Hege Storhaug, HRS
I forrige måned var jeg på mitt 17.besøk i Pakistan. Det var syv år siden siste besøk, og endringene i det offentlige rommet var talende. Jeg var advart på forhånd mot at ”Pakistan er ikke det Pakistan du besøkte i 2004”. Til og med Islamabad var rammet av ufriheten, ble det sagt. Av erfaring visste jeg før avreise at dette betydde mer slør i det offentlige rommet, også i den tidligere vestligpregede hovedstaden. For ingenting er en bedre test på frihet versus ufrihet i et muslimsk samfunn enn utbredelsen av sløret – og nå også i Europa. I Islamabad i mars kunne jeg således for første gang observere jentebarn i niqab, hånd i hånd med en mor i samme utrustning (ikke mange, langt derifra, men det interessante er at dette var et helt nytt skue).
Signalene som kommer fra overgangsmyndighetene i Tunis nå, det mest liberale muslimske landet i den arabiske verden, er således alarmerende for enhver som er opptatt av den individuelle friheten til både kvinner og menn. Det sies at overgangsmyndighetene vil slette alle spor etter den autoritære presidenten Zine al-Abidine Ben Alis styre. Ben Ali gikk i den første uavhengige og sekulære statslederen Habib Bourguiba fotspor, som forbød sløret i offentlige institusjoner (ansatte og studenter), og ga de tunisiske kvinnene stemmerett, avskaffede polygami, forbød giftermål med jenter under 17 år, og ga kvinner lik rett til skilsmisse. Den samme Bourguiba kalte sløret for ”en frastøtende klut”. Han mente at islam var en trussel mot staten.
At overgangsmyndighetene ved innenriksdepartementet nå har åpnet for at kvinner kan bruke slør på få foto i identitetskortet, er et signal som man skal ta alvorlig. Det samme gjelder at fjernsynskommentatorer har begynt å forfekte konservative holdninger, som å tale for polygami og at kvinner bør avstå fra arbeid utenfor hjemmet.
Det skal holdes valg i Tunis i juli, et valg som ikke bare vil fortelle oss om islam vinner makt i dette landet, men også hva vi forvente oss i andre arabiske land.
I den arabiske verden har Tunesien været et foregangsland, hvad angår kvinders rettigheder. Nu frygter kvinderne, at en islamisk genrejsning kan give bagslag. Selv om den såkaldte » Jasminrevolution « i januar har givet kvinder i Tunesien større personlig frihed efter årtiers politisk undertrykkelse, kan en islamistisk genrejsning få afgørende indflydelse på kvinders fremtidige stilling i landet.
Siden Tunesien opnåede uafhængighed fra kolonimagten Frankrig i 1956, har landet kunnet bryste sig af de mest vidtgående rettigheder for kvinder i den arabiske verden. Den første statsleder efter uafhængigheden, Habib Bourguiba, gav de tunesiske kvinder stemmeret, afskaffede polygami, forbød giftermål med piger under 17 år og gav kvinder lige ret til skilsmisse.
De tunesiske kvinder er meget opmærksomme på, om det oprør, der væltede den autoritære præsident Zine al-Abidine Ben Ali 14. januar, også vil betyde en ende på de rettigheder, som de har opnået under hans sekulære styre i det overvejende muslimske land.
Tunesiens midlertidige myndigheder havde i begyndelsen nok at gøre med at genvinde stabiliteten i det nordafrikanske land, men i marts fremlagde de en plan for en overgang til demokrati.
-Der er frygt og spørgsmål, fordi vi befinder os i en fase, hvor vi reformerer hele samfundets grundlag, sagde Maya Jribi, der er leder af Tunesiens demokratiske fremskridtsparti.
-Der er stemmer fremme med dobbelttydige budskaber, så vi kan høre progressive ting fra en person, mens vi fra en anden i det samme parti hører reaktionære ord, tilføjede Maya Jribi. Hun sagde, at tunesiske kvinder og mænd, der støttede demokrati, også er nødt til at stå sammen for at værne om de fremskridt, som Tunesien har opnået.
Bourguiba betragtede islam som en trussel mod staten og kaldte den muslimske hovedbeklædning eller hijab for en » frastødende klud « . Under Ben Ali var tilslørede kvinder i årevis udelukket fra uddannelse og job.
Ben Ali blev væltet af protester efter 23 år ved magten og flygtede til Saudi Arabien. I et forsøg på at forsvare deres autoritet og vinde legitimitet i de protesterendes øjne gør overgangsmyndighederne alt for at slette sporene efter præsidentens regime. For nylig sagde det tunesiske indenrigsministerium, at kvinder nu har tilladelse til at bære islamisk tørklæde på fotografier på identitetskort.
Samtidig har kommentatorer på tv benyttet den nyvundne ytringsfrihed til at tale varmt for konservative værdier.
En sagde, at en lovliggørelse af polygami ville skabe balance i en demografi i uligevægt, mens en anden opfordrede kvinder til at blive hjemme og på den måde være med til at løse Tunesiens arbejdsløshedsproblem, skrev avisen la Presse kort efter revolutionen.
Hundredvis af kvinder samledes i hovedstaden Tunis i januar for at give udtryk for deres frygt for en islamisk genrejsning, og de opfordrede til større lighed mellem mænd og kvinder.
Myndighederne, som forbereder det tunesiske valg 24. juli, har tidligere i april sagt, at mænd og kvinder skal optræde ligeligt i denne afstemning til det nye parlament, der skal forfatte en ny grundlov.
Sjællandske, 29.april 2011 (ikke på nettet”).