Hege Storhaug, HRS
I Jyllandspostens skarpe lederartikkel pekes det på følgende paradoks: politiet og politikere sier bråkemakerne i gettoen Vollsmose er få personer, som forpester livet til de tusener fredelige og velfungerende innbyggerne, samtidig som det heter at alle kjenne alle i Vollsmose. Hvordan er det da, som politiet sier, umulig å identifisere mennene som gikk amok med køller på sykehuset i Odense? Hvor velfungerende kan beboerne generelt være når de ikke vil samarbeide med politiet?
Indvandringen Jyllands-Posten 26.august 2012
At bryde ind på et hospitals skadestue med det formål at finde en såret person og fortsætte den maltraktering, som blev afbrudt af tililendes hjælp og tilkaldt redningspersonale, blev straks og over alt erkendt som en grænseoverskridende handling.
Den slags var ellers noget, vi kun kendte fra gangsterromaner. Et hospital er simpelthen et fredhelligt sted, hvor enhver kan søge hjælp og sikkerhed, og det respekteres måske også i erkendelse af, at selv den mest afstumpede voldsmand kan få brug for lægehjælp, før han aner det.
Fortørnelsen var tydelig, men de fleste medier var påfaldende længe om at få fortalt, at voldsmændene var indvandrere fra Vollsmose-kvarteret. Sådan er det, når indvandrere, og især indvandrere fra Mellemøsten, begår voldshandlinger, for man må jo sandelig passe på ikke at generalisere. Man må da så sandelig vise forståelse for nydanskernes problemer, og når alt kommer til alt, er det jo nok også danskerne, der med deres fremmedfjendske holdninger har givet anledning til frustration og deraf følgende og forståelige uroligheder. Således får man endnu en gang afsporet debatten. Man taler forsigtigt om indvandrere som et samlet begreb uden at sige det, som alle ved, nemlig at det er en særlig gruppe indvandrere fra mellemøstlige og arabiske stater, som giver selve ordet indvandring en ildevarslende klang.
Det er ødelæggende, for Danmark har som alle lande brug for etnisk og kulturel udveksling. Danmark er ikke og skal ikke være en national kolonihave med høje hække og tilgitrede låger. Hvor ofte hører man om problemer med indvandrere fra Canada, USA, Vietnam, Thailand, Sri Lanka, Italien, Sverige eller Tyskland? Sjældent eller aldrig. Naturligvis. Tusinder af indvandre er kommet til dette land for at være en del af det uden at give afkald på deres egne etniske, nationale, kulturelle og for den sags skyld også religiøse baggrunde.
Men en del indvandrere kommer tydeligvis med en anden dagsorden, som handler om alt muligt andet end at yde et konstruktivt bidrag til det danske samfund.
Fra politi og politikere hører vi igen og igen, at det er ganske få personer og ganske få problemfamilier, der forpester livet for de tusinder af fredelige, ordentlige og velfungerende mennesker. Men vi hører også, at alle kender hinanden i ghettoerne, og det rimer meget dårligt med politiets påstand om, at det er umuligt at identificere forbryderne, der overfaldt skadestuen, fordi man med ledende politifolks ord ikke er ivrig efter at samarbejde med politiet i disse områder.
Hvis ballademagerne er så få, og hvis det er rigtigt, at alle kender hinanden i ghettoerne, skulle det ikke være så vanskeligt at få identificeret forbryderne og få dem ekspederet over til behandling i retssystemet.
I stedet for at håndtere forbrydere og forbrydelser som det, de er, taler man om integrationsprojekter og poster millioner af kroner i områderne til rådgivning, mediehus, koncerter, ungdomsklubber og oprydning efter den måde, som disse grupper vælger at vise deres taknemmelighed på.
Problemerne bliver ikke løst, inden flertallet af lovlydige beboere i ghettoerne gennem handling markerer, at de ikke accepterer import af mellemøstlig voldskultur til det nye hjemland, og at forskruede æres- og machobegreber ikke er gangbare værdier i Danmark. Endelig må det være slut med i den offentlige debat at omtale indvandring som et samlet begreb. Giv os gerne indvandring. Masser af indvandring. Giv os masser af mellemfolkelig udveksling. Men fri os fra import af mellemøstlig og arabisk voldskultur.