Britta Mogensen, HRS
Alle disse forfejlede integrationsprojekter, som er i milliardklassen, har i årevis givet politikerne grå hår i hovedet. Hvorfor er der intet, der hjælper? De glemmer ganske det gode gamle ordsprog, at man kan trække hesten til vandtruget, men man kan ikke tvinge den til at drikke.
Integrationsindustrien
Integrationsindustrien profiterer tykt på kostbare, ubrugelige projekter, som skal gøre livet sjovere for dem, der ikke selv bidrager til samfundsøkonomien. Regnskabet for bare en enkelt ghettos 4-årige projekt er opgjort for Vollsmose i Odense. Beløbet var på 58.482.279 kr. Hvis politikerne nu havde spurgt os, der ikke er ansat i integrationsindustrien, om vi mente, at dette beløb ville gøre en forskel, så kunne vi have advaret dem og fortalt, at pengene lige så godt kunne hældes i en kloak. Men sådan fungerer virkeligheden ikke hos disse politiske besserwissere. Ganske vist ved de ikke, hvad de skal stille op. Men noget må gøres. Dette ’noget’ er blevet til en ny 4-årig helhedsplan til 40 millioner kroner til fortsatte håbløse integrationsprojekter i bare denne ene ghetto. For måske skyldes den fejlslagne integration, at beløbet hidtil har været for småt?
De, der lever af de skatteyderbetalte generøse beløb, griner hele vejen til banken. Og det har de sandelig også grund til.
Uintegrerbare konsulenter
I det detaljerede regnskab (se linket ovenfor) hæftede jeg mig særligt ved et enkelt beløb på 6.040.692 kr., som tre beboerkonsulenter har nyt godt af. Det er 2 millioner kroner + det løse til hver over 4 år, altså 500.000 kr. om året i løn. Vi, der er vant til at se politikernes generøsitet med andres penge, studsede nu ikke så meget over, at disse konsulenter spinder guld for intet arbejde. Men man ville jo forvente, at de, der ansættes til at integrere de uintegrerbare, i det mindste selv var integreret. Men det er ikke tilfældet.
Den eneste konsulent, der nævnes ved navn, er Asmaa Abdol Hamid. Hun er en indhyllet, notorisk islamist, der ikke er og ikke har noget ønske om at blive integreret i Danmark. Hun var primus motor i imamernes rejse til Mellemøsten, der satte den muslimske verden i brand, og hvor mange mistede livet. Hun er erklæret anti-semit. Med sædvanlig arabisk øretæveindbydende ubehøvlethed lader hun, som om hun ingen anelse har om, hvad den 11. september betyder for den verden, hun aldrig kommer til at tilhøre.
Hamas kan være stolt af denne sharia rollemodel.
Ghettoer og kriminalitet
Antallet af indbrud i Vollsmose ghettoen (af folket omdøbt til Voldsmose på grund af den voldsomme, personfarlige kriminalitet i ghettoen) er i perioden på 4 år steget fra 108 til 188 tilfælde. Og det er danskere, der udsættes for langt de fleste indbrud. Ifølge en anonym betjent rettes ni ud af ti indbrud i området mod etniske danskere. Der er tale om en hetz, hvor der bliver skudt efter dem, der går til politiet, og hvor dét at køre med et kors i bilen kan medføre bilafbrænding og trusler.
Vollsmose ghettoen er bestemt ikke den eneste ghetto i Danmark. Blandt de alt for mange ghettoer, er to andre lige så berygtede, nemlig Gjellerup i Århus og Mjølnerparken i København.
I Gjellerup ghettoen blev etableret en basar, Bazar Vest. Den skulle rigtigt få de tilvandrede og danskerne til at komme hinanden ved. Det kom ikke til at gå helt sådan, hvilket en meget idealistisk ung mand måtte erkende. Kriminaliteten er overvældende, og med jævne mellemrum smides familier ud af deres lejligheder på grund af deres børns kriminalitet. Det flytter naturligvis problemet et andet sted hen, men desværre ikke så langt væk, at det kommer helt uden for Danmarks grænser.
Mjølnerparken i København kan brillere med en ”formand” (Muhammed Aslam), der er som trådt lige ud af sin lerklinede hytte i en pakistansk landsby med sit store skæg og lange hvide kjole. Han er også københavnsk kommunalpolitiker for Socialdemokratiet, men partiet er efterhånden godt træt af ham. Han ”administrerer” de mange skattekroner.
Integrationsborgmesterens Columbus-æg
Den københavnske integrationsborgmester Anne Mee Allerslev behøver slet ikke spørge nogen om hjælp til at løse Københavns problemer. Hun tilhører nemlig – sin unge alder til trods – den særlige race af menneskeheden, der simpelthen ved alt om alt. Derfor har hun fundet flere Columbus-æg, der vil gøre København til den by, den var engang.
Det første der er galt med København, mener hun, er, at der er for lidt islam, så nu kommer der endelig langt om længe en moské i København. Det vil fremme integrationen, hævder hun. Når moskeerne indtil videre har været læreanstalt for radikalisering af muslimer, skyldes det naturligvis, at de ikke har haft de rette omgivelser at bede deres bønner til Allah i. Skal man bede, skal Allah kunne finde sin flok, og det er meget svært, når flokken beder i lokaler, der ikke er iøjnefaldende og dermed Allah værdig. Så om få år vil København ikke mere blive betegnet ”byen med de skønne tårne”, men ”byen med Allahs herskersymbol”.
Det næste, der er galt, er hendes titel som integrationsborgmester. Hun vil hellere være inklusions- og mangfoldighedsborgmester. Integration er et grimt ord og betyder, at ikke alle er lige inkluderede. Eufemismer kan pynte på alt og endog lave et skønmaleri ud af det ragnarok, København efterhånden er blevet.
Men den lille Allerslev er slet ikke færdig med at tænke tanker: Når nu de tilvandrede ikke vil have noget med vores kultur at gøre, så kunne man måske integrere danskerne i de tilvandredes kultur? De skulle da bare have et tilbud, der var svært at afslå. Som tænkt, så gjort. Så derfor kan danskerne bo i en ghetto uden at betale husleje. Tanken er, at hvis bare ressourcestærke etniske danskere vil bosætte sig i en ghetto, så kan de påtage sig ansvaret for integration af de uintegrerbare, som politikerne i deres ansvarsforflygtigelse for længst har givet op overfor. Det er dog ikke lykkedes på trods af dette fantastiske tilbud at fastholde dem i området. 70 % af beboerne har stadig anden etnisk herkomst end dansk. De fattige danskere, der ikke har noget andet valg, må blive boende hvor de er. De kan ikke, som politikerne med deres fede indkomster, flytte væk fra det suicidale samfundseksperiment, som politikerne har trukket ned over hovedet på befolkningen.
Idiotforsvarer
Jeg kunne godt komme med en idé, der stort set ville udrydde de fremmedes kriminalitet, alene af den grund, at de ville være udrejst af landet. Men så kommer jeg på kollisionskurs med Enhedslisten (partiet, der omfavner alle totalitære ismer), som er stærk modstander af, at udenlandske forbrydere smides ud af landet. De kriminelle er vores – altså samfundets, danskernes – ansvar, og derfor skal de blive. Jeg mener nu ikke, jeg plejer at løbe fra mit ansvar, men hvordan i himlens navn kan importen af udenlandske forbrydere blive mit ansvar? Jeg er end ikke blevet spurgt, om jeg syntes, det var en god idé.
I sidste uge fik integrationsbegrebet et helt nyt og hidtil uhørt indhold, da en 17-årig somalisk voldtægtsforbryder kom for retten. Som 16-årig havde han i oktober 2011 voldtaget en 18-årig kvinde og i november en 10-årig pige (den 9-årige, hvis liv han også gerne havde ødelagt, slap fra ham og slog alarm). Anklageren krævede forbryderen udvist for bestandigt. Det var hans forsvarer ikke enig i, for som han sagde i TV, så var hans klient fuldt integreret (i hvilket land mon?). Den vellykkede integration skulle være indtruffet ved, at forbryderen tog afstand fra sin mors religiøsitet (!). Og som konsekvens af dette, havde han lige pludselig fået lyst til at blive integreret. Ganske vist skal forsvarere forsvare deres klienter, men stiller loven også krav om, at de skal optræde som idioter?