Publisert i Jyllandsposten, gjengitt her med forfatterens tillatelse
Sosserne bløder voldsomt
Af Ralf Pittelkow
Smak! Da Helle Thorning-Schmidt i går skulle holde sit første pressemøde som statsminister, fik hun en sviende hilsen fra vælgerne med på vejen.
En meningsmåling viste et nyt lavpunkt i den rødikale regerings dramatiske nedtur efter valget (Voxmeter/Ritzau).På blot en måned er en rød valgsejr blevet forvandlet til en blå føring på hele 13 mandater. Særligt smertefuldt er det for Thorning, at det er Socialdemokraterne, der bløder voldsomt. Kun 20,5 pct. af stemmerne bliver det til i denne måling. Venstre er her 18 mandater større end Socialdemokraterne!Der er almindelig enighed om, hvad hovedforklaringen på denne fiasko er: løftebrud. Helle Thorning og Villy Søvndal har sat en uofficiel dansk rekord i, hvor mange, hvor omfangsrige og hvor kategoriske løfter de har skrottet efter valget. Vælgerne køber åbenbart ikke deres forsøg på at udlægge dette som en ganske normal praksis.Men Thornings problem er ikke bare løftebrud i bred almindelighed. Hun ville jo ikke have haft de samme problemer, hvis hun før valget havde lagt op til en superstram økonomisk politik for så efter valget at uddele milde velfærdsgaver. Thorning er ikke bare løbet fra nogle løfter. Hun er løbet fra den type politik, som folk forventer, når de stemmer på Socialdemokraterne (og SF). Socialdemokraterne vinder valg på at love folk flere penge til velfærd – også ved dette valg. Hvis de svigter disse løfter, har vælgerne svært ved at se, hvad de skal med socialdemokrater ved magten.Derfor kan Thorning heller ikke bare regne med, at problemerne driver over, fordi vælgerne efterhånden glemmer løftebruddene. Mange vælgere vil fortsat spejde efter, hvad de forstår ved socialdemokratisk politik. Herunder flere penge til velfærd.Men det kan hun heller ikke levere senere i valgperioden, i hvert fald kun yderst beskedent. Hverken den økonomiske virkelighed eller De Radikale gør det muligt.Thornings problem med velfærden hænger sammen med hendes problem med vækst og beskæftigelse. Det ville selvsagt hjælpe hende en hel del, hvis væksten steg mærkbart. Beskæftigelsen ville blive øget, og der ville være flere penge til velfærd. Men heller ikke det er der udsigt til i de nærmeste år. Regeringens vækstplan vil ikke ”kickstarte” dansk økonomi, sådan som den hævder. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre med sådan en lille dansk plan, så længe den globale økonomi er lammet. Selv i bedste fald vil planen kun have ganske begrænset effekt.Thornings problemer illustreres meget godt, hvis man tænker på, hvilken valgkamp hun kan føre ved næste folketingsvalg. Hvor vil hun kunne henvise til resultater, der fungerer som rigtige socialdemokratiske hjertevarmere? Hvilke røde løfter vil hun kunne udstede, uden at folk ryster på hovedet?Thornings næste forsøg på at vinde et folketingsvalg må bygge på et helt andet grundlag end ved dette valg. Spørgsmålet er, om hun kan gennemføre en forvandling og få vælgerne med sig som en samlende skikkelse, der fører den nødvendige og ansvarlige politik.Foreløbig er det gået i den stik modsatte vej for hende. Hendes mange dækningsløse løfter betyder, at vælgerne forbinder hende med alt andet end driftsikkerhed, ansvarlighed og troværdighed. Der var da heller ikke meget samlende og landsmoderligt over Thorning på det første pressemøde. Hun virkede mærket af sin mareridtsagtige start. ”Stauning eller kaos”, lød det berømte S-slogan. ”Thorning og kaos”, svarer ekkoet i dag.