For et par år siden fortalte en af mine bekendte mig, hvordan det foregår, når hans far eller faderens kolleger – de er ansat i en stor, international virksomhed – skal tilse olieboreplatforme i Algeriet. Man lander i selve arbejdsområdet. Og man flyver lynhurtigt ud igen. For Algeriet kan være et livsfarligt land at bevæge sig i.
Det blev til fulde bekræftet i går, da en gruppe militante islamister indtog et gasanlæg i Aménas, en ørkenby i Algeriet tæt på Libyens grænse. Gasanlægget drives af Statoil, BP og det statlige, altså algierske gaskompagni Sonatrach.
Det svirrer med tal i mediernes dækning af gidselsdramaet. Selv siger gidseltagerne, at de har taget 41 ansatte som gidsler – seneste nye er, at 30 algierske arbejdere skal være blevet løsladt. Det er dog fastslået, at en gruppe på ni nordmænd er iblandt dem. At en britisk statsborger er dræbt. Og at der også er amerikanske, japanske og irske statsborgere iblandt.
Hæren har omringet anlægget. Den algierske indenrigsminister Dahou Ould Kablia har i morges bekendtgjort, at Algeriet ikke forhandler med terrorister.
Er Mali årsagen?
Gruppen, der har taget ansvaret for kalder sig ”Den maskerede brigade” og ”Skrevet i blod” bataljonen. Gruppen ledes af den enøjede Mokhtar Belmokthar, der i 1990erne tog på Al Qaeda træningslejr i Afghanistan og siden rejste hjem for at kæmpe i den algierske borgerkrig.
Som årsag til gidselaktionen angiver hævn for at Algeriet har ladet et vestligt land, Frankrig, bruge Algeriets luftrum for at nå de islamistiske oprørere i Mali. Men er det den reelle årsag?
CNN citerer amerikanske generaler for at mene, at gidselaktionen må have krævet langvarig planlægning og altså være udtænkt før franskmændene rykkede ind i Mali. Det svirrer også med forklaringer på, hvilke krav gidseltagerne har stillet. Det har været fremme, at de ønskede islamister løsladt fra fængslerne. Men hvilke fængsler, i Algeriet, eller hvor? VG Nett følger løbende udviklingen i gidseldramaet.
Flykapring og mord på munke
Gidseldramaer i Algeriet er ikke noget nyt. Ser man tilbage på Algeriets historie, er der særligt to gidseltagninger, der har haft omverdenens opmærksomhed: Flykapringen den 24. december 1994 i hovedstaden Algiers Houari Boumediene lufthavn. Samt kidnapningen og mordet på syv katolske munke to år efter i marts.
Hvor det kan forekomme overraskende, at den aktuelle gidseltagning kunne lykkes i et land med så stor erfaring med terror, var det også med rædsel og forbløffelse, det i 1994 gik op for Frankrig og omverdenen, hvad der var sket: Forklædt som betjente, under foregivende af at skulle kontrollere passagernes billetter og pas, overtog fire flykaprere fra terrororganisationen GIA (Den væbnede islamiske gruppe) et Air France fly, nr. 8869, der var på vej mod Paris. Nummeret er siden fjernet fra Air France`s flåde af fly. Der var 220 passager ombord i flyet samt 12 besætningsmedlemmer.
Et islamisk fly
Flykaprerne dræbte tre gidsler: En vietnamesisk diplomat, en algiersk politibetjent samt en ansat ved den franske ambassade i Algier. Der er lavet en britisk tv dokumentar om kapringen og to af de gidsler, der overlevede, steward Christophe Morin og passager Zahida Kakachi har udgivet en bog om deres oplevelser: ”Le vol Algier-Marseille: Journal d`otages” (Flyturen Algier-Marseille: Dagbog fra gidsler).
Af bogen fremgår det, at kaprerne erklærede flyet islamisk og anmodede kvinderne om at dække sig til. En kvinde nægtede, men terroristerne tvang hende, overraskende nok, ikke til at gøre det. De reciterede koranvers og udtalte deres forventning til martyrdøden. Gidseltagerne forlangt flyet fløjet til Marseille. Men den endelige plan var at flyve videre og sprænge flyet i luften over Paris.
Franske specialtropper stormede flyet to dage senere. De dræbte gidseltagerne. De overlevende gidsler blev alle reddet.
Munkene i Tibhirine
To år senere, natten til den 27. marts 1996, blev syv katolske trappistmunke bortført fra deres kloster i landsbyen Tibhirine i Atlasbjergene. Formentlig var det igen GIA, der stod bag.
Munkene havde i årevis drevet en lægeklinik i byen, deres abbed Christian de Chergé havde et dialogforum med en gruppe af sufier og de nød stor respekt blandt den lokale befolkning. Omkring landsbyen hærgede den algierske borgerkrig, der i årene 1992-1999 kostede mere end 100.000 mennesker livet.
GIA havde længe inden bortførelsen forlangt, at alle udlændinge skulle forlade landet. De havde blandt andet, i 1993, dræbt 15 kroatiske bygningsarbejdere, der arbejdede i nærheden.
Forhandler ikke med terrorister
Også ved bortførelsen af munkene blev der stillet krav. Gidseltagerne forlangte, at den franske regering løslod et vist antal algierske fanger i – paradoksalt – Algeriets fængsler. Som for at indicere, at Frankrig bestemte over Algier. Hovedkravet var løsladelsen af en af GIAs grundlæggere, Abdelhak Layada, som også var en fange, som flykaprerne i 1994 ville have løsladt. Han blev løsladt i 2006.
Men fanger blev ikke løsladt, og munkene blev ikke reddet. I maj måned udsendte GIA en pressemeddelelse om, at de havde dræbt munkene. Deres afhuggede hoveder blev fundet i træer. Kroppene er aldrig fundet.
Det tragiske mord på munkene er stadig genstand for interesse. Så sent som i 2010 lavede den franske filminstruktør Xavier Beavois´ en film om deres skæbne.
Tilbage til den aktuelle situation: Man kan håbe på, at en redningsaktion kan få gidslerne fri. Det er omtrent umuligt at forestille sig, at den algierske regering ændrer mening og forhandler med terrorister.