Gjengitt med forfatterens tillatelse
Af Ralf Pittelkow
Thorning har fået Statsministeriet. Vestager har fået den store indflydelse. Søvndal har fået et problem.
De Radikale stod i en stærk magtposition, da der blev forhandlet om den ny regering. Socialdemokraterne og SF havde hårdt brug for at få dem med i regeringen.
Derfor måtte man forvente, at regeringsgrundlaget ville blive kraftigt præget af radikal indflydelse. Med de oplysninger, der nu foreligger, bliver denne forventning til fulde bekræftet.
Regeringens politiske grundlag kan beskrives som De Radikale minus 20 pct.
Farvel til afgørende forslag
Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) må overtage efterlønsreformen. De må vinke farvel til deres forslag om millionærskat og bankskat. Forslag, de i valgkampen fremstillede som afgørende for at skabe mere lighed.
Regeringen varsler en skattereform, hvor Margrethe Vestager (R) allerede har sikret sig, at skatten på arbejde lettes markant. En tanke, som Thorning og Søvndal tordnede mod før valget. Oven i købet ser det ud til, at grænsen for topskat vil blive hævet
Den røde boligpakke ryger sig en tur. Det samme synes at gælde særlige muligheder for afskrivning og lån, som S-SF ville give erhvervslivet.
Som økonomi- og indenrigsminister får Margrethe Vestager en nøglepost, der rummer både de store økonomiske linjer, den kommunale økonomi og den økonomiske politik i EU.
Udlændingepolitikken
Samtidig får De Radikale store indrømmelser i udlændingepolitikken. Det bliver blandt andet lettere at få familiesammenføring, permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.
Desuden skal Integrationsministeriet nedlægges, hvilket kan få ganske vidtrækkende konsekvenser for hele tilgangen til udlændingepolitikken. Integration splittes nu op i en juridisk del (Justitsministeriet) og en social del (Socialministeriet).
Dermed bliver de store spørgsmål om sammenhængen mellem integration, det danske samfunds værdigrundlag og indvandrernes kulturelle omstilling skubbet i baggrunden.
Det ligner et forsøg på at fjerne store dele af værdipolitikken fra dagsordenen.
Men De Radikale har naturligvis ikke sat sig på det hele. De sidste ”20 pct.” rummer en række store emner.
Vækstplan
S-SF får deres idé om en vækstplan, der skal ”kickstarte” økonomien, igennem. Spørgsmålet er så, hvor meget kickstart vi kan få i lille Danmark, når væksten omkring os er tæt på nul.
Derudover er det uvist, hvad der sker med dagpengesystemet, herunder om beskæringen til to år bliver ændret. Det afhænger af trepartsforhandlingerne til foråret, hvor man i hvert fald må forvente, at Thorning og Søvndal sikrer fagbevægelsen nogle landvindinger.
Om skattereformen hedder det, at den skal have en rimelig social balance. Også her kan det vise sig, at S-SF sætter vigtige fingeraftryk.
Fælles hjertebørn
Centrale elementer i programmet må betegnes som fælles hjertebørn for de tre partier. Således de meget ambitiøse klimamål og en stor del af social- og sundhedspolitikken – herunder fjernelse af starthjælpen, loftet over kontanthjælpen og tidsbegrænsningen på sygedagpenge.
Samtidig afspejler Thorning og Søvndals retræte i den økonomiske politik ikke alene Vestagers magtposition. Den skyldes også en barsk økonomisk virkelighed, der gør det nødvendigt at kassere mange røde løfter.
Men facit er: Thorning har fået Statsministeriet. Vestager har fået den store indflydelse. Søvndal har fået et problem.