Publisert i jp.dk, gjengitt her med forfatterens tillatelse
Ralf Pittelkow
Udlændingepolitikken havde stor indflydelse på de tre seneste valg. Forud for sidste valg i 2007 mente mange røster ellers, at udlændingedebatten nu var ved at udspille sin rolle. Men de blev belært om noget andet.
I år har der været endnu mere kategoriske påstande om, at valget ville handle om alt mulig andet. Der er uomtvisteligt en sandhed i dette: Økonomien er det klart dominerende emne. Men rygterne om udlændingepolitikkens død har igen været stærkt overdrevne. De beror på ønsketænkning i politisk korrekte kredse. Disse kredse, som er talstærke blandt mediefolk og meningsdannere, er så hildede i deres egen forestillingsverden, at de går fejl af vælgerflertallets forhold til udlændingepolitikken. Typisk hæfter de politisk korrekte sig ved, at danskerne ikke ser behov for flere stramninger, og at der er opbakning til indvandring af vigtig arbejdskraft. Også Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard må sande, at der ikke er den store appel i nye skærpelser. Men noget andet er vælgernes holdning til de fundamentale regler i den eksisterende stramme udlændingepolitik.En meningsmåling i JP (4/9) gav indblik i dette. Den havde overskriften: ”Ingen stemmer i udlændingestramninger”. Men det opsigtsvækkende i målingen lå et andet sted: Den slog fast, at den folkelige opbakning til den stramme udlændingepolitik fortsat er meget stærk.To tredjedele af vælgerne støtter den stramme politik. Hver sjette af dem vil stramme mere. Kun hver fjerde vælger ønsker en lempelse. Denne tilslutning til grundelementerne i udlændingepolitikken er faktisk lige så massiv, som den har været stort set hele vejen siden 2001.Men dette drejer sig altså om at fastholde en eksisterende politik. Derfor er det i udgangspunktet ikke noget stort tema for en valgkamp. Det bliver det først, hvis vælgerne bliver bange for, at nogle partier vil slække på den stramme politik.Man så det ved valget i 2007, hvor der var megen debat om de afviste irakiske asylansøgere. Noget overforenklet kan man sige: Da vælgerne begyndte at se den sag som en trussel mod den stramme udlændingepolitik, tabte oppositionen valget.Derfor var det også en taktisk brøler, da SF-formand Villy Søvndal forleden angreb en hovedhjørnesten som 24-årsreglen. S-SF havde ellers været enige om at liste musestille uden om hele emnet i valgkampen.Søvndal gik i panik over dårlige meningsmålinger og ville profilere SF ved at lægge op til ændringer i 24-årsreglen efter næste valg igen. Derefter mente han det for resten ikke alligevel, sikkert efter kammeratlige samtaler i rød blok. Men proppen var røget af flasken.Bedre blev det ikke af, at rød blok så også røg ud i et internt slagsmål om pointsystemet for familiesammenføring. Socialdemokraterne ville kun være med til at fjerne VKO’s pointsystem, hvis det røde alternativ fra S-SF trådte i stedet. Men resten af oppositionen ville af med VKO-systemet – punktum. Efter en del roderi bøjede S sig.En tredobbelt foræring til de borgerlige: Udlændingepolitikken er kommet på dagsordenen. Der er sået tvivl om rød bloks vilje til at fastholde den stramme kurs. Og i konflikten om pointsystemet gav Socialdemokraterne efter for de andres pres. S-leder Helle Thorning-Schmidt har ellers slået på, at hendes parti vil være urokkeligt. Økonomien er valgets store emne. Men udlændingepolitikken kan tænkes at flytte afgørende stemmer.Temaet, der ikke vil dø, ryster igen de røde. Valget virker nu mere åbent.