Islam

Stop stormoskéerne i København

Det har vakt stor opstandelse, at Islamisk Trossamfund har inviteret den rabiate muslimsk lærde Bilal Philips til at tale ved en ungdomskonference. Han er en af dem, der helt åbent går ind for dødsstraf til homoseksuelle og stening for utroskab. Søndag aften forklarede han uden vaklen til den forbløffede studievært på TV2, at sådan måtte det være: ”Det er islamisk lov. Det er sharia’en”. Philips er ikke en enlig svale, skriver Karen Jespersen, leder av integreringsarbeidet i Folketinget.

Berlingske tidende, 15.april, gjengitt med Jespersens tillatelse

Stop stormoskéerne i København

Af Karen Jespersen (V)

Det har vakt stor opstandelse, at Islamisk Trossamfund har inviteret den rabiate muslimsk lærde Bilal Philips til at tale ved en ungdomskonference. Han er en af dem, der helt åbent går ind for dødsstraf til homoseksuelle og stening for utroskab. Søndag aften forklarede han uden vaklen til den forbløffede studievært på TV2, at sådan måtte det være: ”Det er islamisk lov. Det er sharia’en”. Philips er ikke en enlig svale, skriver Karen Jespersen, leder av integreringsarbeidet i Folketinget.

Mange af dem, der er bestyrtede over Bilal Philips holdninger, tror, at han er en enlig svale med helt outrerede holdninger. Det er han ikke.

Bilal Philips repræsenterer en betydelig strømning inden for islam, som markerer sig stærkt både i den muslimske verden og blandt muslimer i Vesten. Han er ganske vist usædvanlig klar i mælet. Men det fælles grundlæggende træk ved denne strømning er, at dens repræsentanter går ind for ”hele pakken”. Det vil sige at de accepterer alt, hvad der står i Koranen og de andre grundskrifter.

Men det opdager mange politikere, myndigheder og journalister ikke. Tværtimod kalder de rask væk andre ortodokse muslimer for moderate og samarbejder med dem. Nogle eksempler:

DR har direkte kaldt Islamisk Trossamfund for ”moderat”. Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech indrømmede i Berlingske i går, at hun først nu har mistet tilliden til Islamisk trossamfund.

Imam Abu Yûsuf al-Fûnî har skrevet en bog, der helt bogstaveligt videregiver Koranens syn på mænd og kvinder: Manden står over kvinden. Kvinden skal have en mand som værge. En mand må slå sin kone. På trods af disse holdninger har Abu ^Yusuf al-Fûnî i mere end 10 år været ansat som imam ved de københavnske fængsler, hvor han især rådgiver de mange unge mænd med muslimsk baggrund.

I Aalborg ligger er en muslimsk forening med en tilknyttet moské. Her har flere unge radikaliserede muslimer haft deres gang – blandt andre den unge somalier, der forsøgte at dræbe tegneren Kurt Westergaard med en økse. Alligevel blev Aalborg Kommune ved med at yde støtte til foreningen. Først i maj 2010 blev tilskuddet stoppet.

Muslimer i Dialog inviterede i 2008 imam Zaid Shakir til at tale på en konference. På en CD siger Shakir, at islam ikke tillader muslimer at kapre et civilt fly, men at det er noget andet, hvis det er et fly med amerikanske soldater.

Denne udtalelse giver mindelser om det, Bilal Philips sagde til Berlingske for et par dage siden: ”Palæstinensiske selvmordsbomber er en militær strategi og ikke terror”. Alligevel samarbejder Københavns Kommune med Muslimernes Fællesråd (som Muslimer i Dialog er en central del af).

Denne holdning er meget dansk. I vores fredelige samfund kan mange ikke forestille sig, at mennesker, der virker venlige og stilfærdige, er modstandere af vestlige frihedsværdier og arbejder for, at de islamiske regler skal have mere indflydelse i Danmark. Mange forstår ikke at islam også rummer en politisk ideologi. De muslimske kræfter, der tager denne ideologi for pålydende, ser ikke bare islam som tro, men også som magt.

Derfor trives naiviteten fortsat i bedste velgående. Et eksempel er Borgerrepræsentationen i København, der netop nu er ved at give sin endelige godkendelse af byggeriet af to stormoskéer på Vibevej og i Njalsgade uden at undersøge, hvem der betaler og styrer dem.

Vi ved mest om stormoskéen på Vibevej. Takket være en gruppe iraneres ihærdige indsats i Fællesinitiativet mod moskéen på Vibevej er det blevet tydeligt, at moskéen efter alt at dømme vil blive betalt og styret af præstestyret i Iran.

Folkene bag moskeen siger, at pengene kommer fra uafhængige iranske rigmænd. Men iranske Mehdi Mozzafari, der er professor i Aarhus, siger, at sådan noget som uafhængige donorer ikke findes i Iran. Alt er kontrolleret af præstestyret. Han og andre med kendskab til forholdene fortæller, at det er en bevidst og aggressiv politik at bygge moskéer, som er trojanske heste for præstestyret. De er baser for angreb på de vestlige samfunds idegrundlag og for chikane og fysisk overfald på iranere, der er flygtet fra præstestyret.

Fællesinitiativet har afsløret, at det er den tidligere iranske ambassadør, der står som ejer af grunden til moskéen. De har også fundet frem til flere bekymrende forhold omkring foreningen Ahlul Baig i Danmark, der er initiativtager til moskéen. Ahlul Baig har således hovedkontor i Iran og foreningen er forbudt i flere andre lande.

Jeg blev selv så alarmeret over det iranerne fortalte mig på et møde, at jeg i tirsdags fik dem bragt sammen med seks af Folketingets partier. Resultatet blev en fælles opfordring til regeringen om at undersøge forholdene omkring moskéen på Vibevej nærmere.

Danmark skal selvfølgelig have moskéer. Men vi har brug for en afklaring af holdningen til moskéer, der er betalt og styret af lande som Iran og Saudi Arabien. Vi ved, de bliver brugt som redskaber for indflydelse i de europæiske samfund.

For mig er udgangspunktet, at vi ikke skal acceptere moskéer finansieret og styret af regimer som Iran og Saudi Arabien, som tilmed selv forfølger og undertrykker andre religioner. Som et minimum skal moskéer (og andre religiøse aktiviteter) ikke godkendes, hvis der ikke er åbenhed omkring finansiering og indflydelse.

Stop i det mindste moské-planerne i København indtil denne åbenhed er til stede.