Hege Storhaug, HRS
Vi har definitivt fått et eget samfunn i samfunnet. Saken om barneekteskap i Oslo tidligere i år, vitner nettopp om det, der en mor, svigerforeldre og en fetter ble dømt for å ha viet bort datteren på 13 år i en leilighet i Oslo. Saken er historisk i Norge, med straffer på inntil fem og et halvt år. Imamen, som ifølge jenta foretok vielsen, fikk imidlertid ikke påtalemakten has på. Han skal ha stått gjemt bak en dør under seremonien.
I Danmark rulles det nå opp liknende aker, som omhandler danske jenter som forelsker seg i muslimer og som inngår ekteskap med kjæresten i moskeen. Foreldrene er uvitende om forholdene.
To danske piger fra Kokkedal har i årevis båret på en stor hemmelighed: Bag deres forældres ryg lod de sig vie til islam, skønt de langt fra var myndige. Den ene pige var bare 14 år på tidspunktet for vielsen og dermed under den seksuelle lavalder. Den anden pige var 16 år.
Ifølge den dengang 14-årige pige, som i dag er fyldt 18 år og nu fortæller sin historie i Berlingske, var de en flok på fem veninder, som i det skjulte giftede sig med deres muslimske kærester.
»Man kunne lære de muslimske drenge at kende i skolen, hygge sig og have det sjovt i starten, men efter cirka seks måneder skulle man forloves, hvis man ville være kærester. Bagefter skulle man giftes. Sådan var det bare,« fortæller pigen.
Ifølge hende endte ægteskabet med massiv social kontrol, vold og en politianmeldelse af manden.
Først da hun i begyndelsen af året læste en af artiklerne i Berlingskes serie om danske teenagebrude, gik hun til bekendelse over for sin mor, som kontaktede avisen, fordi hun ikke anede sine levende råd.
Sosiale myndigheter tror omfanget er langt større enn konkrete saker som faktisk avdekkes. At temaet settes på dagsordenen håper man vil få flere jenter til å lette på sløret overfor foreldre og myndigheter.
Det er yderst sjældent, at sagerne kommer til myndighedernes kendskab, fordi pigerne værner om deres hemmelighed og ikke engang indvier deres egne forældre.
Heller ikke i Helsingør Kommune er problemet ukendt, fortæller Lasse Binderup, funktionsleder i Center for Børn, Unge og Familie:
»Men jo mere virak, der kommer omkring det, desto flere vil der komme ud af busken. Jeg tror, omfanget er langt større, end vi hidtil kender til,« siger han.
Også integreringsminister Søren Pind tror omfanget kan være betydelig. Pind vil nå ha kartlagt hvor mange jenter som kan ha inngått ekteskap i moskeer, og han tordner mot det han kaller kommunenes berøringsangst (Berlingske, ikke på nettet).
Integrationsminister Søren Pind vil have kortlagt omfanget af islamiske teenagevielser i Danmark. I mellemtiden opfordrer han kommunerne til at slippe »berøringsangsten«.
Regeringen tager nu store armbevægelser i brug for at vise, at de ikke vil acceptere, at danske piger helt ned til 14 år gifter sig islamisk uden deres forældres vidende. Ved Berlingskes første afsløringer om emnet tidligere på året sammenholdt den daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ( V) ellers vielserne med, at hun som barn legede bryllup med sine dukker. Den nuværende integrationsminister, Søren Pind ( V), har fra første dag på posten udnævnt netop teenagevielserne til noget særligt »udansk.« Men han vil ikke forklare holdningsskiftet hos regeringspartiet.
»Jeg gør, som jeg gør. Hvad andre har gjort og ikke gjort, må de selv svare for,« siger han.
I gårsdagens avis kunne Berlingske beskrive, hvordan blandt andre »Cecilie« blev islamisk viet i Danmark som kun 14-årig. Og som direkte konsekvens har integrationsministeren derfor bedt Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, om en kortlægning af området. Blandt andet var Søren Pind overrasket over at høre den nu 18-årige »Cecilie« fortælle, at hun har en række veninder i samme situation.
»Jeres interviewperson antyder, at det er en meget udbredt praksis. Og det er klart, at det ville være chokerende, hvis det forholdt sig sådan. Jeg kan ikke som minister foretage mig noget på baggrund af disse udsagn, jeg er nødt til at have det dokumenteret. Det er derfor, vi nu beder SFI kigge på det her i en undersøgelse, der kommer til september,« siger han.
Pind er oppgitt over at kommunene selv ikke har avdekket og rapportert om fenomenet, men at det er media som setter temaet på dagsordenen. Han understreker at Danmark har lovverk som forbyr praksisen, og at imamer skal kunne utvises dersom det avsløres at de foretar ulovlige vielser av barn.
»Hvorfor er det jer som avis, der bringer det frem? Hvorfor har vi ikke hørt om det før? Med min erfaring fra Københavns Kommune ( Søren Pind er tidligere medlem af Borgerrepræsentationen og bygge-og teknikborgmester, red.) tror jeg, at det skyldes en ubegribelig berøringsangst over for de her ting,« siger han.
For det er først og fremmest de offentlige myndigheder, der skal være ekstra opmærksomme på pigerne, mener han.
»Så folk ikke møder dem med berøringsangst. Så man ikke lægger afstand. Så det ikke skaber skræk og angst og politisk kontrovers, at man rejser de her ting. De her piger skal have mulighed og ro til at træde ind i det offentlige med deres problem,« siger han.
Det er altså nærmere de ansattes misforståede hensyn og ikke paragrafferne, den er gal med, mener han.
»Hvert enkelt tilfælde er rædselsfuldt. Det er der ingen tvivl om. Udfordringen er, at vi i høj grad har lovgivning, der forbyder den slags, og som også straffer folk for at foretage den slags,« siger han.
Når det er sagt, bør lovens lange arme også gribe hårdt fat i de imamer, der udfører vielserne.
»Det kan gøres til en betingelse for ophold, at hvis sådan noget finder sted, så kan den opholdstilladelse inddrages,« siger Søren Pind.