Af Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen, for HRSI weekenden er der bogmesse i Göteborg. Bokmässan er Nordens største mødeplads for bog- og biblioteksbranchen og den næststørste af sin art i Europa efter bogmessen i Frankfurt. Bogmessen i Göteborg tiltrækker hvert år i omegnen af 100.000 besøgende, snesevis af forlag og flere hundrede forfattere, der fortæller om deres udgivelser. Blandt årets indbudte forfattere er for eksempel Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup fra Danmark og det norske hotshot Karl Ove Knausgård.
I år sætter messen fokus på de tysktalende lande. I 2006 var bogmessens tema ytringsfrihed. Det gamle tema har fået utilsigtet relevans igen i år. Den svenske kunstner og fagbogsforfatter Lars Vilks var nemlig indbudt som gæst af forlaget Axess. På forlagets stand skulle Lars Vilks deltage i en debat om kunst i anledning af forlagets udgivelse af en antologi om kunst.
Efter at have været i kontakt med politiet besluttede bogmessens ledelse at aflyse Lars Vilks’ deltagelse på årets bogmesse. Kunstneren kalder bogmessens beslutning ”forståelig”.
– Det er sådan, tingene er. Altenativet var, at man skulle have debatten udenfor bogmessens område, men det fungerer ikke, siger Lars Vilks til HRS.
Bogmessen har tidligere under store sikkerhedsforanstaltninger haft besøg af den somaliske forfatter og islamkritiker Ayaan Hirsi Ali og den fatwa-plagede Salman Rushdie.
Natten til 11. september blev fire mænd anholdt i netop Göteborg. Tre er siden blevet varetægtsfængslet for at planlægge et drab på Lars Vilks i forbindelse med Vilks’ deltagelse i en fernisering i kunsthallen Röda Sten i det centrale Göteborg.
Westergaard og Norge Samme weekend som bogmessen løber af stabelen, viser Galleri Draupner, der i årevis har udstillet den danske tegner Kurt Westergaards kunst og i samarbejde med Trykkefrihedsselskabet stod for salget af Westergaards berømte tegning, nye billeder af Westergaard. ”En fæstning”, er den betegnelse, som gallerist Erik Guldager, der også er en god personlig ven af Westergaard, bruger for at beskrive galleriet. Der forventes et stort TV-opbud og deltagelse af både international og dansk presse. Sikkerheden vil naturligvis være i top.
Men hvem gav ordre til hvad den 13. september i Oslo, hvor Westergaard sammen med forfatter Geirr Lystrup skulle have optrådt på en pressekonference i Litteraturhuset? Som det vil være HRS´læsere bekendt forlod Westergaard i stedet Norge. Forklaringen var i første omgang ”hjerteflimmer”, hvad der var usandt. Historien blev helt og aldeles dementeret af Westergaard selv forleden på TV2 Danmark.
Der var tale en overhængende sikkerhedsrisiko. Historien var opfundet til lejligheden. Dagbladet har beskrevet, at PST havde oplysninger som tydede på at der var fremskaffet automatvåben og sprængstof, og at personer i miljøet omkring en kendt norsk kriminel ville udføre et attentat mod tegneren.
HRS har forsøgt at få en kommentar fra Westergaard selv, men det har ikke været muligt. Men Gallerist Erik Guldager fastslår over for HRS, at hverken Westergaard eller han selv ved, om det var ”den norske eller danske efterretningstjeneste, der besluttede, at forklaringen skulle lyde på hjerteflimmer”. Men han husker tydeligt, hvad der skete i Oslo:
– Kurt Westergaard og hans kone sad sammen med min kæreste og jeg og spiste frokost i Operahuset. Alt åndede fred og idyl, agenterne (Westergaards sikkerhedsfolk, red.) slappede af. En halv time senere måtte vi i huj og hast forlade Oslo og haste mod lufthavnen.
Guldager siger samtidig, at ”i stedet for at Kurt Westergaard blev eksporteret ud af landet og Geirr Lystrup blev pakket af vejen” (Lystrup har på opfordring af PST fået hemmeligt nummer og fjernet navnet på sin postkasse, red.), havde han foretrukket, at man havde satset på ”en større politistyrke” til at stå for beskyttelsen.