Det er professor i sosiologi og sosialisten Mark Elchardus som står bak rapporten ”Ung i Brussel”. I et intervju med den belgiske avisen De Morgan, sier Elchardus at han mener det er:
”alarmerende at man er nødt til å betegne halvparten av de muslimske studentene som antisemittiske. Hva som er verre er at disse anti-jødiske følelsene ikke har noe å gjøre med dårlig utdannelse eller sosiale problemer, som er kjennetegnet for de mange belgiske rasistene.
Antisemittismen er teologisk inspirert, og det er en direkte forbindelse med det å være muslim og det å nære antisemittiske følelser”.
Brussel er den hovedstaden i Europa som er mest dominert av muslimer. De utgjør rundt 300 000 av en million innbyggere. Jødene er i ferd med å forlate sentrum av Brussel og bosetter seg i ”islamfrie” områder, melder Den Korte Avis Intervjuet Elchardus ga til De Morgan, sammen med rapporten, har gitt han en diskrimineringssak på nakken:
Det interview har sammen med rapporten ”Ung i Brüssel” bragt Mark Elchardus – han er i øvrigt socialist – et sagsanlæg på halsen fra pressionsgruppen ”Muslimsk Årvågenhed” (Vigilance Musulmane), som slår på, at Belgiens anti-diskriminationslov fra 2007 forbyder diskrimination på basis af religiøs overbevisning, og at det er en skærpende omstændighed, at udtalelserne faldt i en avis og dermed blev massepubliceret.
Hovedsæde for EU – og islam
Der bor nu over 300.000 muslimer i Bruxelles ud af godt en million indbyggere, og det gør formentlig Bruxelles til Europas mest islamprægede hovedstad. Det er de endeløse familiesammenføringer, som holder indvandringsmaskinen kørende. Moskeer med minareter og koranskoler skyder op i de tidligere arbejderkvarterer, som er overtaget af indvandrere fra Marokko, Tyrkiet og Albanien.
Blandt de første grupper af tyrkiske indvandrere fra 60’erne og 70’erne er der stadig en tradition for at hædre den tyrkiske stats grundlægger Kemal Atatürk (og han lagde ikke fingrene imellem, når politisk islam stak hovedet op) med klubber i hans navn og med buster og plakater.
De seneste års muslimsk indvandring er især sket fra Pakistan, Egypten og andre arabiske lande, og militant islam får stadig flere højtråbende propagandister i Bruxelles. Det store område Molenbeek er efterhånden domineret af arabiske indvandrere, og sidste år fik rygter om, at politifolk havde forulempet en niqab-klædt kvinde, de nye indbyggere til at gå til angreb på den lokale politistation.
Under det sidste kommunevalg, hvor nogle lokalråd blev fuldstændig overtaget af indvandrere fra muslimske lande, blev en jødisk kandidat i bydelen Scharbeek for socialistpartiet Yves Goldstein offentligt kaldt ”en aktiv zionist og fjende af islam”, og valgmaterialet mod ham erklærede, at en stemme på Goldstein ville være lig ”at dolke palæstinenserne i ryggen.”
Utrygheden breder sig
Jøderne er på vej ud af Bruxelles’ centrum, hvor de har boet i århundreder, og flytter til de islamfrie forstæder. ”Byen har en indvandrerbefolkning, der ikke er jøderne venligt stemt,” siger en talsmand for Israels ambassade i Bruxelles.
Den ældste jødiske skole i Bruxelles er også på vej til at lukke af samme grund. Maimonidesskolen blev bygget i 1947 af de overlevende og tilbagevendte jøder, men nu ligger den i et muslimsk domineret område, og børn og forældre vil ikke længere leve med utrygheden.
Bruxelles er i selvforståelsen hos de, der opbyggede EU-apparatet, noget nær en hellig by. Men i Danmark gør vi klogt i at betragte Bruxelles som et barometer på, hvad fremtiden bringer os, hvis ikke vi siger stop.
Morten Messerschmidt, Medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti