Yorks borgmester siden 2002, Michael Bloomberg, der efter mange år som Demokrat skiftede til Det Republikanske Parti og senest i 2009 blev genvalgt som uafhængig kandidat, støtter det islamiske kulturcenter.
Også præsident Barack Obama har blandet sig i den ophedede debat: Sommeren sidste år understregede Obama således vigtigheden af religionsfriheden og udtrykte støtte til byggeriet, men trak straks derefter i land ved at sige, at han ikke ville udtale sig om, hvorvidt det var klogt at rejse et sådant byggeri så tæt på Ground Zero.
Protester ved Ground ZeroLigeledes diskuteres det, om den imam, der er en central figur i PARK 51 er radikal eller moderat. Imam Feisal Abdul Rauf, som han hedder, annoncerede tidligere i år, at han ikke længere er talsperson for projektet. Men Rauf sidder stadig i bestyrelsen for PARK 51, der i skrivende stund er uden direktør for projektet.
På selve stedet, i nærheden af Ground Zero, er det også gået løs med protester: Demonstranter bærende skilte med en tekst, der sammenligner projektet med at bygge et nazistisk monument ved en koncentrationslejr, har demonstreret over for demonstranter, der vender sig imod, hvad de opfatter som dobbelte standarder med hensyn til religionsfriheden og en stigende intolerance over for muslimer efter 11. september. HRS har talt med to mennesker, der har stærke meninger om projektet og om forholdet mellem politik og religion: Mona Eltahawy, prisbelønnet egyptiskfødt kommentator og journalist, der i dag bor i New York. Eltahawy støtter opførelsen af det islamiske kulturcenter. Og Douglas Murray, direktør for tænketanken Centre of Social Cohesion i London, der har specialiseret sig i forskning om radikalisering, først og fremmest islamisk radikalisering. Murrray er imod. Læs interviewet med Eltahawy her, interviewet med Murray bringes i næste uge.
Mona Eltahawy: Ja til det islamiske kulturcenter
 |
København, HRS: Mona Eltahawy blev født i Port Said i Egypten i 1967. I mange år arbejdede hun som journalist i en række arabiske lande og Israel. I dag bor hun i New York men rejser over hele verden og holder foredrag om islam og den arabiske verden. Hun er fast kommentator for aviser som Jerusalem Report og Toronto Star i Canada samt den danske avis Politiken. Ligesom Eltahawys artikler optræder i aviser som International Herald Tribune og Washington Post.
Eltahawy blev engageret i debatten om mosképrojektet, da hun registrerede modstand mod, hvad hun opfatter som en stigende intolerance over for muslimer. Men Eltahawy indleder interviewet med HRS med at understrege, at det pågældende kulturcenter ikke bliver et sted, hun selv kommer til at frekventere:
– Jeg besøger ikke moskeer, jeg tilhører ikke nogen bestemt gruppe, jeg er uafhængig. I New York findes et mødeforum, der mødes en gang om ugen og diskuterer islam ud fra en meget progressiv vinkel. Her deltager jeg engang imellem. Men jeg begyndte at interessere mig for moskeen ved Ground Zero, fordi jeg så modstanden mod den som led i en anti-muslimsk bølge. Der er modstand mod moskeer også andre steder i USA, for eksempel blev et moskekompleks angrebet med syre. Som amerikansk muslim følte jeg mig forpligtet til at tale. For denne antimuslimske stemning er ikke fair. Den er drevet af bigotteri.
Kvindefjendtlige kristne og dobbelte standarder
Men, vil HRS vide: Selvom USA har naturligvis religionsfrihed som en forfatningssikret rettighed, kan der så alligevel ikke være grund til at være skeptisk over for moskébyggeriet? Kan der ikke være grund til at antage, at folkene bag har en politisk agenda?
Eltahawy replicerer med et modspørgsmål:
– Ville du være tilsvarede skeptisk over for en synagoge eller en kirke? Mange af disse diskussioner viser, at man stiller spørgsmål til muslimerne, som man ikke stiller til noget andet trossamfund. Hvad der bekymrer mig er, at disse spørgsmål stilles til muslimer for at koble dem til 11. september, og det mener jeg ikke er fair.
– 11. september blev udført af muslimer, ja. Men jeg udførte ikke angrebet. Folkene bag mosképrojektet ved Ground Zero udførte ikke angrebet. Så at stille krav til dette byggeri, der ikke stilles til andre, der ønsker at bygge, er ikke rimeligt.
Og Eltahawy fortsætter:
– Ingen spørger folkene bag en synagoge, der ønsker at udvide, om de vil modtage penge fra israelske bosættere, eller om de vil støtte Israels højrefløj og fortsatte bosættelser. Ligesom ingen spørger i forbindelse med kirkebyggeri, om man kommer til at støtte en kvindefjendtlig indstilling og en kirke, der er imod fri abort. Det er legitimt at spørge om, for der er kirker i USA, der indtager en særdeles mysogin indstilling. Vi spørger helller ikke, om en nyt kirkebyggeri vil være en støtte til angreb på abortklinikker i kristendommens navn. Så hvorfor skal dette islamiske projekt leve op til en standard, som man ikke forlanger af nogen andre religiøse samfund?
Adskillelse mellem religion og statEltahawy flyttede til USA lige før præsident George W. Bush kom til magten i 2000:
– I USA er der et kristent broderskab ligesom der findes et muslimsk broderskab. Det var ikke mindst dette kristne broderskab, der hjalp Bush til magten. Disse “born again christians” gjorde republikanerne til et ekstremt pro-israelsk parti ved at sige, at man skulle fremskynde immigrationen af jøder til Israel, det ville fremskynde Messias` genkomst. Det er da i sandhed et ægteskab mellem religion og politik, og i øvrigt noget mine jødiske venner finder ekstremt fornærmende.
I hvert eneste forum, hvor Eltahawy taler understreger hun, at hun er “sekulær muslim”:
– Jeg går ind for en fuldstændig adskillelse af kirke, synagoge, tempel og stat. Men jeg synes ikke, at den kristne koalition bliver stillet til regnskab på samme måde. Mange af de, der er aktive i den amerikanske Tea Party bevægelsen er kristne fundamentalister, der i allerhøjeste grad ønsker at kombinere religion og politik. Spurgte du for eksempel den amerikanske politiker Christine O`Donnel (Republikaner og omstridt Tea Party tilhænger, red.), ville hun ikke kunne fortælle dig, hvad der står i konstitutionen om adskillelsen mellem religion og stat.
Ultraortodokse og nej til moskeen
Eltahawy understreger, at ligesom hun naturligvis fordømmer religiøst sanktioneret vold fordømmer hun de, der taler for en sammensmeltning af religion og politik i enhver religion:
– Jeg plejer at sige, at jeg blev liberal muslim i Israel. Jeg så mine ultraordokse naboer i Jerusalem kombinere religion og politik på en måde, der ikke adskilte sig fra hvad jeg så, da jeg boede i Saudi Arabien. Måden min ultraortodokse nabo behandlede sin kone på, adskiller sig ikke fra, hvordan Saudi Arabien behandler kvinder. Mange muslimer bliver afkrævet en standard, som fundamentalister i andre religioner ikke bliver afkrævet.
Eltahawy går ikke selv i moskeen. HRS vil vide hvorfor?
– Jeg mener ikke, at mit forhold til troen kræver en moské. I øvrigt er det kun 20 procent af muslimer i USA, der går i moskeen. Jeg mener, det er en fejlagtigt at tro, at det i al almindelighed er essentielt for muslimer at gå i moskeen, og at de er vældig knyttet til imamer og moskeer.
“Imamen taler ikke for mig”
Eltahawy fortsætter:
– Imam Feisal (PARK 51s tidligere talsperson og stadig en central figur knyttet til projektet, red.) taler ikke for mig. Jeg interesserer mig ikke for imam Feisal. Da jeg på et tidspunkt deltog i en demonstration for retten til at opføre byggeriet, kom nogle mennesker hen og ville spørge mig om imam Feisals position på forskellige spørgsmål, om og jeg var enig eller uenig. Jeg svarede, at jeg ikke interesserer mig for, hvad han mener. Imam Feisal taler ikke for mig, jeg stod der ikke for at forsvare ham. Jeg stod der for at forsvare muslimers ret til at bygge et islamisk medborgercenter og alt andet, de vil bygge, fordi det har de ret til ifølge den amerikanske forfatning.
Og Eltahawy understreger, at “jeg finder det utrolig fornærmende, at man tror at en imam taler for mig. De ved ofte kun en trediedel af, hvad jeg ved”.