Af Helle Merete Brix, HRS(Paris): Radu Stoenescu er filosof og en mand, der engagerer sig i en af Frankrigs mest aktuelle debatter: Diskussionen om islam og integration. Som navnet antyder er Stoenescu ikke fransk, men født og opvokset i Rumænien, nærmere bestemt Transylvanien, som han kan savne på grund af ”stedets skønhed”. Har man besøgt Transylvanien, forstår man filosoffen.
HRS møder Stoenescu på hans stamcafé på venstre bred i Frankrigs hovedstad, ikke langt fra universitetet hvor han underviser. Han har han taget en ven med: Guy Hanon, der er psykiater og netop hjemkommet fra Tunesien, hvor han undrer sig over, at moskeerne glinser, samtidig med at menneskene er så fattige: ”Saudi Arabien betaler. Sjælen efter døden og ikke kroppen er åbenbart vigtigst”, siger han og ryster på hovedet.
Hanon er som Stoenescu optaget af spørgsmålet om de liberale muslimer. Han er netop færdig med en lille film, der sætter spot på ikke mindst denne gruppe. Begge undrer sig over, at de franske politikere vier dem så lidt opmærksomhed og i stedet synes at begunstige de ekstreme muslimer.
Men inden vi vender tilbage til det aktuelle projekt, at få standset et planlagt stort islamisk kulturcenter i 18. arrondissement, fortæller Stoenescu, der selv er ortodoks kristen, hvad der vakte hans nysgerrighed med hensyn til islam:
-Det begyndte med en intellektuel nysgerrighed. Jeg har tidligere udgivet en bog om Gandhi (Gandhi, l’exilé volontaire, Ed. Magellan & Cie, 2007, red.). Jeg interesserede mig for indisk filosofi, og jeg begyndte også at studere islam. Jeg endte med at tænke: Er islam virkelig sådan? Fra arabisk identitet til muslimsk identitetStoenescu flyttede til Paris i slutningen af 1990erne. Han har fulgt islams udvikling i Frankrig gennem årene og han har et klart syn på, hvad der har været værd at bemærke:
-De tildækkede kvinder. Gruppekrav, moskébyggeri, halalmad og at franskmænd nu skulle kaldes racister.
Tidligere, forklarer Stoenescu, var folk ikke så opmærksomme på at vise deres muslimske identitet. Der var det snarere et spørgsmål om den arabiske identitet, selvom marokkanere, algiere og tunesere er delte i mange spørgsmål, mener Stoenescu.
-Der er afgjort sket en fremadskridende retning hen imod en muslimsk identitet. Dertil kom en række begivenheder ude i verden: Terrorangrebet 11. september. Mordet på Theo van Gogh, truslerne mod Geert Wilders og Ayaan Hirsi Ali.
Stoenescu er ikke bange for i tv-debatter at gå i kødet på muslimske ikoner som for eksempel den berømte prædikant Tariq Ramadan. Og Stoenescu har, ligesom Hanon undret sig over, at franske intellektuelle har været så lidt kritiske over for udviklingen og over for islams problematiske sider, som sharialovgivningen:
-Frankrig har en lang tradition imod obskurantisme. Det er ejendommeligt, at intellektuelle nu bøjer sig for overtro.
Og Hanon bryder ind: ”Før hed det vrøvl, i dag hedder det ”spiritiualitet”. Protest mod moskebyggeriStoenescu indgår også fast i redaktionen på internetportalen ”Riposte Laïque”, der bedst kan oversættes som ”Et sekulært gensvar”. Redaktionen består af mennesker med vidt forskellig baggrund og tæller blandt andre Anne Zelensky, der er en berømt skikkelse i fransk feminisme. Zelensky er præsident for ”La Ligue du Droit des femmes”, (Forbundet for Kvinders Rettigheder), som hun grundlagde sammen med Simone de Beavoir i 1974.
Det er også på Riposte Laïque, at man publicerer videoer, der viser de udendørs fredagsbønner i for eksempel rue Myrha.
Det er først inden for den seneste tid, at visse franske politikere, herunder den den nye, åbenmundede indenrigsminister Claude Guéant, er begyndt at blive opmærksomme på fænomenet og de gener, det medfører for beboerne i området.
Lige nu er Stoenescu og Hanon optaget af at oplyse om et planlagt islamisk kulturcenter i 18. arrondissement. I alt tæller den gruppe, de arbejder med omkring 20 aktivister, der arbejder for at oplyse om og protestere imod byggeriet. HRS har tidligere skrevet om det planlagte byggeri her Også Paris´ borgmester Bertrand Delanöe støtter byggeriet med 20 millioner euro. Hvad siger imamerne?Som både Stoenescu og Hanon gør klart: Ifølge loven af 1905, der fordrer klar adskillelse mellem stat og kirke, må ”staten ikke støtte moskébyggeri”. Og støtte til et islamisk kulturcenter er også støtte til en moské.
Men både Hanon og Stoenescu mener, at selve spørgsmålet om finansiering, også i tilfælde med moskeer, der finansieres af Saudi Arabien eller andre diktaturstater, ikke er det væsentligste:
-Alle taler om finansiering. Men hvad skal der læres i moskeerne? Der er jo love om, at man ikke må prædike imod demokratiet med mere. Så er det, der udbredes i moskeen inden for lovens rammer?
Både Hanon og Stoenescu understreger, at de ikke er imod islam. Men, som Stoenescu påpeger:
-Man må undersøge, hvor imamerne kommer fra, og hvad de vil prædike. Problemet er, at politikerne ikke ved noget om islam. Sharia, fornuft og racisme Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om de liberale muslimer og om islams sameksistens med den moderne verden. Som Hanon påpeger:
-En arabisk ven sagde engang til mig, at det er i Europa man finder de mest fanatiske muslimer. Hvorfor støtter man ikke de demokratiske muslimer?
Stoenescu savner et seriøst studie af islams problematiske sider, gerne foretaget af islamologer og jurister:
-I islam har mennesket ikke selv retten til at vælge sine ideer. De kan kun præsenteres med reference til en åbenbaring. At mennesket selv har fornuften til at vælge sine ideer, accepteres ikke.
Islams problematiske side er også et spørgsmål om kvindens stilling. Og her svigter feministerne, mener begge mænd. Anne Zelensky er en af de få feminister, der interesserer sig for problemet. Stoenescu siger:
-Der er tale om en slags omvendt racisme. Der er også tale om åndelig dovenskab, man vil ikke interessere sig for spørgsmål om immigration og den slags. I mange år var det også sådan, at når katolikker eller ateister talte om islam, blev de beskyldt for at være ekstremister. Men er det ikke muligt for muslimer at være racister?