Kommentar av Karen Jespersen i Berlingske tidene tidligere statsråd for Socialdemokratene og danske Venstre (som ligger nært Fremskrittspartiet), nå folketingsmedlem for Venstre.
Det Radikale Venstres ekstreme værdipolitik
Af Karen Jespersen
De Radikale har vundet endnu en politisk sejr i regeringen. Denne gang er det ikke i den økonomiske politik, men i værdipolitikken. Det fremgår af den asylaftale, der netop er indgået mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance, der er helt efter de Radikales hoved.
Den ny aftale betyder, at asylansøgere får mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene et halvt år efter ankomsten til Danmark. Betingelsen for at få lov til det er, at de skriver under på, at de vil samarbejde med myndighederne og medvirke til at rejse ud af landet, hvis deres ansøgning bliver afvist. Det betyder ikke mindst, at de skal afstå fra at smide deres papirer væk, og at de giver korrekte oplysninger om, hvem de er, og hvor de kommer fra. Bryder de dette løfte, bliver de sendt tilbage til et asylcenter. Men så kan de love det samme én gang til og dermed igen få lov at flytte ud.
Forligspartierne forklarer, at det på den måde bliver lettere at sende afviste asylansøgere hjem. De har jo lovet at samarbejde. Men der er god grund til at frygte, at det ikke bliver nemmere, men sværere at sende afviste asylansøgere tilbage. Sandsynligheden taler også for, at der vil komme flere asylansøgere til Danmark. Når asylansøgere får endnu flere rettigheder og bedre forhold, rygtes det med lynets hast blandt menneskesmuglere rundt omkring i verden.
En større tilstrømning af mennesker fra ikke-vestlige lande vil give problemer for Danmark. Integrationen vil blive dårligere, og det danske samfund mere opsplittet med større kulturel afstand mellem de forskellige befolkningsgrupper. Tendensen til at danne parallelsamfund vil blive forstærket, og sammenhængskraften vil lide skade. Konsekvensen er, at den tårnhøje tillid, vi har i det danske samfund, vil blive forringet.
Disse problemstillinger eksisterer bare ikke for de Radikale, der har presset hårdt på for at få denne aftale igennem.
Diskussion om opsplitning, parallelsamfund og smuldrende sammenhængskraft bliver ganske enkelt ikke ført blandt radikale. Deres udgangspunkt er tværtimod, at jo større kulturel afstand, der er i det danske samfund, jo bedre er det, fordi det er en berigelse for os. Fællesskab, forankring, fortrolighed er ikke plusværdier i den radikale ordbog. Selv om de ikke siger det direkte indebærer det, at de er parat til at acceptere et samfund med en ringere grad af tillid i befolkningen.
De Radikale ser ikke Danmark som en nation, der er dybt præget af sine historiske rødder, en kulturtradition og sine sæder og skikke. De ser tværtimod Danmark som en samling enkeltindivider, der bor inden for den samme stats grænser. De statslige grænser er relativt betydningsløse, fordi hele verden består af enkeltindivider. Jo mindre kulturtraditionen og den nationale samhørighed betyder, jo bedre er det.
Det klør i fingrene på de ivrigste radikale efter at skabe mennesker, der er helt befriet for denne historiske arv. Denne holdning giver sig i dag mere og mere ekstreme udslag hos de Radikale. Vi har gennem nogen tid oplevet enkelte radikale som Zenia Stampe og Sofie Carsten Nielsen komme med ideer, der er blevet opfattet som ret vilde. Men disse ideer ser nu ud til at være mainstream i partiet.
Det fremgik af de Radikales landsmøde sidste weekend.
På landsmødet var der for eksempel flertal for at afskaffe flagloven, så alle må flage med et hvilket som helst flag, de ønsker. Eller som det også siges: Alle må bruge deres eget lands flag. Farvel til flaget som et symbol på, at man er én nation og ét folk. Danskerne har tilmed en historisk stærk folkelig tradition for at bruge det danske flag i hverdagen til at markere mærkedage, fest, glæde ved det danske.
Der var på landsmødet også betydelig debat om emner så som aktiv dødshjælp, fri hash, adskillelse af stat og kirke, forbud mod prostitution, afskaffelse af begrebet majestætsfornærmelse osv.
Hvad bliver det næste? Hvad er partiets holdninger til andre af de forslag, som Zenia Stampe, Sofie Carsten Nielsen og Radikal Ungdom har fremført i den seneste tid: Afskaffelse af monarkiet og Indførelse af en republik. Flerkoneri. Kønsneutrale pas. Børn med mere end to forældre. Bønnekald fra minareterne ved moskéerne i København.
Vi har ikke hørt en klar afstandtagen fra de Radikale som parti. Ligesom partiet heller ikke tog afstand fra, da den radikale integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, for nylig optrådte sammen med en imam, der aktivt har arbejdet for dødsstraf for blasfemi i Pakistan. Som han sagde det på en video på YouTube: Den, der fornærmer profeten Muhammed, skal »henrettes som en hund«.
I den økonomiske politik tænker de meget i hensynet til samfundshelheden. Man kan være uenig med dem på enkeltpunkter. Men grundlæggende er de præget af betydelig ansvarlighed og besindighed i forhold til den danske samfundsøkonomi.
Men i værdipolitikken bliver de et mere og mere ekstremistisk parti. Præget af meget studentikose forestillinger, der udvikler sig i små og lukkede miljøer i det danske samfund. Fuldstændig løsrevet fra den folkelige tradition som har båret og formet det danske samfund. De minder efterhånden om de revolutionære fantaster, der gennem historien har villet opfinde et nyt menneske fra oven.
I den økonomiske politik bør de betragtes som naturlige samarbejdspartnere for dem, som ønsker at holde styr på økonomien.
I værdipolitikken er de derimod kommet alt for langt ud til, at de kan tages seriøst. Jo mindre indflydelse de har, jo bedre for det danske samfund.