I Osamas verdenAf Helle Merete Brix, HRSDen 1. maj 2011 om aftenen kunne USA’s præsident Barack Obama annoncere det budskab, som verden havde ventet på i ti år: At Osama bin Laden, verdens mest eftersøgte mand og hjernen bag 11. september, var blevet uskadeliggjort i Pakistan. ”Retfærdigheden har sket fyldest”, sagde Obama i den tale, der blev vist på tv-kanaler verden over.
Michael Scheuers biografi om Osama bin Laden udkom i år før bin Ladens død. Men det gør den ikke mindre læseværdig. Scheuer er tidligere CIA-agent og igennem tre år, fra 1996-1999, var han chef for den CIA-enhed, der jagtede bin Laden.
Scheuer er en kontroversiel herre. I et interview i Jyllands Posten for nylig gjorde han det klart, at al Qaeda stadig står stærkt og redegjorde for, hvorfor al Qaeda efter hans opfattelse rekrutterer unge mænd for deres sag: Det skyldes primært USA’s tilstedeværelse på Den Arabiske Halvø og Afghanistan og den tætte forbindelse til Israel, som Scheuer er stærkt imod. Særligt hans syn på Israel og grove udfald mod USA’s jødiske samfund for at have lokket USA i krig, har kostet ham stillinger, senest et job ved Jamestown Foundation. For tiden er han adjunkt på Georgestown University. Bin Laden dynastietScheuer vender sig imod de, der betragter bin Laden som en nihilistisk galning. Han opfatter – eller opfattede – bin Laden som en mægtig modstander, intelligent, visionær, modig og realistisk – realistisk, fordi han er en ”mand, der har forstået den tidløse sandhed i, at krige kun vindes ved at dræbe”.
Osama bin Laden erklærede krig mod USA den 23. august 1996. Men hvad var vejen dertil? Scheuer opruller bin Ladens opvækst for læseren: Osama blev født i Riadh i Saudi Arabien den 10. marts 1957. ”Osama” betyder løve og bin Laden har selv forklaret, at han er opkaldt efter en af profetens ledsagere, Osama bin Zaid.
Bin Laden var søn af syriskfødte Allia Ghanem og Muhammad bin Laden, der oprindelig kom fra Yemen og begyndte sit liv i Saudi Arabien som ufaglært arbejder. I 1931 grundlagde han byggefirmaet ”bin Laden”, der siden voksede til at blive et styrtende rigt finansimperium med tætte forbindelser til den saudiske kongefamilie. Det var således en velstående familie, som bin Laden blev født ind i. Og en stor familie. Osama var søn nr. 17, hans far havde mange koner og formentlig mellem 50 og 60 børn. Seks måneder efter Osamas fødsel flyttede familien til Mekka.
Det var også en meget religiøs familie. Muhammad bin Laden – der døde ved et flystyrt da Osama var 10 år – opdragede børnene i den strenge wahabi tradition. Han understregede at jihad i ordets bogstavelige betydning en integreret del af islam, noget Scheuer i øvrigt er enig i. Han mener, at denne manglende forståelse for, hvad jihad er, har skadet krigen mod terror fatalt.
I hjemmet mødte drengen Osama ved faderens aftenmøder – efter faderens død arrangeret af de ældre brødre – prominente islamister og retslærde fra ind-og udland, der diskuterede teologiske og juridiske emner. Disse kontakter har han mange år senere kunne trække på – i øvrigt, som jeg vil nævne her, Tariq Ramadan mange år senere kunne trække på sin bedstefar Hassan al Bannas forbindelser. Osama blev også introduceret til faderens afsky for Israel og jøder. Og som Scheuer pointerer, lærte han noget vigtigt fra sin far: Beslutsomhed.
Osamas forbilleder og al Qaeda
Som helt ung hjalp Osama i bin Laden firmaet, han gik på en eliteskole og siden på universitetet. Han blev gift med sin første kone. Han udviklede en særlig interesse for islams historie og for at genvinde islams storhed. Han studerede islams berømte 1200-tals teolog Ibn Taimiyya (der for eksempel også var en reference for terrorgruppen GIA i Algeriet, red.). Ibn Taimiyya blev sammen med Muhammed, Saladin, talebanernes leder mullah Omar, den palæstinensiskfødte jurist og jihadkriger Abdullah Azzam og Osamas egen far skriver Scheuer hans største inspirationskilder.
Da Osama bin Laden som 22-årig besluttede sig for at tage til Afghanistan og hjælpe de afghanske mujahediner, både med penge fra sin enorme privatformue, med pick-ups og mobile hospitaler og som kriger, var det næppe med en plan om at grundlægge al Qaida (som betyr Basen, red.). Men sådan blev det, al Qaeda blev grundlagt i 1988, to år efter at bin Laden havde mødt den egyptiske læge Ayman al Zawahiri, der blev hans næstkommanderende og i dag er leder af al Qaeda.
Bin Laden havde et naturligt lederinstinkt, og han forstod betydningen af logistik og planlægning. Han inspirerede livet igennem muslimske mænd til at slutte op om ham, mener Scheuer, fordi han turde udføre farlige opgaver, levede et asketisk liv og fordi han viste, at tro må følges af handling. En af bogens mange kilder fortæller om, hvordan bin Laden sjældent gav direkte ordrer men blot fik mænd til at gøre, som han ønskede.
Men fra at være hjemvendt til Saudi Arabien i 1989 som en berømthed, der gav interviews og holdt taler, ragede Osama i de kommende år uklar med sit fædreland. Årsagen var hans åbenlyse og vedvarende kritik af Saudi Arabiens tilladelse af amerikanske tropper på saudisk jord. Bin Laden kunne ikke længere rejse frem og tilbage mellem Saudi Arabien og Pakistan og Afghanistan. Krigen mod USAI 1991 slog bin Laden sig ned i Sudan med koner og børn og nogle tilhængere i en velhavende forstad til Khartoum. I nogle af sine digte beskriver bin Laden Khartoum som sin yndlingsby. Han boede bør om dør med juristen Hassan al Turabi, der blev en af nøglefigurerne i islamiseringen af Sudan. Bin Laden bidrog økonomisk. Året efter slog al Qaeda for første gang til mod USA ved et angreb på to hoteller i Yemen, hvor amerikanske soldater boede på gennemrejse til Somalia. ( Bomberne dræbte ingen soldater, men flere civile, red.)
I maj 1996 var bin Laden vendt tilbage til Afghanistan og til Taleban, der senere samme år satte sig helt på magten i Afghanistan. Scheuer beskriver i bogen, hvordan bin Laden ankom til Jalalabad lufthavnen i et lille jetfly. Efter adskillige måneder fulgte koner, børn og et antal tilhængere. (Bin Laden satte i øvrigt som sin far et væld af børn i verden og mente, som han, at det var godt at opdrage dem i en atmosfære af jihad). Den velkomst bin Laden fik, skriver Scheuer, viste at ingen pashtuner – talebaner eller ej – ”ville overgive bin Laden til hans fjender”.
August samme år erklærede bin Laden krig mod USA. I krigserklæringen fremhævede bin Laden blandt andet USA’s militære og civile tilstedeværelse i Saudi Arabien og Den Arabiske Halvø og støtten til Israel.18 måneder senere blev krigserklæringen fulgt op af en fatwa, der annoncerede ”Jihad mod Korsfarere og Jøder”.
Scheuers bog nævner ikke alle al Qaedas vigtigste angreb, måske fordi bogen særligt koncentrerer sig om bin Ladens personlige historie. I 1998 slog al Qaeda til mod amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. Mere end 200 mennesker blev dræbt. Siden er det gået slag i slag verden over – Scheuer vier megen plads til at beskrive al Qaedas angreb i Irak – og nævnes må også terrorangrebet på Bali i og al Qaeda-inspirerede terrorangreb i Madrid og London. Det mest spektakulære al Qaeda angreb er naturligvis 11. september 2001 mod USA, hvor mere end 3000 mennesker blev dræbt. Krigen mod de vantroScheuers bog er en vigtig bog. Han er ærlig med sine sym-og antipatier over for USA’s udenrigspolitik og stor nok til også at kreditere biografier om bin Laden, hvis forfattere han politisk, analytisk er helt uenig med. Hans bog rummer et væld af information om bin Ladens liv og om al Qaedas udvikling, krigsstrategi, medistrategi med mere. Samtidig synes Scheuer at have en klar forståelse for, hvad både amerikanske og europæiske politikere nægter at se i øjnene: At set fra ikke så få religiøse muslimers side var bin Laden en muslim, der forsvarede troen. Ligesom Muhammed, islams grundlægger, udbredte sit budskab og sin jihad mod de vantro.
Scheuer påpeger også, at ser man for eksempel på al Qaedas krigserklæring og anslag mod tegnere og andre, der havde noget at gøre med Muhammed-tegningerne, kan man trække en direkte linie fra Muhammeds eget liv og drabet på digterinden Asma bint Marwan. Som Muhammed vidste bin Laden, hvor farlige digterne og tænkerne kan være.
En af de bøger, som Scheuer mener er nyttig for forståelsen af bin Laden er skrevet af sønnen Omar og hans mor Nawja, bin Ladens første hustru. (Growing up bin Laden, red). Omar, der I dag er 29 år, brød med sin far som purung. Han ville ikke opfostres til jihad og forlod Afghanistan. Samtidig er han efter drabet på bin Laden kommet med rasende udfald mod Obama for at have likvideret hans far. Han vil heller ikke betegne sin far som terrorist.
Vesten synes at stå i et tilsvarende dilemma i krigen mod terror. Scheuer minder i bogen om, at USA ikke har vundet nogen krig siden 1945. Måske derfor tog det ti år at finde al Qaedas leder. Bin Laden derimod vidste, hvad han ville, han ville vinde sin hellige krig. Ingen dialog og forhandling her. Med et citat af bin Laden: ”Forstår krokodillen en samtale, der ikke indbefatter et våben?”. Michael Scheuer: Osama bin Laden. Oxford University Press. Ca. 20 US dollar, Amazon.