Meny

Arbeid og utdanning

Beholder jobben

Det var tøffe tider i danske kommuner fra september 2010 til september 2011. Økonomien var hardt presset i nesten alle kommuner, og medarbeiderstaben ble barbert med mer enn 20.000 personer. Men de kommunalt ansatte med ikke-vestlig bakgrunn har i all hovedsak sluppet unna oppsigelser, stikk i strid med hva langt de fleste hevder skjer i økonomiske krisetider.

Rita Karlsen

Rita Karlsen

Publisert:

Rita Karlsen, HRS

Mange har hevdet at når det er økonomiske krisetider, så er det innvandrere, og spesielt de med ikke-vestlig bakgrunn, som rammes hardest. Men så har ikke vært tilfelle i danske kommuner, snarere tvert om.

Kommunenes Landsforening har foretatt en egen undersøkelse med tall fra Danmarks Statistik (DST) og Det Fælleskommunale Løndatakontor. For i perioden september 2010 – september 2011 måtte kommunene, på grunn av presset økonomi, avskjedige mer enn 20 000 personer. Men til sammen var det kun 137 personer med ikke-vestlige bakgrunn, eller 0,5 prosent, som ble rammet. For innvandrere med vestlig bakgrunn var det 359 personer, tilsvarende 3 prosent. For etniske dansker var det 19 132 personer, eller 4 prosent.
Tallene avdekker også at andelen ansatte i kommunene med ikke-vestlig bakgrunn nå er steget til 5,4 prosent, hvilket er høyere enn den andel (5,1 prosent) som personer med ikke-vestlig bakgrunn utgjør av hele arbeidsstyrken.

Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og leder for KL’s Løn- og Personaleudvalg, påpeker at det aldri er hyggelig å måtte avskjedige medarbeidere, uansett hvilken etnisk bakgrunn de har. Samtidig gleder han seg over de seneste års konstante fremgang i andelen av kommunalt ansatte med ikke-vestlig bakgrunn, og at disse ikke ble hardest rammet av finanskrisen.

»Tallene viser jo helt tydeligt, at indvandrerne har bidt sig fast på de kommunale arbejdspladser. De gode tider gjorde måske, at de for alvor fik chancen, men nu har de vist deres værd og er blevet en integreret del af de kommunale arbejdspladser. Og jeg mener også, at kommunerne kan tillade sig at klappe sig selv lidt på skulderen. Rigtig mange kommuner har gjort en målrettet indsats for at sikre, at indvandrerne er kommet ind og er blevet taget godt imod,« sier Ziegler.

Anders Ejrnæs, som er lektor på Roskilde Universitet, er en av de integreringsforskere som tidligere har pekt på at finanskrisen kunne sende innvandrerne ut av det danske arbeidsmarkedet. Han er positivt overrasket over at det ikke har skjedd i kommunene. Han mener noe av forklaringen ligger i ”driftssikkerhet og hardt arbeid”:

»Når indvandrere først får chancen i et job, vil de gøre, hvad de kan for at gøre sig attraktive over for arbejdsgiveren gennem hårdt arbejde og lavt sygefravær. Desuden kan man forestille sig, at mange danskere tager specielt omsorgsjob som et midlertidigt job, mens indvandrerne mere ser det som en permanent levevej. Og når kommunerne skal spare, er det logisk at beholde de erfarne medarbejdere og fyre dem, der har mindst erfaring eller ikke er fuldt ud ”committed” til jobbet,« sier Ejrnæs.

Torben Møller Hansen, direktør i foreningen Nydansker, er helt enig med Erjnæs, og peker spesielt på at ny dansker har lavere sykefavær.

Greve Kommune er et kanskje et godt bilde på utviklingen i kommunene. Her steg faktisk andelen av kommunalt ansatte med ikke-vestlig bakgrunn fra 7,4 prosent i september 2010 til 7,6 prosent i september 2011. Birgitte Rømer, HR-chef i Greve Kommune, forklarer at kommunen ikke yter positiv særbehandling på grunn av etnisk bakgrunn, hverken når det ansattes eller sparkes. Men hun innrømmer at mangfoldighet står sentralt:

»Men vi har for øje, at vi vil sikre en mangfoldighed i kommunens medarbejdergruppe. Og vi har haft stor opmærksomhed på, at kommunen som arbejdsplads skal have mange forskellige kompetencer i spil, fordi vores borgere jo også har mange forskellige kompetencer. Optimalt set skal medarbejderne gerne afspejle sammensætningen af borgere i vores kommune,« sier Rømer.

Professor Peter Nannestad fra Aarhus Universitet, som blant annet har forsket på arbeidsmarkedets integrering av innvandrere, mener derimot at forklaringen på at ikke-vestlige i hovedsak har beholdt sine kommunale jobber handler om noe helt annet:

»Det fleste kommunale fyringsrunder har været blandt ledere og mellemledere, og der er minoriteterne svagt repræsenteret,« sier han til Newspaq.

Professor Nannestad har sikkert mye rett, for en oversikt over de forskjellige kommunale jobbfunksjoner avdekker at de ikke-vestlige først og fremst dekker jobber der det er relativt lavt utdannelsesnivå.