Hege Storhaug, HRS
11.september endret den vestlige verden. Vår sårbarhet ble brutalt avdekket. Uskylden brast. Hvem av oss vanlige borgere kunne forestille oss et slikt scenario? Ytterst få, tror jeg. Sorgbearbeidelsene til pårørende pågår fremdeles. Minnene forblir hos oss andre. Det som skjedde var så ufattelig og historisk sjelsettende at det bør være vanskelig å protestere på at det lages utstillinger der restene av angrepet blottlegges, enten det er noe så privat som en skjorte til en omkommen, forvridde stålbjelker etter de 110 etasjer høye btårnene, eller vrakrester etter en brannbil der helter omkom da liv skulle reddes. Hensynet til pårørende må selvsagt veie svært tungt når man endog velger å stille nakent ut private levninger etter vår tids mest groteske terrorattentat.
Hva med Utøya og Regjeringskvartalet, vår tids hendelse som brutalt avdekket vår sårbarhet, som inntil det totalt ubegripelige viste et voldsnivå vel ingen kunne forutsi – andre enn gjerningsmannen? Vil vi som nasjon ha behov for noe liknende som det amerikanerne har: å minnes, også ved å bevitne med selvsyn detaljer fra åstedene? Det vil antakelig tiden vise. Mens vi venter på svaret, har Helle Merete Brix opplevd en verdensunik utstilling i London, som kan gi tanker om hvilken vei vi kan gå for å hele sårene etter bomben og skuddene som endret Norge.
Rester af to tårne
Af Helle Merete Brix, for HRS(London): HRS: Som rustet til ukendelighed. En mere end to meter lang stålramme, bøjet i en umulig retning. Genstanden stammer fra World Trade Center. (WTC) Den er placeret lige indenfor indgangen til Imperial War Museum i London. Sammen med den spanske fotograf Francesc Torres` billeder af genstande fra WTC, udgør den netop nu udstillingen ”Memory Remains”.
Alle genstandene er fotograferet af Torres i den kæmpestore hangar 17 i John F. Kennedy lufthavnen i New York, hvor de blev samlet gennem mange måneder efter terrorangrebet. Her befinder enkelte af genstandene sig stadig, men det er hensigten, at hangaren skal være tømt inden udgangen af 2011. De forskellige objekter er blevet sendt til museer med mere i USA og udlandet. I USA gælder det for eksempel National 9/11 Memorial & Museum på ground zero. I udlandet drejer det sig om blandt andet om en militærbase i Afghanistan og et kunstmuseum i Kina. Forvredent stål og tegneseriefigurerVil man fordybe sig i disse historiske billeder, og ikke blot se dem på slide-show i Imperial War Museum, kan man med fordel anskaffe sig Torres´ bog ”Memory Remains”. Sammen med de essays, der indgår i bogen, er det blevet til en bog, der bør have almen interesse og som vil være oplagt til undervisningsbrug i institutioner verden over. Den fortæller historien om de to 110 etages tårne og bygningskomplekset med de øvrige fem bygninger. Og den fortæller om terror, forgængelighed og erindring.
Torres tilbragte foråret 2009 i Hangar 17, hvor han hver dag fotograferede de forskellige objekter, der var samlet i det store rum. Bogen viser billeder af ødelagte brandbiler og politibiler. Mægtige, forvredne stålformationer, sprængt til ukendelig form. Ramper og stænger. Tøj fra både overlevende og ofre. Ganske uhyggeligt forekommer det at se de store tegneseriefigurer, der var udstillet i Warner Bros. Studio Store i det shopping center, der befandt sig under gadeplan. Intakt er også en plade med den velkendte tekst ”That´s all Folks” indgraveret. Et museum for unaturlig historieEt foto viser det visitkort, som tilhørte Paul Acquaviva, der arbejdede som vicedirektør i firmaet eSpeed i det nordlige tårn på 103. etage. Et andet viser en tøffel af et mærke, der kun udleveres på internationale fly. Fra et besætningsmedlem på et af de kaprede fly? Eller en tøffel, der tilhørte en af de 35.000 ansatte i World Trade Center? Vi får det aldrig at vide.
Torres, der er født i Spanien og i dag bor i Barcelona, har boet og arbejdet som fotograf i en række lande i Vesten. Den 11. september 2001 boede han i New York. I bogen fortæller han i et indledende essay med titlen ”Museet for unaturlig historie” (Hangar 17, red,) om hvordan han om morgenen kiggede ud af vinduer fra en lejlighed i nærheden af World Trade Center. Han kunne se, at der kom røg ud af det nordlige tårn. Han bevægede sig over i den bygning, hvor han havde atelier. Fra taget kunne han inden længe sammen med sine naboer se det rædselsscenarie, der udspandt sig: Mennesker, der kastede sig ud fra toppene af tårnene for ikke at brænde ihjel. ”Vandrer blandt engle”Torres taler i sit essay om ”skrøbeligheden af vores kultur i et hovedkulds sammenstød med historien….”. I alt blev 1500 objekter og en lille del af alt stålet fra WTC bragt til Hangar 17. Konservatorer har renset objekterne og nogle af dem blev givet en særlig beskyttelse. Men Torres har fotograferet dem, sådan som de fremstår i hangaren.
Rigtig mange af billederne giver anledning til eftertanke. Sært er det også at læse i et essay af den tidligere Newsweek journalist og redaktør Jerry Adler, hvad der har været særligt modstandsdygtigt over for et sådant hovedkulds sammenstød med historien: Sneakers og golfbolde. De sneakers, der blev fundet ubeskadigede, har formentlig tilhørt kvindelige ansatte, der i WTC skiftede til mere elegante arbejdssko. Golfboldene stammer formentlig fra shopping centret under gadeplan.
Et særligt indtryk gør billederne af ”The Last Column”. Det var betegnelsen for den gigantiske stålbjælke, der som den sidste af de store bjælker blev fjernet fra WTC-området i maj 2002. Her havde de, der arbejdede på stedet, samt pårørende klistret personlige meddelelser, fotografier med mere op. Siden efteråret 2009 har bjælken, der omtrent er blevet et ikon, været placeret igen på selve stedet i National 9/11 Memorial & Museum.