Hege Storhaug, HRS
Det handler (selvsagt) om FN’s Menneskerettighetsråd, ”lekegrinden” til diktaturstater som Kina, Saudi-Arabia og Kongo, tenker du? Åh nei, da. Vi er i Europa, og da handler det selvsagt om Den europeiske kommisjonen mot rasisme og intoleranse (ECRI) som la frem en rekke anbefalinger til den danske staten nylig, blant annet inspirert av danske SOS rasisme (!). Menneskerettighetsjuristen Jacob Mchangama kommenterer den skandaløse rapporten slik:
Ytringsfrihed
Rapporten er fyldt med henvisninger til racismeparagraffen (11 i alt) og den røde tråd er, at Danmark slet ikke anvender bestemmelsen nok.
ECRI konstaterer, at der blandt aktører fra civilsamfundet og internationale agenturer hersker bekymring over den måde, hvorpå disse[racismeparagraffen] anvendes i praksis. Aktører fra civilsamfundet har tilkendegivet, at det kun er ganske få sager, der retsforfølges i medfør af § 266 b, til trods for at hadefulde ytringer, især rettet mod muslimer, og især fremsat af visse politikere, har været et hyppigt forekommende problem siden ECRIs tredje rapport. De har oplyst til ECRI, at politiet i 2010 modtog i alt 29 anmeldelser om overtrædelse af § 266 b. Aktører fra civilsamfundet har tilkendegivet, at anklagemyndigheden anlægger en meget snæver fortolkning af denne paragraf. Samtidigt har ECRI fået oplyst, at personer der domfældes i medfør af denne bestemmelse sædvanligvis kun idømmes en mindre bøde. … ECRI findes det således af afgørende betydning, at lovgivningen på dette område er så klar som muligt, og at dens håndhævelse fremstår som fast og konsekvent.
Udover disse anbefalinger når ECRI også frem til, at Danmark bør kriminalisere holocaustbenægtelse.
Foreningsfrihed
Det er stadig ikke forbudt i Danmark at oprette eller være leder af en gruppe, som fremmer racisme og deltage i dens aktiviteter, skønt ECRI har fået oplyst, at der findes grupper i landet som hylder hvidt overherredømme. Myndighederne er opmærksomme på eksistensen af disse grupper, fordi de overvåges af PET….ECRI henstiller at de danske myndigheder sikrer, at grupper, der fremmer racisme, og deltagelse i deres aktiviteter, forbydes ved lov, i overensstemmelse med ECRI`s Generelle Henstilling nr. 7 om national lovgivning til bekæmpelse af racisme og racediskrimination.
Pluralisme og Pressefrihed
ECRI henstillede, at der gennemføres kampagner om fordelene ved et flerkulturelt samfund, og at medlemmer af mindretalsgrupper, relevante NGOer og såvel nationale som internationale myndigheder samarbejder i alle faser af sådanne kampagner. ECRI henstillede tillige i sin tredje rapport, at de danske myndigheder opmuntrer og yder finansiel støtte til initiativer, der har til formål at uddanne journalister i forhold vedrørende menneskerettigheder i almindelighed og racisme og racediskrimination i særdeleshed. ECRI henstiller indtrængende til de danske myndigheder, at de med alle til rådighed stående midler, men uden utidig indblanden i den redaktionelle frihed, gør medierne opmærksomme på behovet for at sikre, at de oplysninger, som de formidler, ikke danner grobund for et fjendtligt klima mod medlemmer af de grupper, som har ECRIs særlige interesse. Det henstilles tillige, at myndighederne støtter ethvert initiativ taget af medierne på dette område, og at de tildeles de nødvendige ressourcer til tilrettelæggelsen af indledende og intern undervisning i menneskerettigheder i almindelighed og racismeproblemer i særdeleshed.
ECRI opfordrer indtrængende myndighederne til at tilskynde medierne til at iværksætte en intern debat om den fremstilling, de giver af islam og muslimske samfund, og om deres ansvar for at undgå at befæste fordomme og formidle ensidig information. Dette er beskrevet i ECRI`s Generelle Henstilling nr. 5 om bekæmpelse af intolerance og diskrimination mod muslimer.
NGO’er
ECRI har fået oplyst, at NGOer og andre specialorganer, der beskæftiger sig med spørgsmål af relevans for de grupper, som har ECRIs særlige interesse, fortsat er underfinansierede. ECRI har tillige fået oplyst, at samarbejdet imellem NGOer og regeringen bør styrkes…. ECRI henstiller til de danske myndigheder, at NGOer og andre aktører i civilsamfundet der beskæftiger sig med problemer vedrørende de grupper, som har ECRIs særlige interesse, sikres tilstrækkelig finansiering, og at der etableres et tættere samarbejde imellem dem og myndighederne.
ECRI får mange af sine informationer fra danske NGO’er. ECRI vil dog ikke offentliggøre, hvilke organisationer og individer de mødes med. Rapporten bærer dog i høj grad præg af, at de kilder, ECRI bruger, er organisationer og individer, der har en særlig politisk holdning til de sidste 10 års danske udlændingepolitik- og debat. Og vi ved at både SOSmodRacisme og Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, har leveret input til ECRI. Disse organisationer skal selvfølgelig have lov til at sprede deres budskaber, men det er dybt problematisk, at ECRI primært baserer sine oplysninger og anbefalinger på organisationer, der er dybt politiserende og i spørgsmålet om udlændingepolitik repræsenterer en stadig svindende strømning. Forestil Dem, at en international organisation skulle skrive en rapport om islam i Danmark og brugte Trykkefrihedsselskabet og Den Danske Forening som de primære og uimodsagte kilder. Det ville vække vild bestyrtelse hos de samme organisationer, der her iklæder sig objektivitetens gevandter.
De ovenstående citater er blot et lille udpluk af en guldgrube af betragtninger, der spænder fra det ekstremt politisk korrekte til det mere eller mindre autoritære. De holdninger, der kommer til udtryk i rapporten, får Zenia Stampe til at lyde som en national-konservativ værdikriger. Der er vel nærmest tale om en variant af vulgær multikulturalisme, hvor minoriteter per definition er ”sårbare og udsatte” ofre, der skal beskyttes via særforanstaltninger, helst af den slags, der begrænser ytringsfriheden eller udgør positiv særbehandling. Der er ingen kontekstualisering af de problemer, som har affødt den danske udlændingedebat- og politik. Ingen nævnelse af radikalisering blandt unge muslimer, ingen nævnelse af problemer med social kontrol. Og når rapporten endelig nævner problemer såsom minoriteters arbejdsløshed, er problemet naturligvis diskrimination og løsningen flere ressourcer til offentlige instanser, der skal håndhæve anti-diskriminationslovgivning. Rapporten er én lang subjektiv og politisk ladet anklage mod det danske samfund og tilsidesætter enhver form for faglig og juridisk objektivitet, der burde være styrende for udarbejdelsen af en sådan rapport. ECRIs rapport bør arkiveres lodret, og hvis Europarådet vil leve op til sin målsætning om at ”beskytte menneskerettigheder, pluralistisk demokrati og retsstat”, bør ECRI hurtigst muligt nedlægges, da dets anbefalinger står i direkte modstrid med disse principper.