Hege Storhaug, HRS
Debatten i Danmark kommer nok til Norge om få år: er det rimelig at utlendinger som bosetter seg her fra dag nummer 1 skal ha full tilgang til de samme velferdsgodene som nasjonens borgere? Jeg mener nei. Det er for meg utenkelig at jeg skal kunne flytte til hvilket som helst land i verden i voksen alder og ha rett til ytelser landets borgere har jobbet frem gjennom skatt til fellesskapet. Jeg må først bidra over en viss periode før det hadde opplevdes som naturlig å motta velferdstjenester fra staten. Saken ville dog vært annerledes om jeg fikk opphold i et nytt land som reell flyktning.
I Danmark mener majoriteten det samme: man skal ikke få full tilgang til alle velferdsgoder uten å ha gjort seg fortjent til det, melder Berlingske tidene. Innad i regjeringen strides det.
Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) må konstatere, at der internt i regeringen er uenighed om, hvorvidt udlændinge skal optjene ret til velfærdsydelser i Danmark, så bakker et flertal af danskerne ham op.
I en Gallup-måling foretaget for Berlingske svarer 59 procent af vælgerne, at de er tilhænger af, at indføre »et optjeningsprincip til visse velfærdsydelser som lægehjælp, hjemmehjælp og gymnasieuddannelser«, mens 38 procent afviser idéen. Den positive modtagelse overrasker professor ved Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet, Jon Kvist.
»Tallet er overraskende højt, fordi vi i Danmark jo har en tradition for en solidarisk adgang til velfærdsydelser,« siger han.
Jon Kvist forklarer flertallets holdning med, at optjening til visse ydelser allerede er et kendt princip. Således skal man f.eks. have boet i Danmark i 40 år for at få fuld folkepension.
Ifølge Berlingske oplysninger indebærer velfærdsplanen bl.a., at udlændinge skal tegne en privat sundhedsforsikring de første fire år, de opholder sig i Danmark.
Skal man for eksempel kunne jobbe som jordbærplukker i 14 dager en sommer og ha full tilgang til velferdsstatens goder? Nei, svarer partiet Venstre, mens De konservative er uenig. De frykter at høykvalifisert arbeidskraft vil velge bort Danmark dersom velferdsgodene strammes inn.
Planen har skabt splid mellem V og K, men Galluptallene bekræfter Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, i, at det er den rette vej at gå.
»Man skal ikke bare komme til Danmark i 14 dage som jordbærplukker, og så få ret til alle velfærdsydelser,« siger Trane Nørby, der understreger, at der fortsat skal gælde gratis og lige adgang til akut lægehjælp.
De konservative er dog fortsat skeptiske , når det gælder dele af forslaget, fastslår politisk ordfører Carina Christensen.
»Vi hører bekymringerne fra Dansk Arbejdsgiverforening, som siger, at vi skal passe på ikke at lave løsninger, så højtuddannet arbejdskraft ikke vil komme til Danmark,« siger hun.
Jon Kvist mener, at arbejdet bedst kan beskrives som at skyde gråspurve med kanoner: »Der er ikke mange penge i det her,« siger han.
Vel, Kvist kan ha rett i at det i velferdsplanens forslag ikke vil innebære enorme besparelser for den danske velferdsstaten, men beløpet vil selvsagt avgjøres ved hvilke goder man vil stramme inn. Men et annet poeng er at en omlegging av systemet vil styrke den enkelte nyankommendes drivkraft til å bli en fullverdig deltaker i samfunnet, for jeg vil anta at en omlegging av dagen politikk innebærer at jo fortere man blir en fullverdig deltaker/skattebetaler, dess raskere tilgang til alle velferdsgoder?