Hege Storhaug, HRS
Jon Peder Egenæs sin ganske spesielle kommentar falt i Klassekampens spalter Uttalelsen er utvilsomt en gave til ekstremister, og en underkjenning av folkevalgtes rett til å regulere samfunnslivet, blant annet ved å beskytte frihetsverdiene. AI går i OIC sitt ærend. Nevnte rapport sier blant annet at islam ikke må fremstilles som et verdisystem som avviser likestilling mellom kjønnene. AI avviser indirekte ytringsfriheten, og går til angrep på det verdslige Europa, som Ralf Pittelkow i Den Korte Avis korrekt påpeker.
Amnesty angriber frihedsværdierne
Af Ralf Pittelkow
Amnesty International skulle forsvare frihed og menneskerettigheder. Men i dag forsvarer organisationen kræfter, som er imod frihedsværdierne.
Det understreges af en ny rapport om diskriminering af muslimer i Europa (”Choice and Prejudice – Discrimination against Muslims in Europe”).
Man følger de muslimske landes sammenslutning
Her angriber Amnesty ytringsfriheden. Organisationen overtager holdninger, som i de senere år især er blevet fremført af de muslimske landes internationale sammenslutning (OIC).
Rapporten mener, at man ikke bør fremstille islam som et værdisystem, der afviser lighed mellem kønnene eller udgør en voldelig ideologi. Man følger OIC’s argument om, at det vil være krænkende.
Angreb på ytringsfriheden
Dermed bryder man med den europæiske tradition for ytringsfrihed, som indebærer, at man kan føre en fri debat om ideer og holdninger.
I en fri debat skal man selvfølgelig kunne kritisere Koranen: ”Mænd står over kvinder.” (4:34)
I en fri debat skal man kunne kritisere, at den ledende islamiske kandidat ved det egyptiske præsidentvalg har argumenteret for, at islams lov ikke tillader en kvindelig præsident.
Det kan godt være, at autoritære muslimske kredse finder den slags krænkende. Men hvad laver Amnesty i det selskab?
Man kritiserer forbud mod religiøse symboler
Amnestys rapport angriber også den verdslige stat, som har været grundlaget for den store frihed i de europæiske samfund. Altså det, at staten ikke er styret af religion.
Man beskylder flere europæiske lande for at diskriminere muslimer, fordi de har restriktioner over for religiøs påklædning i det offentlige rum.
”At bære religiøse symboler er en del af ytrings- og religionsfriheden,” siger Helle Jacobsen fra Amnesty. (Politiken)
Men her repræsenterer man igen snarere et bestemt muslimsk syn på sagen end den europæiske frihedstradition (der jo også følges af en del muslimer).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Religionsfriheden indebærer ikke nogen generel ret til at bære religiøse symboler. Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slået fast i to domme (Dogru mod Frankrig, Sahin mod Tyrkiet).
Domstolen siger: Religionsfriheden ”beskytter (…) ikke en hvilken som helst handling, der er motiveret eller inspireret af en religion eller en overbevisning, og garanterer ikke altid retten til at opføre sig på en måde, der dikteres af en religiøs overbevisning.”
Man har altså ikke retten til at klæde sig på en hvilken som helst måde i en hvilken som helst sammenhæng med henvisning til, at ens religion foreskriver det.
Et samfund er for eksempel i sin fulde ret til at forbyde dommere at bære islamisk tørklæde – for at understrege, at retssystemet er frit og uafhængigt i forhold til religion.
Amnestys forfald
Rapporten udstiller Amnestys forfald. Man er blevet en organisation for politisk korrekthed.
Væk er det kompromisløse forsvar for friheden. Man har fundet sig en ny ideologi, som jeg vil kalde offerismen. Man giver kritikløs støtte til blandt andet muslimske kræfter, der siger, at vores frihed krænker dem. De er jo ofre.