Manden på den religiøse top af BBC
Af Helle Merete Brix, HRSGöteborg: Seminaret med Aaqil Ahmed på MEG, Mediedagene i Göteborg, indledes med klip fra den første dokumentar, der er produceret om Muhammeds liv. Aaqil Ahmed er direktør for Religion og Etik i BBC, og dokumentarserien om islams grundlægger blev vist på BBC TV sidste år. I dokumentaren rejser Al Jazeera English´ mellemøstkorrespondent Rageh Omar i Muhammeds fodspor. Blandt andre den jordanske kongefamilie, prædikanten Tariq Ramadan og islamforskeren Karen Armstrong medvirker; men også den stærkt islamkritiske forsker Robert Spencer er med og dukker endda frem i det viste klip.
Efter visningen af klip fra filmen vil moderatoren vide hvilke reaktioner Ahmed fik i forbindelse med produktionen af dokumentaren. Ahmed fortæller om flere af de negative: Iranske politikere, der var stærkt utilfredse med filmen, inden den blev vist. Derudover var der det sædvanlige ”bigotteri” og kritik fra den ”neo-konservative” lejr.
Her studser HRS` udsendte første gang. For hvem er disse neokonservative kritikere? Og hvad er der egentlig i vejen med at være neo-konservativ? Hvorfor skal man vide noget om direktørens politiske antipatier? Muslim med arbejderklassebaggrund Da BBC i 2009 valgte Aaqil Ahmed som ny direktør for Religion og etik i BBC, blev han den første muslim til at sidde på denne post. Det gik ikke stille af i medierne. Aaqil Ahmed genfortæller på seminaret, hvordan visse medier havde travlt med at give en beskrivelse af ham som en langskægget fundamentalist. Andre var forståelige, mener han. Ganske vist byggede de på ”uvidenhed”, men alligevel. Ahmed mener for eksempel, at hans arbejderklassebaggrund fra Birmingham spillede ind. At han var alt det, folk ikke forventede på en sådan post.
Det er naturligvis ganske forkert at portrættere en kommende direktør som ekstremist blot fordi han har muslimsk baggrund; Ahmed kan måske også have ret i, at hans klassebaggrund kan have spillet ind i en negativ bedømmelse. Men under seminaret får man indtryk af, at Ahmed selv spiller på denne eventuelle mistænksomhed til at placere sig i en art offerrolle. Han bruger for eksempel udtrykket ”islamofobi”. Men hvad mener han med islamofobi? Skulle man ikke i samme åndedrag tale om islamophili i medierne? For en, der som undertegnede igennem mere end 12 år har beskæftiget sig med islams mørke side, er det præcist denne tendens medierne har vist.
Ahmed sidder på en magtfuld post. Eller poster. For han er også redaktør på religionsstoffet. I princippet skal alt, hvad der har med religion og etik at gøre på BBC TV og radio forbi hans kontor. I praksis er det ikke altid sådan, fortæller han. Han har været ansat i BBC siden 1992, og han har produceret udsendelser om kristendommen, koranen, Buddhas liv med mere. En aktuel dokumentar har titlen ”Guddommelige kvinder” og handler om kraftfulde kvinder i religionens historie. Muhammed-tegninger og radikal islamI forbindelse med reaktionerne på BBC dokumentaren om Muhammeds liv forsikrede BBC om, at “den er i overensstemmelse med islamisk tradition” og ”ikke viser nogen billeder af Muhammeds ansigt eller fremstiller dramatiske rekonstruktioner af Muhammeds liv”. Kunne man forestille sig en lignende takt og tone, når det gælder en dokumentar om Jesus´ liv? Åbenbart valgte BBC – fuldstændig som i den tyrkiske storfilm om erobreren af Konstantinopel, Mehmet II, jeg så for nylig i en dansk biograf– at respektere islams regler og ikke Vestens almindelige procedure for kunstnerisk fremstilling.
Ahmed fortæller, at der måtte forhandles seks år med Saudi Arabien før tilladelsen blev givet til at filme i Mekka og Medina. Og at ideen til at lave dokumentaren kom, fordi ”folk ved ikke rigtig noget om Muhammed”. Bortset måske fra at ”det at vise Muhammedtegninger, det nok ikke var sådan en god idé”.
Da Ahmed bliver spurgt om, hvad der er den største udfordring i dag på den post, han sidder på, nævner han – udover budgetter – fremtidens ”ændrede demografi”. Altså – sådan tolker denne skribent det – i et multikulturelt samfund må religionsprogrammerne indrettes efter befolkningens religiøse sammensætning. Men vi får ikke noget at vide om, hvorvidt det for eksempel betyder en særlig respekt for islams måde at håndtere kunst og kultur på? Eller om vi skal have en dokumentar om Muhammed, hvori der optræder billeder af islams grundlægger?
Senere på MEG oplever jeg Ahmed deltage i et seminar om Guds tilbagekomst i medierne. Her diskuterer han med blandt andre en dansk chefredaktør og en svensk biskop. På et tidspunkt overvejer panelet, hvordan man kan undgå stereotyper i religionsdækningen. Ahmed benytter lejligheden til at rette et angreb på unavngivne britiske medier, der fremstiller situationen i Storbritannien unødig dramatisk. Som om landet er ved at blive overtaget af radikal islam: ”Der er formentlig kun tale om en håndfuld af disse individer”, mener manden på den religiøse top af BBC.